Bachelorprojekt

Helle Volsgaard modtager prisen for et af årets bedste bachelorprojekter af undervisningsminister Christine Antorini.

Dialogen er vigtig i matematikundervisning med Inquiry Based Learning

Inquiry Based Learning, IBL, er en problem- og undersøgelsesbaseret metode, der skal øge elevernes interesse for og udbytte af naturfag, og det virker i matematik, mener Helle Volsgaard. Men der er masser af udfordringer, og der er en del, der tyder på, at der er brug for et paradigmeskifte for at IBL virkelig skal slå igennem,” lyder hendes vurdering.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematisk kunnen er måske vigtigere end tidligere, da alle i dag er afhængige af teknologi, computere og kommunikation, skriver Helle Rosenkvist Volsgaard i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Haderslev ved professionshøjskolen Syddanmark. Men på trods af den stigende betydning fravælger unge i Danmark uddannelser, der kræver matematisk viden og kunnen, så der opstår et misforhold mellem de kvalifikationer, børn og unge tilegner sig, og dem, de får er brug for i deres arbejdsmæssige, offentlige og private liv,

Relevansparadokset mellem samfund og individ

Det såkaldte relevansparadoks består i misforholdet mellem på den ene side matematikkens objektive omend oftest skjulte relevans for samfundet og på den anden side den oplevede subjektive irrelevans, som mange af matematikundervisningens modtagere føler. Motivationsproblemet består i, at mange elever finder arbejdet med matematik kedeligt, menings- eller perspektivløst, mener Helle Rosenkvist.

Piger vil kende målet i natur/teknik

Og tendenserne er de samme i hele Europa, viser en undersøgelse fra 2007: søgningen til naturfaglige uddannelser på universiteterne svigter. Og årsagerne skal, siger undersøgelsen, findes allerede i de tidlige år i grundskolen. Eleverne i de små klasser er meget nysgerrige, men med en formel undervisning svinder deres interesse for matematiske udfordringer.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Helle Volsgaard har derfor opstillet en problemformulering for sit professionsbachelorprojekt som lyder: "Hvilken rolle kan Inquiry Based Learning, IBL, spille i gennemførelsen af matematikundervisningen, så eleverne bliver nysgerrige og får 'lysten til at lære'. Hvilken rolle spiller dialog og hvilken betydning har skolen som vitaliseringsmiljø?"

Dialogen spiller en stor rolle

Inquiry Based Learning er en problem- og undersøgelsesbaseret didaktisk metode, der har til formål at øge elevernes interesse for og udbytte af naturfag. Og den virker, mener Helle Rosenkvist. IBL er et godt redskab til at skabe undring og nysgerrighed, og det kan muligvis øge elevernes 'lyst til at lære', da de ved selvvirksomhed og dialogisk læring, overtager ejerskabet for processen, skriver hun i projektets konklusion og understreger, at dialog spiller en stor rolle. "Dialogen kommer først i stand, når læreren inviterer eleven ind i undersøgelseslandskabet, hvor der er basis for en kollaborativ udforskning. Men for at eleven kan påtage sig ejerskabet i undersøgelseslandskabet, må eleven have en intention om at lære, altså en intention-i-læring, og tage imod invitationen," skriver hun. Og det kan virke udfordrende i det senmoderne samfund, hvor elever forventer at få deres egen lyst og behov opfyldt. Derfor kommer iscenesættelsen og 'det at undre sig' i IBL til at spille en stor rolle, for det at motivation og nysgerrighed.

Når elever vælger ikke at tage imod invitationen til undersøgelseslandskabet, kan det være tegn på, at der ikke er psykologisk ilt til stede for dem, så de kan 'magte' at tage imod invitationen, lyder hendes vurdering. Skolen skal have et vitalt læringsmiljø for at IBL og undersøgelseslandskaber skal lykkes.

Det kræver øvelse at formulere åbne spørgsmål

De spørgsmålstyper, læreren benytter, er afgørende for processen i IBL, og den erfarne lærer har muligvis nemmere ved at stille de nødvendige åbnespørgsmål, end den uerfarne Det kræver øvelse at stille åbne spørgsmål, lyder en erfaring fra projektforløbet.

"Lærerens tilstedeværelse som støttende stillads i undervisningen virker afgørende, men det viser sig svært i skolens systemsammenhænge for læreren at 'finde tid' til hver enkelt elev," derfor må undervisningen være organiseret, så der lægges op til, at det støttende stillads også omfatter "en elev/elev-aktion".

Det er nødvendigt for vitaliseringsmiljøet, at eleverne udvikler sig i fællesskabet, og det kan være en udfordring at organisere undervisningen, så alle bliver en del af fællesskabet. Men samtidig er det nødvendigt, for at eleverne kan arbejde med IBL's "kvalificeret selvbestemmelse." Men det er ikke kun lærerens intention, der afgør, om undervisningen med IBL lykkes, også skolens  "overordnede systemforhold" presser sig på. Ja, faktisk er der noget, der tyder på, at der er brug for et paradigmeskifte for at IBL i matematikundervisningen virkelig skal slå igennem," lyder Helle Rosenkvists vurdering:

Hvad kan jeg gøre som nyuddannet lærer?

"Som kommende lærer står jeg i et krydspres mellem systemforhold og gennemførelsen af IBL i matematikundervisningen."  

Og hvad kan man så gøre i den eksisterende 'lugt i bageriet', når man som ny lærer gerne vil undervise med IBL, og skabe et vitaliseringsmiljø med mulighed for nysgerrighed og undren. spørger hun og foreslår så, at lade eleverne være selv-evaluerende, og at lave" synlige taksonomiske niveauer"

Tegneserie med matematiske pointer

Det første handlingsperspektiv, hun foreslår, er Concept Cartoons, som er en slags tegneserie. Udgangpunktet er tegning af en gruppe, der er i gang med en samtale med udsagn og spørgsmål, som kan lede frem mod matematiske pointer. "Personerne i tegneserien kommer med modstridende påstande, som vækker nysgerrighed, skaber diskussion og fremmer en undersøgende tænkemåde. Dette skaber grobund for en problematisering og danner grundlag for videre undersøgelser der igen skaber ny læring."

En undersøgelse viser, at Concept Cartoons:

-         hjælper eleverne til at formulere deres idéer,

-         udfordrer og udvikler elevernes forestillinger,

-         fremmer eftertanke og argumentation,

-         hjælper eleverne til selv at stille spørgsmål,

-         fremmer elevernes engagement

Hendes andet handlingsforslag gælder selvevaluering med Solo- taksonomi. Med afsæt i samtaler med til Pam Hook, som i New Zealand arbejder med IBL og Solo-taksonomi, har Helle Rosenkvist udarbejdet et skema, som synliggør de taksonomiske mål (Se projektets bilag 6). "Jeg har i skemaet inkorporeret den socialkonstruktivistiske tilgang, hvor eleverne også evaluerer på deres samarbejds- og kommunikationsevner, da dette må være en nødvendighed for at både kvalificeret og selvbestemmende bliver italesat," forklarer Helle Rosenkvist Volsgaard.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Inquiry based learning i matematikundervisningen og skolen som vitaliseringsmiljø

 

Nyt:  Et af årets bedste bachelorprojekter

Helle Rosenkvist Volsgaards bachelorprojekt blev fredag den 15. november 2013 kåret som et af årets bedste på lærerområdet.

Priskomiteens begrundelse:

 "Projektet handler om et relevant problem: at mange elever oplever ulyst og har forståelsesproblemer i matematik. Helle Volsgaard undersøger elevers læreprocesser og faglige forståelse med metoder, man sjældent ser anvendt; både brugen af videoobservation og taksonomier i analysen er avanceret. Med fokus på Inquiry Based Learning undersøger hun, hvordan matematikundervisningen kan fornyes, så eleverne undrer sig, stiller spørgsmål, søger svar og forholder sig kritisk vurderende til de resultater, de kommer frem til - alt sammen i et læringsmiljø, hvor den enkelte har betydning for fællesskabet. I relation til skolereformen er Inquired Based Learning og skolen som vitaliseringsmiljø interessant og relevant langt ud over matematikundervisningen. Et flot projekt."

Powered by Labrador CMS