Selv om det er en vigtig og interessant diskussion, om det er godt eller skidt, muligt eller ej, at integrere elever fra specialskoler i almindelige folkeskoleklasser, er der ikke det Maria Berg Sørensen har fokus på sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg under Professionshøjskolen Metropol. Hun beskæftiger sig med, "hvordanman kan inkludere specialelever i folkeskolen. For, som hun skriver, må forholde sig til, hvordan hun "som kommende folkeskolelærer med specialpædagogisk kompetence, og dermed måske kommende modtager af en specialelev i min klasse, kan give en overflyttet elev de bedst mulige vilkår for at indgå i fællesskaberne i sin nye klasse."  

Den enkelte elevs følelse og oplevelse

At få specialelever tilbage i en almindelig klasse er nemlig ikke gjort med at sætte dem i et klasselokale på en folkeskole, understreger hun. I henhold til Salamancaerklæringen skal alle elever "inkluderes", og det kræver, at de "er deltagere i både det faglige og det sociale fællesskab og ikke mindst selv oplever sig som inkluderede." Der kan gøres rigtig meget på den modtagende folkeskole, og lærerne skal være opmærksomme på mange konkrete forhold, skriver hun i sin konklusion. Men, diskuterer Maria Berg i sin perspektivering, måske kan det politiske inklusionsprojekt slet ikke lykkes. "Når inklusionen afhænger af den enkeltes følelse og oplevelse af at være inkluderet, så kan skolen gøre nok så meget for at inkludere eleven og imødekomme elevens behov, og der kan være nok så mange tanker om en skole, som er inkluderende for alle. Hvis eleven selv mangler oplevelsen og følelsen af inklusion, så må eleven dog siges ikke at være inkluderet."

Hvad kan jeg gøre som lærer?

"Hvordan kan jeg som lærer med specialpædagogisk kompetence hjælpe til en faglig og social inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolens praksisfællesskaber," spørgerMaria Berg i sin problemformulering og to underpunkter lyder:

‐ Hvordan og hvorvidt en elev fra en specialskole ved en overflytning til folkeskolens praksisfællesskaber bliver fagligt og socialt inkluderet?

‐ Hvilke tanker en specialelev gør sig om en eventuel overflyttelse til folkeskolen i forhold til faglig og social inklusion?

Overflytning i elevperspektiv

Udgangspunktet for projektet er et ønske om at være klædt lærerfagligt godt på til at inkludere elever, der flyttes fra specialskole til en almindelig klasse i folkeskolen. Derfor har hun undersøgt en konkret overflytning af én elev: "Min empiri omhandler udelukkende elever, da jeg som følge af min forståelse af inklusion, som værende den enkeltes følelse og oplevelse deraf, mener, at jeg for at kunne besvare min problemformulering må gøre brug af elevperspektiver på et skoleskifte. Derfor består empirien af en case, omhandlende en elevs faktiske overflyttelse, som er oplevet og givet til mig af min lærerkollega og en skolepsykolog. Denne bruges, fordi jeg ønsker at inddrage empiri, hvor overflyttelsen rent faktisk har fundet sted, for at finde ud af, hvad der her er gået godt/dårligt i forhold til inklusionen, og hvad dette skyldes., skriver Maria Berg.  Denne case suppleres med interview med en specialskoleelev," da det ved overflyttelsen netop er en specialskoleelev, som man skal inkludere til at blive folkeskoleelev, og jeg derfor også ønsker at få kendskab til en specialelevs tanker om henholdsvis specialskolen og folkeskolen og et evt. skoleskifte."

Maria Berg understreger, at hun ikke ønsker "at se de muligheder og begrænsninger, som kan opstå, som hverken tilskrevet diagnosen eller eleven, men derimod som noget, der kan opstå i mødet med omgivelserne - her ved et skoleskifte. Derfor anser jeg de handletiltag, som er opgavens mål at finde, ud fra de aspekter af inklusionen, som i opgaven inddrages, som forholdsvis generelt gældende for en sådan overflyttelsessituation med den vigtige pointe, at de skal justeres i forhold til den enkelte elev og praksis."

Inklusion er et fælles ansvar

Maria Berg nævner flere gange, at inklusion, indeholder mange flere aspekter, end hun behandler i sit projekt, og hun understreger, at "inklusionsarbejdet ikke kan klares af læreren alene." Det er en opgave for hele skolen, og den kræver videreuddannelse af lærere og flere resurser i klasserne, mener hun.  

Den enkelte lærer kan gøre meget

"Selv om arbejdet med en elevs fulde inklusion ikke kan gøres af læreren alene, er der mange konkrete tiltag, jeg som lærer med specialpædagogisk kompetence kan gøre i min praksis, så jeg kan hjælpe til, at overflyttelsen af specialelever til folkeskolens praksisfællesskaber bliver inkluderende," skriver Maria Berg i sin konklusion.

Hendes undersøgelse viser, at elevers og læreres forståelse af normalitetsbegrebet, har indvirkning på inklusionen. "Som modtagende lærer af en elev fra en specialskole, er jeg derfor nødt til være repræsentant for, at der ikke findes noget mere eller mindre normalt, og det må der arbejdes helt konkret med, så klassens elever får en forståelse for, at forskelligheder er noget, vi alle har inden for fællesskabet."  Det vil, skriver hun, betyde, at man kan nå langt i forhold til at undgå social marginalisering.  Med rollespil, dilemmahistorier og omvendt-historier kan der arbejdes for at skabe et godt fællesskab, som hendes analyse fremhæver som en styrke ved specialskolen.

Der skal også fokus på at hjælpe "eleven til at blive opdaget på tværs af klassens interesser, da det kan være svært for eleven fra specialklassen at dele interesser med eleverne i den nye klasse.

I forhold til den faglige inklusion må læreren være meget opmærksom på at planlægge sin undervisning, så den nye elev oplever, at der er noget han kan. "Derfor vil jeg i min praksis sørge for at få viden om den overflyttede elevs tidligere praksisfællesskab og viden og kunnen, så dette indgår i min planlægning og udførelse af min undervisning."

Inklusion kan betyde eksklusion

"Med udgangspunkt i målsætningen fra reformudspillet "Faglighed og frihed"( regeringen Lars Løkke Rasmussens fra 2010. Red.)som handlende om, at antallet af specialelever skal nedbringes ved at få specialelever tilbage i folkeskolen, har jeg i opgaven undersøgt,hvordanjeg som lærer bedst muligt kan hjælpe til, at denne overflyttelse bliver inkluderende for eleverne," siger hun. Men, fremhæver Maria Berg, inklusionsstanken kan "ende med at blive ekskluderende for nogle elever, fordi det kan blive et problem for elever med handicap/i vanskeligheder at finde spejlingsmuligheder." Susan Tetler har vist, at individer "har brug for gensidigt spejlende, betydningsbærende, samhørighedsskabende eller udfordrende selvobjekter, hvilket betyder, at elever har brug for andre elever at spejle sig i, hvor forskellighederne ikke er alt for store." Hvis det ikke sker i den almindelige klasse kan det "medføre en følelse af utilstrækkelighed og føre til lavt selvværd, hvorfor eleven ikke vil føle sig som en ligeværdig og betydningsfuld deltager. Herimod kan disse elever, ifølge Tetler, blandt ligestillede jævnaldrende bedre finde spejlingsmuligheder og dermed komme til at kende sig selv bedre samt få øje på egen kunnen og ønsker, hvormed eleverne kan føle sig inkluderede."

Usikkert, om de politiske mål kan nås

"Når inklusionen afhænger af den enkeltes følelse og oplevelse af at være inkluderet, så kan skolen, jævnfør Salamancaerklæringen, gøre nok så meget for at inkludere eleven og imødekomme elevens behov, og der kan være nok så mange tanker om en skole, som er inkluderende for alle. Hvis eleven selv mangler oplevelsen og følelsen af inklusion, så må eleven dog siges ikke at være inkluderet." Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved, om "Faglighed og frihed"s mål kan nås, mener Maria Berg Sørensen, som i sit projekt "udelukkende har undersøgt,hvordanelever kan inkluderes." En undersøgelse af,hvorvidtelever kan inkluderes, er derfor interessant."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Inklusion af elever fra specialskoler i folkeskolen"