Bachelorprojekt

For at sikre at idrætsfaget bidrager til skolens dannelsesopgave, er det vigtigt at læreren er bevidst om, hvad eleverne ydermere kan lære af at deltage i aktiviteterne, skriver Simon Back
For at sikre at idrætsfaget bidrager til skolens dannelsesopgave, er det vigtigt at læreren er bevidst om, hvad eleverne ydermere kan lære af at deltage i aktiviteterne, skriver Simon Back

Bachelor: Samtale og refleksion er vigtige elementer i elevernes dannelsesproces

En helhedsorienteret undervisning med fokus på reflekterende samtaler rummer et stort dannelsespotentiale, men det stiller store krav til idrætslærerne, og praksis følger ikke altid med intentionerne, siger Simon Back i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Særpris for projekter om skolensdannelsesbidrag

Lærerprofession.dk vilhvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fralæreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, deranalyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer medat bidrage til elevernes dannelse. 

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernesdannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kanog skal den foregå i en klimapresset, globaliseret,teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan væreskolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfyldeskolens formål og undervisningen i fagene presses af krav ommålstyring og ensidig fokusering på læring?

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af fagbladet Folkeskolen ogprofessionshøjskolerne.

Særprisen sponsoreres Lærerstandens Brandforsikring, HansReitzels Forlag og Kähler Design.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle skolens fag har et dannelsespotentiale. Dannelsestanken har været under pres fra indførelsen af Klare Mål i 2001 og op til lempelsen af Fælles Mål i 2017. 

Men siden da har vi været vidne til dannelsens genkomst i skolen, skriver Simon Kammersgaard Back. Det gælder også idræt. Gennem en længere årrække er fagets indholdskrav og målsætninger ekspanderet, uden at undervisningstiden er steget tilsvarende. Derfor stiller det store krav til idrætslærernes prioritering og valg af indhold i undervisningen, mener han.

Med sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, søger Simon Back at afdække, hvordan faget idræt bridrager til skolens dannelsesopgave. Det gør han med udgangspunkt i problemformuleringen:

"Hvordan kan idrætslæreren danne elever gennem idrætsundervisningen og samtidig sikre, at der arbejdes med alle fagets færdigheds- og vidensområder?"

Idrætskultur og relationer 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Rapporten Status på Idrætsfaget fra 2018 (SPIF-18)  viser, at lærernes vægtning af de tre kompetenceområder er ulige fordelt. 48 procent af idrætslærerne i udskolingen prioriterer arbejdet med kompetenceområderne 'Alsidig idrætsudøvelse' og 'Krop, træning og trivsel' højt, hvorimod kun 25 procent prioriterer arbejdet med kompetenceområdet 'Idrætskultur og relationer' højt. 

Det er bekymrende, når man gerne vil belyse idrætsfaget i et dannelsesøjemed, da kompetenceområdet 'Idrætskultur og relationer' indeholder store dannelsespotentialer, mener han.

Det tyder dog ikke på specifikke fravalg fra idrætslærernes side. En EVA-rapport fra 2004 viser, at der er forskel mellem det, idrætslærerne synes er vigtigt at arbejde med, og det der reelt bliver arbejdet med i deres undervisning. Det kommer også til udtryk i SPIF-18. Her vurderer 54 procent af idrætslærerne i udskolingen, at det i høj grad er vigtigt, at eleverne udvikler teoretiske færdigheder og kompetencer, mens kun 34 procent vurderer, at denne målsætning opfyldes i deres egen undervisningen, skriver Simon Back.

Simon Back inddrager Wolfgang Klafkis dannelsesteoretiske tanker om "tidstypiske problemstillinger" og "kategorial dannelse" til at belyse dannelsesbegrebet i en idrætsfaglig kontekst, samt forsker og ph.d.[TT3] Helle Rønholts beskrivelse af "handlekompetence som dannelsesideal".

Eleverne skal ifølge Klafki præsenteres for fagets indhold, samtidig med at de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk til det, og undervisningen bør tage udgangspunkt i nogle tidstypiske nøgleproblematikker for at understøtte elevernes dannelse.

I den kategoriale dannelse peger Klafki på, at undervisningen må fokusere på vekselvirkningen mellem indholdet og elevernes subjektive erfaringer. Indholdet vil åbne sig for eleverne, samtidig med at de åbner sig for indholdet. Dannelsen er afhængig af, at eleverne lærer noget om et indhold, men den er ligeledes afhængig af, at eleverne udvikler nye væremåder, tankemåder og perspektiver på den verden, de er en del af, skriver Simon Back.  Det kan for eksempel være et undervisningsforløb om spillet Ultimate, hvor eleverne blandt andet udvikler almene kundskaber om fairplay og værdier, med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer de gør sig i et spil uden dommer.

Helle Rønholt præsenterer begrebet handlekompetence som "evnen til at bruge den viden og de færdigheder og holdninger, man har erhvervet, til at gøre noget, handle aktivt". Hun argumenterer for, at idrætsundervisning, der søger at udvikle elevernes handlekompetencer, er med til at danne eleverne.

Forskel på intentioner og praksis

I projektet belyser Simon Back dannelsesaspektet i idrætsundervisningen gennem et casestudie, der indeholder tre interviews med idrætslærere omdannelse i idrætsfaget, planlægning af undervisningen og forskellen på planlagt og udført undervisning.

De tre lærere er ret enige om målet for faget: 

Den første lærer, Anja, siger: "Jeg tænker egentligt, at det er glæden ved bevægelse, få sig bevæget". 

"Det er at give børnene en god oplevelse af det med at bevæge sig", siger den anden lærer, Hanna.

Den tredje lærer, Thomas, siger: "Vi prøver at lave noget, hvor vi viser, at det er sjovt at bevæge sig". 

Udtalelserne giver et entydigt billede af, at de tre idrætslærere ønsker, at eleverne oplever glæde ved at bevæge sig.

De har dog forskellige beskrivelser og forståelser af dannelsesbegrebet i forbindelse med idrætsfaget. 

Anja forklarer:

"Jeg tror på mange områder, at den her dannelse, altså den her forståelse af, hvem man er som menneske, det er noget af det, idræt kan hjælpe med".

Hanna, fremhæver, at eleverne skal lære noget om sig selv og skabe en identitet i mødet med idrætsfaget.

Thomas har et ønske om, at hans idrætsundervisning skal flytte elevernes grænser og samtidig præsentere dem for det, de ikke selv har stiftet bekendtskab med.

"Ja, for mig er det klassiske dannelsesbegreb, at jeg skal saft susemde lære mine elever noget, som de ikke selv har set på YouTube. Det gør jeg i vid udstrækning i de andre fag som dansk, historie og kristendom. Så jeg tænker at, som jeg sagde tidligere, at det er det, jeg gør, når eleverne blive præsenteret for nogle nye sportsgrene. Og så det der med at få flyttet grænserne lidt. Altså at få lært hende pigen i 7. klasse, der altid har være panisk angst for kolbøtter, at slå en kolbøtte. Altså det er jo bare megafedt, og det synes jeg, der er noget dannelse i. Altså få flyttet grænser og samtidig blive præsenteret for det, man ikke selv har mødt. Det tror jeg er de ting, jeg tænker mest i", siger han. 

De tre idrætslærere har forskellige og til tider uklare forståelser af dannelse i idrætsundervisningen, skriver Simon Back.

Interviewene giver et billede af idrætslærernes beskrivelser af fagets dannelsespotentialer, planlægning og mål.

"Der er forskel på, hvor konkret den enkelte idrætslærer kan beskrive dannelsen af eleverne i deres undervisningspraksisser. De er dog enige om, at samtalen og refleksionen er vigtige elementer i elevernes dannelsesproces", skriver han. "På den anden side er det typisk de selv samme elementer, der først udlades i en presset undervisning".

Lærerne er opmærksomme på, at undervisningen skal tage udgangspunkt i de seks indholdsområder i 'alsidig idrætsudøvelse', mens de omtaler og inddrager de to andre kompetenceområder 'idrætskultur og relationer' og 'krop, træning og trivsel" i forskellig grad. Lærerne udtrykker, at målet for idrætsfaget er at give eleverne en god oplevelse og en glæde ved at bevæge sig, skriver han.

Faghæftet beskriver faget idræt, hvor en helhedsorienteret undervisning med fokus på de reflekterende samtaler rummer et stort dannelsespotentiale, refererer Simon Back. Det står i kontrast til de interviewede læreres primære mål for undervisning, som er, at eleverne skal synes, det er sjovt at bevæge sig. 

"Selvom fagets formål eksplicit udtrykker, at eleverne skal opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt, så repræsenterer det dog kun en lille del af det formål og dannelsespotentiale, der ligger i idrætsfaget", skriver han.

Læring i, om og gennem bevægelse

I faghæftet for idrætsfaget anbefales en helhedsorienteres idrætsundervisning med fokus på tre forskellige dimensioner med udgangspunkt i Peter J. Arnolds teori om læring i, om og gennem bevægelse. 

Læring i bevægelse handler i praksis om, at individet lærer at bevæge sig gennem aktiv deltagelse. På den måde er det bevægelsen i sig selv, der er værdifuld. Læringen består i at lære at udføre en bevægelse som for eksempel en salto på trampolin. På den måde giver læring i bevægelse mulighed for fordybelse og udvikling af kropslig formåen.

Den anden dimension handler om læring om bevægelse. Her skal eleverne forsynes med en teoretisk baggrund, så de kan forstå og danne sammenhænge mellem det, de observerer og udøver. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved, at eleven, der er modtager for saltoen, opnår viden om, hvordan modtageren kan støtte springeren ved at øge eller mindske rotationsmængden.

Tredje dimension beskæftiger sig med læring gennem bevægelse. Her ses bevægelse som medvirkende til et andet formål. Det kan komme til udtryk gennem æstetisk forståelse, ved at elever og lærer taler  om, hvad der skal til for at udføre en æstetisk flot salto. I eksemplet med eleven, der skal lære at udføre en salto, kan der fokuseres på den tillid, der skal være mellem springer og modtager. Det at nære tillid og være tillidsvækkende er vigtige egenskaber både i og uden for idrætsundervisningen.

Simon Back præsenterer en didaktisk model for, hvor idrætsundervisning med fokus på dimensionerne 'læring i, om og gennem' samt brug af temaer kan tilrettelægges, så den danner eleverne og samtidig muliggøre arbejdet med alle fagets færdigheds- og vidensområder. 

"Hensigten er at vise eventuelle idrætslærere, hvordan arbejdet med noget så komplekst som dannelse og til tider uoverskueligt som Fælles Mål kan operationaliseret og gøres håndterbart", skriver han. Han tager udgangspunkt i planlægningen af et forløb for at eksemplificere, hvordan læring i, om og gennem kan bruges som en didaktisk model i praksis.

Læreren skal bestemme sig for, hvilken aktivitet forløbet skal tage udgangspunkt i. Aktiviteten vælges ud fra de seks færdigheds- og vidensområder i kompetenceområdet "Alsidig idrætsudøvelse" og "Fysisk træning". 

Simon Back tager udgangspunkt i aktiviteten basketball, som hører under "Boldbasis og boldspil". Han vælger så de øvelser og småspil, der skal bruges i undervisningen. Valget og tilrettelæggelsen af øvelserne kan eksempelvis tage udgangspunkt i et ønske om progression eller en hel-del-hel-tilgang. Fælles for dem er, at der her er fokus på læring i bevægelse, ved at eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige elementer og facetter af spillet basketball og samtidig anvende og udvikle egne færdigheder. "Ved læring i bevægelse er det altså elevernes fysiske udøvelse, der er i fokus", skriver han.

For at idrætsundervisningen ikke blot bliver et aktivitetsfag, fokuserer han på, hvordan eleverne kan udvikle viden om eksempelvis basketball ved at inddrage dimensionen læring om bevægelse i forløbet. I praksis betyder det, at han udvælger relevant teori og centrale begreber, der kan forsyne eleverne med en teoretisk baggrund, så de kan forstå og danne sammenhænge, mellem det de observerer, og det de udøver. Der kan eksempelvis inddrages taktikker til at åbne eller bryde igennem et forsvar ved at benytte begreber som at 'skabe rum' og brug af 'pick and roll'.

 "Ved at inddrage relevant teori og idrætsfaglige begreber i kommunikationen til og med eleverne, udvikler eleverne en forståelse og et fagsprog. Det kan hjælpe dem til at begrebsliggøre særlige kendetegn ved basketball og placere den ind i en boldspilssammenhæng. I læring om bevægelse er der altså fokus på de centrale begreber, regler mm., som findes i alle bevægelsesaktiviteter", forklarer han.

Helhedsorienteret undervisning

For at sikre at idrætsfaget bidrager til skolens dannelsesopgave, er det vigtigt at læreren er bevidst om, hvad eleverne ydermere kan lære af at deltage i aktiviteterne. 

Ved at vælge et tema for forløbet får eleverne et sæt "briller", de ser på aktiviteten igennem. Basketballforløbet kan for eksempel inddrage temaet "styrker og svagheder", som udledes af færdigheds- og vidensområdet "Samarbejde og ansvar". Temaet kan komme til udtryk i forløbet, ved at eleverne internt på holdet udveksler styrker og svagheder, så holdet kan udnytte de individuelle styrker i fordelingen af roller på banen.

Temaet er ikke kun med til at styrke elevernes bevidsthed om egne styrker og svagheder i en idrætsfaglig kontekst. Det besidder en ekstern værdi, og det er vigtigt, at læreren hjælper eleverne til at koble dette til andre arenaer end idrætstimen, som for eksempel samarbejde med andre mennesker i gruppearbejde eller i fritiden. Et bedre kendskab til egne styrker kan give eleverne større tro på deres evner, og bevidstgørelsen af svagheder kan hjælpe dem til at imødekomme dem. Gennem-dimensionen handler altså om, hvordan man som idrætslærer kan bruge aktiviteten som medium for social, personlig og kognitiv udvikling med mere.

"Jeg har gennem det eksemplificerede forløb om basketball vist, hvordan et idrætsforløb kan tilrettelægges med udgangspunkt i læringens tre dimensioner som didaktisk model. Igennem eksemplet kommer det ligeledes til udtryk, hvordan læring i, om og gennem fordrer en helhedsorienteret idrætsundervisning, samt hvordan gennem-dimensionen kobler undervisningspraksissen op på idrætsfagets dannelsesopgave", skriver Simon Back.

Idrætslæreren kan danne eleverne ved at arbejde med deres handlekompetence og inddrage tidstypiske problemstillinger i undervisningen. Den reflekterende samtale er et vigtigt element i idrætsundervisningen, for at eleverne kan udvikle deres sociale og personlige kompetencer. 

'Læring i, om og gennem' kan anvendes som en dannelsesintegrerende operationel didaktisk model for planlægning af idrætsundervisning. Det kræver en helhedsorienteret idrætsundervisning og bevidsthed om, hvordan gennem-dimensionen kobler undervisningen op på fagets dannelsesopgave, skriver Simon Kammersgaard Back i konklusionen til sit professionsbachelorprojekt.

Se hele projektet her:

Powered by Labrador CMS