Bachelorprojekt

Meget tyder på, at lærerne har fået overladt et stort ansvar for implementering af bevægelse i undervisningen, men hvorfor er det særligt vanskeligt i udskolingen, spørger Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad.
Meget tyder på, at lærerne har fået overladt et stort ansvar for implementering af bevægelse i undervisningen, men hvorfor er det særligt vanskeligt i udskolingen, spørger Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad.

Bachelorer: Hvordan får vi bevægelse ind i kristendomskundskab?

I udskolingen er det en stor udfordring at inddrage meningsfyldte bevægelsesaktiviteter i kristendomskundskab. Lærerne mangler inspiration, materialer, resurser og tid, skriver Nanna Dalsgaard Larsen og Yasmin Hamad.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år treprojekter, der tildeles priser. Læs om formålet og sedommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab afprofessionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen /folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med skolereformen kom et krav om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen.

I 4.-årspraktikken oplevede Nanna Dalsgaard Larsen og Yasmin Hamad, at selv om intentionerne var der, så kæmpede læreren med kravene om bevægelse i kristendomskundskab. Der manglende resurcer og inspiration til at få bevægelsesaktiviteter ind i faget på en meningsfyldt måde, og forberedelsestiden var utilstrækkelig.

Flere studier påpeger, at bevægelse fremmer læring, skriver Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UCN, men følgeforskning om skolereformen dokumenterer, at det er særligt svært at integrere bevægelse i overbygningen:

"Omfanget af bevægelse i undervisningen synes imidlertid at være stagneret de senere år. Efter 2016 har der desuden været en tendens til, at lærerne særligt på mellemtrinnet og i udskolingen gennemfører lidt mindre bevægelse i undervisningen".

Meget tyder på, at lærerne har fået overladt et stort ansvar for implementering af bevægelse i undervisningen, men hvorfor er det særligt vanskeligt i udskolingen? Hvordan kan man integrere bevægelse med særligt fokus på at understøtte elevernes læring i forsøget på at efterleve undervisernes oplevelse af akademisk pres? Og hvordan kan man gennem bevægelsesaktiviteter indfri reformens formål om at fremme motivation, velvidende at elever motiveres forskelligt, spørger Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad. 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

I problemformuleringen til deres projekt lyder dered spørgsmål derfor: "Hvordan kan implementering af forskellige typer bevægelse understøtte og øge den faglige læring i faget kristendomskundskab i udskolingen, og hvilke didaktiske tiltag kan man foretage for at tilrettelægge en motiverende undervisning"?

 

 

Elever i puberteten

Væsentlige barrierer for at integrere bevægelse i overbygningen er blandt andet skepsis over for bevægelse, utilstrækkelig undervisnings- og forberedelsestid samt oplevelsen af, at etableret undervisningsmateriale ikke er tilpasset udskolingen, siger Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad .

Bevægelse i et fagdidaktisk perspektiv kræver et trygt undervisningsmiljø. Bevægelsesaktiviteter i udskolingen kan være en udfordring på grund af elevernes pubertetsalder, skriver de. Der bør tages højde for, at eleverne påvirkes af deres egen kropsopfattelse, identitetsskabelse og frygten for at skille sig ud.

De fremhæver Louise Klinges relationsforskning, der handler om at etablere af positive læringsmiljøer, hvor lærerens relationskompetence spiller en vigtig rolle. Lærer-elev-relationer er fundamentale i arbejdet hen mod øget deltagelse, og i arbejdet med kropslighed bliver det særdeles vigtigt, da det kan hæmme elevernes muligheder eller have en positiv indvirkning på elevernes deltagelse i klassens sociale og faglige fællesskab og på oplevelsen af sig selv. Læreren bør arbejde på at skabe og vedligeholde lærings- og udviklingsstøttende relationer.  Graden af usikkerhed hos eleverne kan reduceres, hvis bevægelse bliver et gennemgående didaktisk redskab i stedet for en undtagelsesvis inddragelse. Bevægelse er desuden en måde at skabe deltagelsesmuligheder, da mestring udvides fra kun at omfatte færdigheder til også at indeholde kropslig mestring.

Tableau vivantog tidslinjer

Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad bygger deres projekt på observationer af kristendomsundervisning i en 8. klasse med 28 elever, 15 drenge og 13 piger. Observationerne strækker sig over tre uger fordelt på tre lektioner. Derudover har de interviewet en lærer, som underviser i kristendomskundskab og lavet et gruppeinterview med tre drenge og en pige fra klasse. På baggrund af deres analyse kommer de med et nyt bud på, hvordan et undervisningsforløb kan gennemføres med en række tiltag, der inddrager bevægelses- og motivationsteori. (Se side 33 i projektet)

Undervisningen har udgangspunkt i kompetenceområdet "Bibelske fortællinger" og Dalsgaard og Hamad inddrager bevægelse med udgangspunkt i tre forskellige tilgange:

den fænomenologisk-hermeneutiske , den narrative og den biografiske.

Forskning fremhæver, at lærerne efterlyser inspiration til aktivitetsøvelser i udskolingen og det bekræftes af den interviewede lærer:

I: "Oplever du, det er let at finde inspiration til bevægelsesaktiviteter"?

L: "Nej! Ikke i det her fag. Det synes jeg virkelig ikke. Alt det vi har lavet, det er noget, som vi i fællesskab har udarbejdet. Nikoline, hun har også kristendom på 8. årgang, vi brænder begge for det fag. Vi har delt nogle ting med hinanden og prøvet at lave nogle ting, som gav mening. Jeg har ikke oplevet, at jeg har kunne finde noget nogle steder".

Faghæftets praksiseksempler tilgodeser ikke bevægelse integreret i undervisningen, skriver Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad. De har derfor udarbejdet deres eget forslag.

Et konkret eksempel er arbejdet med lignelsen "Den Barmhjertige Samaritaner", som behandles gennem tableau vivant, hvorfor aktiviteten knytter sig til æstetiske læringsaktiviteter. Ved at styrke den narrative kompetence styrkes elevens identitets-, holdnings- og karakterdannelse, og lignelser appellerer i høj grad til at tage stilling og forholde sig, og det åbner for elevernes eksistentielle, etiske og dannelsesmæssige udvikling, mene de.

Et andet eksempel er en 'biografisk tidslinje', hvor eleverne skaber et overblik over Martin Luthers liv. Eleverne inddeles i grupper, som modtager 10-20 kort med udsagn, der spredes ud på gulvet. Eleverne skal så i grupper lægge kortene i den biografisk og historisk rigtige rækkefølge. Bageftter skal de så diskuteres rækkefølgen i plenum og skiftevis hænge udsagn op på tavlen, når de er nået til enighed.

"Man kan argumentere for, at øvelsen kan være med til at løfte både fagets og skolens formål med henblik på at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og kropsliggøre af det faglige indhold", skriver Dalsgaard og Hamad.

Manglende kurser, manglende resurser og materialer stiller store krav til lærerens didaktiske kompetencer, og man kan anfægte, om kristendomslæreren er klædt på til reformens krav om bevægelse, skriver Nanna Dalsgaard og Yasmin Hamad i deres projektkonklusion.

Læs hele projektet her:

Powered by Labrador CMS