Bachelorprojekt

Kan et fuglehus være kunst?

Æstetiske læreprocesser gennem kroppen er i fokus i Natascha Gulagers bachelorprojekt, hvor hun undersøger, hvorfor elever bliver grebet af at kravle, sidde og stå på værkerne, når de besøger et meget anderledes galleri for samtidskunst, der bruger skoven som galleri.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skovsnogen Artspace er en unik oplevelse af samtidskunst med skoven som rammesætning.  De to elementer belyser hinanden på måder, som rummer et stort potentiale, jeg kan bruge i skolen, siger Natascha Gulager Holst i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Jelling ved University College Lillebælt

På skovsnogen.dk præsenteres stedet som et udendørsgalleri, der udfordrer den sædvanlige forestilling om mødet mellem kunst og publikum. Man formidler samtidskunst under den åbne, blå himmel i et skovområde, der dækker 25 hektar i Døvling Meldgaard Skov. Skovsnogen startede i 2009 som et kreativt arbejdsfællesskab mellem billedkunstnerne Rene Schmidt og Søren Taaning i samarbejde med Friluftsrådet og Herning Kommune. 

Æstetiske læreprocesser i billedkunst med fokus på kroppen

Æstetiske læreprocesser i billedkunst med fokus på kroppen

"I mit bachelorprojekt tager jeg udgangspunkt i faget billedkunst med fokus på muligheder i samspil med kulturinstitutionen Skovsnogen.  Jeg undersøger, hvordan og ud fra hvilke forcer Skovsnogen kan inkluderes i den æstetiske læreproces i billedkunst, med fokus på kroppen som det oplevende udgangspunkt", fortæller Natascha Gulager.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Skovsnogen emmer af kvalitet, vilje, vovemod og fornemmelse for perspektivrig samtidskunst. Det, der foregår der, er råt, vildt, sejt og refleksivt. Her er rum og tanke for kunstens nye platforme og muligheder. Dens hensigt er at imødekomme et publikum, der normalt ikke besøger gallerier og kunst. Som gruppe, for eksempel en skoleklasse, kan man booke en rundvisning, ellers er der fri entre.

Med skolereformens krav skal skolen i højere grad samarbejde med eksterne parter, og som lærere må vi gøre erfaringer med, hvordan vi kobler de to verdner sammen. Vi må være i stand til at se   læringen i et andet lys, hvor vi ikke er underlagt de rammer, som skolens miljø definerer for os, mener Natascha Gulager. "Hvordan kan man som underviser i billedkunstfaget, inddrage Skovsnogen Artspace, som katalysator for æstetiske lærerprocesser med udgangspunkt i kropslig læring? Og hvordan kan der arbejdes videre med oplevelsen i den æstetiske lærerproces, med udgangspunkt i visuel kultur", spørger hun i sin problemformulering.

"Jeg ser projektet som praktisering af den åbne skole, som er en del af lovgrundlaget i den nye skolereform fra 2013, i samarbejde med eksterne partnere, og i tråd med Kulturministeriets strategi for skolebørns møde med kunst og kultur. Det inddrages i mine perspektiverende betragtninger.  Mit mål er et lærerfagligt velbegrundet fundament for praksis og videre didaktiske tiltag, der kan gøre Skovsnogen relevant i billedkunstfaget og skolen generelt", skriver hun.

Røre, kravle, sidde, stå

Røre, kravle, sidde, stå

Natascha Gulager observerede et hold elever fra Finderup Efterskole, der blev vist rundt af kunstneren Søren Taaning. Læreren havde på forhånd introduceret Skovsnogen til eleverne med henblik på, at de efter besøget i Skovsnogen skulle lave deres egen miniudgave af en kulpturpark, hjemme ved deres skole.

"Mens de under ledelse af rundviseren, gik meget målrettet fra værk til værk, var skovens kuperede terræn og deres møde med de mange store, rumlige værker en vedvarende kropslig oplevelse. Jeg er særlig interesseret i, hvad der er på spil, og hvorfor eleverne bliver grebet af at kravle, sidde eller stå på værkerne.  Og jeg vil gerne vide, hvad skoven som gallerirum har af betydning i den sammenhæng", skriver Natascha Gulager. Hvad kan den viden om kropslige oplevelse være anledning til i senere lærerprocesser, spørger hun.  "Ud fra en billedkunstfaglig optik er jeg interesseret i at vide, hvordan samtidskunsten gøre sig gældende i mine empiriske observationer".

Det relevante er, at det gør noget ved os

Det relevante er, at det gør noget ved os

"For at kvalificere besvarelse af spørgsmålene i min problemformulering, har jeg sat teorierne på prøve i praksis i samspil med en mindre gruppe elever fra min praktikskole, Børneskolen Bifrost. Sammen med eleverne har jeg afprøvet øvelser, jeg har udarbejdet på baggrund af viden om kroppens fænomenologi, og øvelser, der er beskrevet i forskningsprojektet Body-Art-Index. Grundlæggende har det handlet om at sætte sproget i anden række og give plads til kroppens sanselige møde med kunsten, uden at det dagligdags dominerende analytiske sprog og det visuelle blik kommer i første række", skriver Natascha Gulager. 

Eleverne havde tidligere været på kunstmuseum, og da de står uden for Skovsnogen, spørger Søren Taaning, hvor de er, og hvad de ser. Selvom de står på en parkeringsplads midt i skoven, er der en elev, der svarer, at de er på museum. Da Søren Taaning peger på et fuglehus i meget stærke farver og spørger, hvad det er, siger nogle elever, at det er kunst. Søren Taaning svarer drillende igen, at han da vil mene, at det er et fuglehus.

"Eksemplet indikerer et brud med elevernes vante opfattelse af kunst. Vi er ude af det vante gallerirum eller museumsrum, som Brian O´Dorthys kalder The White Cube. Kunsten i Skovsnogen gør sig uafhængig af den vante kunstinstitutions rammer og dennes æstetik begreb. Søren Taaning prøver at rykke lidt ved elevernes holdning til, at nu er vi på et Museum, og vi ser på kunst. I mine samtaler med ham fortæller han, hvordan han til tider ikke har lyst til at bruge ordet kunst, når han viser en gruppe rundt. Taaning mener, at der opstår et skel mellem publikum og kunsten, for nogen har den forudfattede holdning til kunst, at den forstår jeg ikke, og den forstår ikke mig.  Han vil gerne bryde med elevernes forudfattet holdning.  Man kan stille sig selv spørgsmålet, om noget er kunst eller ikke kunst, for Taaning er det ikke relevant. Det relevante er, at det gør noget ved os".

Impulser for videre bearbejdning

Impulser for videre bearbejdning

"Samspillet mellem skovens særlige æstetik og samtidskunsten indeholder en særlig affordance.  Det gør, at mange elever går direkte til kunsten og begriber den kropsligt, her forstået som en sanselig begribelse.   Som billedkunstunderviser må man have for øje, hvad man vil med processen.  Det kan være relevant at tilrettelægge øvelser, hvor eleverne danner relationer til kunsten.  Derved erfares en implicit viden, som eleverne kan tage med sig i den videre æstetiske læring´", skriver Natascha Gulager i sin konklusion.

"Ikke alle elever har lige stor interesse i det, Skovsnogen Artspace byder på.  Måske er der sociale strukturer i spil mellem eleverne som styrer elevernes dagsorden, derfor kan man som lærer sætte processer i gang, der skaber impuls for videre bearbejdning".

-  Få eleverne til, uden ord og tale at skabe en fortælling i relation til et kunstværk, ved at positionere sig i et udtryk, som lærere eller en elev tager billeder af.  Måske både processen og det færdige resultat.  Eleverne kan med et aftalt signal indikere, at de er enige om at udtrykket er færdigt.

-  Eleven kan positionere sig forskelligt i forhold til et udvalgt samtidskunstværk, og derved indikere forskellige udsagn, der sættes i spil, når eleven relaterer sig til værket. Tag her igen billeder eller film processen.

-  Fotos og film både af resultater og processen er væsentlige i den videre samtale om oplevelsen og i elevernes eget produktive udtryk, hvor der arbejdes med udvalgte fotos og film.

Hvordan kan der arbejdes videre med oplevelsen i den æstetiske lærerproces med udgangspunkt i visuel kultur, spørger Natascha Gulager. Det kan ske ved at inddrage strategier fra den visuelle kulturdidaktik for eksempel Knud Illeris' fire B´er. I arbejdet med kreativitet, medie og håndværk favner vi en helhed i den æstetiske læring med vægt på både indtryks- og udtrykssiden.

"Visuel kultur kan give et metaperspektiv på betydningsdannelsen i den relationelle samtidskunst og blik for, at betydningsdannelsen afhænger af de begribelser, vi gør af verden med vores intentionelle udgangspunkt. Samtidskunsten er en spejling af hvor tid, og det giver et relevant udgangspunkt for eleverne at tage afsæt fra, ved at   stille spørgsmål og problematisere kunsten.  En tilgang ud fra den visuelle kultur favner den hyperkompleksitet, som præger både det, vi ser, og de blikke vi ser med samt konteksten omkring synsakten.

I billedarbejdet kan der skabes et formsprog, som sætter eleven, samtidskunsten og skoven ind i en reflekterende og søgende proces, hvor forskellige billedmodaliteter kan sættes i spil, siger Natascha Gulager. I projektet viser hun, hvordan andre sammenstillinger kan give anledning til refleksioner. Hun spørger for eksempel:

-  Tror du værket HATE, Sejrskammelbænk eller Giant Beetle, ville have betydet noget andet for dig i en anden kontekst?

-  Prøv at sætte et af de værker, du mødte i Skovsnogen, ind i en anden kontekst. Hvad giver det for et udsagn?

-  Hvordan ser du den skov, du har mødt i Skovsnogen?  Hvordan kan en skov ellers se ud?

-  Find andre billeder af kunst, design, arkitektur og sæt dem i ind i Skovsnogen for eksempel ved hjælp af digital billedbearbejdning. Hvad giver det anledning til af mulige udsigelser og betydning?

Sådan kan lærere i billedkunst samarbejde med Skovsnogen

Sådan kan lærere i billedkunst samarbejde med Skovsnogen

"Det følgende går ud over min konklusion, men er stof til perspektiver på, hvordan man som underviser i billedkunstfaget kan samarbejde med Skovsnogen", siger Natascha Gulaget Holst.

-  Skovsnogen kan udvide sit website med en platform, hvor skolelever og undervisere kan dele undervisningsforløb (produkter, fotos af processer, bud på tematiske forløb og generelle erfaringer).

-  Skovsnogen har i perioder udøvende kunstnere på stedet, her kunne der formidles kontakt, så eleverne kunne får oplevelsen af kunstnerens udøvende praksis.

-  Et undervisningsforløb kan suppleres med en rundvisning og introduktion af Søren Taaning eller anden kompetent formidler.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Kulturinstitutionen Skovsnogen Artspace i billedkunstfaget - Mellem kropslig begribelse og metarefleksion i æstetiske lærerprocesser

Powered by Labrador CMS