At opleve sig som en del af noget større

Skolen skal bidrage til, at børn har det godt, og at de efter endt skolegang har mod på og er i stand til at bidrage til samfundsfællesskabet. Årets tre prisbelønnede bachelorprojekter gør os klogere på konkrete veje i undervisningen, der kan understøtte, at dette lykkes, siger uddannelsesforsker Louise Klinge i sin tale til prismodtagerne.

Publiceret

ÅRETS BEDSTE PROJEKTER

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedstebachelor-  og diplomprojekter fra læreruddannelsen ogskoleområdet. Et projekt indstilles af eksaminator og censor. I århar 70 kvinder og 14 mænd fået indstillet ialt 59 projekter.

Uafhængige dommere i to komiteer - lærere, universitetsforskere,skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen ogsidste års modtagere af førsteprisen - finder de projekter, dertildeles priser. 

I 2020-2022 uddeles desuden en pris for et bachelor- og/eller etdiplomprojekt, "der analyserer og diskuterer skolens muligheder forog udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse".

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerneog fagbladet Folkeskolen og støttes af LB Forsikring,Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag ogSinatur-hotellerne.

Næste års frist for indstilling af projekter er den17.august. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak for jeres vigtige projekter, og tillykke med priserne. Projekterne er meget, meget forskellige: Josefine Køhrsen og Helle Videbæk med At åbne elevernes ører for lydfortællingen, Helle Jørgensen med Diagnostisk matematik og Josephine Møllenbach med Skam og med Skam får eleverne rødder og fødder. Men projekterne har noget meget centralt til fælles. De kan understøtte, at det enkelte barn kan opleve sig som en del af noget større. De viser, hvordan lydfortællingen, den diagnostiske undervisning og en unik ungdomsserie som Skam, kan muliggøre, at en gruppe børn eller unge sammen med en lærer, etableres som et læringsfællesskab. Det vil sige. at der skabes forbindelse mellem de enkelte individer, idet de er stemt omkring et indhold, der bliver et fælles tredje. Lydfortællingen, den diagnostiske undervisning og Skamhar alle potentiale til at blive den stemmegaffel, som parterne stemmes i forhold til.

Fra egenverden til fællesskab

Lad mig uddybe, hvordan I viser det I jeres projekter: Arbejdet med Skam bidrager til horisontudvidelse og perspektivskifte. Serien vækker genklang i de unge, og gennem identifikationen påvirkes deres identitetsdannelse, og de løftes ud af deres egenverden. Thomas Ziehe sagde i 2007 i et interview i Deadline: "Enhver ung har brug for selvidentifikation for at blive sig selv. På den anden side har man i et moderne samfund brug for en vis afstand til sig selv, så man ikke blot identificeres med det, som man ved og er, men også kan se på sig selv fra en anden synsvinkel nu og da".Skam skildrer meget forskellige unge, og skildringerne er nuancerede og respektfulde. Det bidrager til medmenneskelig forståelse og værdsættelse af mangfoldighed hos de unge seere. Og serien drager og fastholder de unges opmærksomhed, som er nødvendigt for, at læringsfællesskabet kan etableres.

Sammen om at erkende og forstå

I den diagnostiske undervisning sker den faglige progression gennem en løbende tilpasning af indholdet til de børn, der arbejdes med. Læreren bliver derved hjulpet til, på Kierkegaardsk vis, at forstå hvad barnet har forstået, og hvordan han har forstået det. Dialogen og dybdelæringen står helt centralt, og svarene er ikke givet på forhånd. Igen understøtter det læringsfællesskabet, hvor vi er sammen om at udvikle erkendelse og udvide vores forståelse - her i forhold til matematik.

Bevidste medskabere

Endeligt vil den totale fordybelse i lydfortællingen etablere børnene som et læringsfællesskab, hvor de sammen bliver klogere på verden og sig selv. Samtidig lader I i projektet børnene være autonome i forhold til egen krop i lydbiografen. De må sidde, ligge eller stå, som de vil. At man ikke skal kæmpe med at holde sin krop i en bestemt position - det frigør opmærksomhed, som understøtter, at der sker det, som en elev beskriver: "Man bliver sådan rigtig afslappet og tænker bare over den her historie". Hvilken lise for sjælen at man et øjeblik får lov til at forsvinde væk fra verden og ind i noget sammen. "Det var sådan, at man selv kunne skabe, hvordan det så ud", udtrykte en anden elev.

Hep hep for lydfortællingen, fordi den styrker børnenes forestillingsevne. Så de kan være bevidste medskabere af den verden, de drømmer om.

Skolen skal bidrage til, at børn har det godt, og at de efter endt skolegang både har mod på og er i stand til at bidrage til samfundsfællesskabet. Det kræver, at de har haft mange erfaringer af at være værdifulde i reelle fællesskaber, hvor vi er sammen om noget betydningsfuldt, nemlig at blive klogere på hvad verden er og indeholder, og hvem vi selv er, og hvad vi indeholder. Disse tre bachelorprojekter gør os klogere på konkrete veje i undervisningen, der kan understøtte, at dette lykkes. Derfor ønsker jeg ikke blot jer tillykke, men os alle.

Powered by Labrador CMS