Sårbare elever finder vej ind i klassen

Den fælles fjernundervisning under nedlukningen har overrasket speciallærere på en skole i Helsingør. Sårbare elever fik pludselig en stemme i klassen, og det kan fremover udnyttes til at integrere elever i klasseundervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For speciallærer Nadja Rahr er en af de største overraskelser, coronakrisen har budt på, de positive sider af onlineundervisning.

Til daglig underviser hun udskolingselever i Helsingør Ungdomsskoles specialklasser, hvor eleverne har forskellige behov og udfordringer i form af for eksempel autismedia­gnoser, depression eller skolevægring. Derfor var hun og hendes kolleger fra starten bekymrede for, hvordan en elevgruppe, der normalt ikke bryder sig om forandringer og ofte modtager eneundervisning, ville håndtere at skulle undervises på en ny måde.

Men Nadja Rahr og hendes kolleger opdagede, at nogle elever kunne drage fordel af at deltage i klasseundervisning med andre unge uden at behøve at være fysisk til stede.

»Vi oplevede, at elever, der normalt sidder på en helt anden matrikel med en enelærer, bare trådte ind i det her og var på. En elev gav selv udtryk for, at det gav hende mulighed for at få undervisning hver dag. Det kan hun ikke normalt, når hun har eneundervisning«, fortæller Nadja Rahr.

Onlineundervisningen gav også pludselig eleven mulighed for at være en del af et fællesskab med resten af klassen.

»Jeg tror, at den her elev har fået lyttet til nogle unge mennesker og været en del af nogle samtaler, som hun ikke normalt er, fordi hun ellers er helt isoleret. Så det er en positiv åbning. Hun kunne lige pludselig være en del af klassen, og de kunne sagtens rumme, at hun var med«, siger Nadja Rahr.

Nye muligheder for elever med skolevægring 

Velkendt chatrum skaber tryghed

Da lærerne på Helsingør Ungdomsskole skulle have hjemmeundervisningen stablet på benene, valgte de at planlægge fjernundervisningen sådan, at eleverne skulle være online under hele undervisningen i det nødskema, der blev planlagt. Og det valg viste sig at fungere godt, fordi mange af eleverne gamer meget i deres fritid og derfor er meget erfarne med at kommunikere i grupper via et chatroom.

»Det er voldsomt at træde ud af noget så velkendt som at møde op i skolen og have timer og så pludselig have fjernundervisning. Der skabte det en tryghed for eleverne, at det foregik i et rum, som de kendte i forvejen. I starten var det endda dem, der hjalp os med at bruge det korrekt«, fortæller Nadja Rahr.

En af de helt store fordele ved programmet var, at der var mulighed for at bruge det sprog, som mange børn og unge benytter sig af, når de kommunikerer online, komplet med brug af likes, gifs og emojis.

»De brugte for eksempel gifs, som udtrykker følelser. Det var på en humoristisk måde, men alligevel er det brugbart, for det betyder helt vildt meget, når man siger: 'Vi er færdige for i dag', og eleverne så indsætter en gif af en baby, der løber væk. Det har skabt noget af det liv, som vi i den grad har manglet«, siger Nadja Rahr.

Hun mener, at valget af den vedvarende onlineundervisning i stedet for selvstændige opgaver, som eleverne sidder og arbejder med alene, har været med til at understøtte klassefællesskabet. Samtidig er elevernes opmærksomhed blevet fastholdt.

»Når man underviser online, kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt der er nogen, der lytter. Men vi har kunnet mærke, at de her elever har været 100 procent på, og der har været næsten 100 procent fremmøde. Og det er jo interessant«.

Speciallærer gør status efter en uge med onlineundervisning: Svært at rykke eleverne fagligt på distancen 

Kan hjælpe elever tilbage i klassen

Den fysiske undervisning af 10.-klasseeleverne på Helsingør Ungdomsskole er i gang igen, og Nadja Rahr understreger, at undervisning foran en skærm aldrig vil kunne erstatte det fysiske rum, som elever og lærere møder hinanden i under normale omstændigheder.

Men lærernes foreløbige erfaringer har sat tanker i gang om, hvorvidt onlinemedier fremover kan bruges til at skabe ro og struktur eller til at integrere sårbare elever i klassen.

»Jeg har tænkt over, om det kan bruges i en overgangsfase. Mine elever er meget sky og langt væk fra alting, og et af de mål, vi stiller, er, at de langsomt kommer med i holdundervisningen. Her har vi talt om, at man kan integrere dem, der har det for svært til at møde op, via videolink, så de på den måde bliver en del af fællesskabet. Men vi har ikke fundet en løsning endnu«, siger Nadja Rahr.