Her peger lærernes formand Gordon Ørskov Madsen også på en udfordring, han gerne ser sat på dagsordenen – udover inklusion, praksisfaglighed og mere formålsnære fagbeskrivelser, som han bestemt også ser som vigtige – nemlig lærernes personlige overskud.
”Der er for travlt og for mange ting, der skal nås. Mange lærere mangler personligt overskud i hverdagen for at kunne lykkes med undervisningen og være ordentligt til stede med eleverne. Det ved jeg, at mange lærere kæmper med og det er det, der får nogle til at stoppe eller søge over på friskoler. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved, og det kræver flere lærere, co-teaching, opbakning og hjælp til inklusionsopgaven – og det kræver ordentlig tid til organisering og forberedelse af undervisningen, også i samarbejde med kollegerne. Vi skal have et særligt fokus på at skabe overskud hos lærerne. Det kræver investeringer på skolerne – men det er investeringer i en god fremtid for vores børn og unge”.
Alle skal kunne se sig selv i 80 procent af en aftale. Det behøver ikke at være de samme 80 procent, og man skal ikke elske alle detaljer. Sådan er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils opskrift på samarbejdet mellem folkeskolens parter i Sammen om Skolen. Hun er tydeligt stolt over, at de har landet en stor aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, som indeholder en lang række emner: Nye nationale test, en afløser for kvalitetsrapporterne, ny tiltag i forhold til ordblinde børn og højtbegavede børn. Men ministeren er langt fra færdig.
”De to ting, der står næst for, er dels spørgsmål om inklusion og dels om en mere praktisk og anvendelsesorienteret skole. Inklusionen er efter min mening uden sammenligning den største og mest komplekse udfordring for folkeskolen. Det er et af de der megaproblemer, hvor der ikke er nogen lette løsninger. Men efter det første møde er jeg utroligt optimistisk”, siger hun til folkeskolen.dk.
Der er aftalt fem møder om inklusion, som hver har et sit eget store underemne. På det første møde i slutningen af maj var alle handicaporganisationerne inviteret ind, og der var oplæg om, hvad der sker på den internationale scene i forhold til inklusion og mistrivsel.
”Det, at vi alle sammen får det samme samlede billede, hvor parterne byder ind med deres perspektiver på det hinanden siger, det gør virkelig en forskel. Efter min bedste overbevisning har det ene møde rykket mere ved inklusionsdagsordene, end de seneste fem års diskussion om inklusion”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Den dagsorden optager også formand for KL’s Børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S). Han vil gerne sikre stærkere sammenhængende børnefælleskaber, så folkeskolen bliver for børnene i lokalområdet, og så skolen i indhold og gennemførelse af undervisningen kan rumme flere børn i almenskolen.
”Vi ved, at det ikke er nemt, og der har været mange svære og skuffede erfaringer. Derfor har vi også der en opgave i at lytte og finde andre svar end dem, vi har fundet tidligere”.
Han nævner også, at ministeren har sat en dagsorden, der handler om en mere praktisk orienteret skole.
”Det er vigtigt for os, at vi også der finder nogle løsninger, der kan virke ude i virkeligheden. Hvordan får vi mere af det praktiske og anvendelsesorienterede i de fag, som over årene er blevet mere boglige. Hvad kræver det af vores medarbejdere og af den kommunale organisering, så det ikke bare skrives i papirerne, men også omsættes i virkeligheden. Der er vi optagede af at få praktikernes erfaringer fra kommunerne og skolerne med ved bordet”.
Fælles Mål skal gøres mere danske
Den tredje dagsorden Thomas Gyldal Petersen nævner er, at Danmarks Lærerforening, Skolelederne og KL er enige om, at Fælles Mål skal afskaffes, og at der skal udvikles nye læseplaner. Han håber, at de tre parter kan finde en vej til at kunne spille lige så stærkt ind som ved Evaluerings- og bedømmelsessystemet, hvor det var hans oplevelse, at den endelige aftale lå utroligt tæt op ad de tre parters udspil til politikerne.
Det håb deler han med Skoleledernes formand Claus Hjortdal.
”Det er et arbejde for at ændre Fælles Mål hen mod en mere dansk, skandinavisk tradition. De nuværende Fælles Mål bunder i en mere angelsaksisk tradition, og vi vil gerne vi tænke på en ny måde”, siger Claus Hjortdal.
Han har ligesom Thomas Gyldal Petersen en klar oplevelse af, at de tre parter har stor indflydelse på politikerne, når de står sammen, men han peger på, at det også i sidste ende handler om penge:.
”Det jeg synes er mest interessant er, hvordan pokker får vi skabt skolen som et fællesskab, hvor alle kan se sig selv og trives. Vi har store temaer, og vi er lige startet. Det er kæmpe arbejde, og jeg kan være bekymret for, hvordan virkeligheden bliver, når vi ser økonomiaftalen. Hvis de ting, vi aftaler, skal lykkes, så skal der nogle flere penge til, ellers kan skolelederne og skolebestyrelserne ikke få tingene til at hænge sammen”.
DLF vil have mere personligt overskud til lærerne
Her peger lærernes formand Gordon Ørskov Madsen også på en udfordring, han gerne ser sat på dagsordenen – udover inklusion, praksisfaglighed og mere formålsnære fagbeskrivelser, som han bestemt også ser som vigtige – nemlig lærernes personlige overskud.
”Der er for travlt og for mange ting, der skal nås. Mange lærere mangler personligt overskud i hverdagen for at kunne lykkes med undervisningen og være ordentligt til stede med eleverne. Det ved jeg, at mange lærere kæmper med og det er det, der får nogle til at stoppe eller søge over på friskoler. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved, og det kræver flere lærere, co-teaching, opbakning og hjælp til inklusionsopgaven – og det kræver ordentlig tid til organisering og forberedelse af undervisningen, også i samarbejde med kollegerne. Vi skal have et særligt fokus på at skabe overskud hos lærerne. Det kræver investeringer på skolerne – men det er investeringer i en god fremtid for vores børn og unge”.
