Kun hver fjerde lærer tør ytre sig offentligt

Kun hver fjerde lærer tør sige, hvad de mener offentligt, viser en ny undersøgelse fra Folkeskolens lærerpanel. Og en tredjedel af lærerne tør end ikke sige, hvad de mener på møder inden for skolens fire vægge. Bekymrende, siger arbejdsmarkedsforsker.

Publiceret

Kommentarer fra undersøgelsen

En række lærere har udbygget deres svar med egne oplevelser:

  • Vi kan ytre os frit, men det ligger alligevel i luften, at vimå passe på. Hvem bliver prikket næste, skal skifte arbejdspladseller får ikke et kursus?
  • Flere lærere er blevet kaldt til samtale hos skolelederen,fordi de har udtalt sig spørgende kritisk til tingenestilstand
  • Udsagn fra skolelederen til lærerpersonalet: "Hvis I vil væreher (ansat på skolen), så skal I være positive". Det var en tristdag...
  • Kom fra en skole, hvor vi kom til samtale med lederen for denmindste bemærkning. Skiftede til dels af samme grund arbejdsplads iår.
  • Kolleger er blevet indkaldt til "samtale" (ikke tjenstlig) menmed et lignende indhold efter udtalelser. Reelt set har vi fåetmundkurv på! Men lyve og holde kæft er dog for meget at forlange afet menneske.
  • Jeg kan være bange for at sige min mening, da min ledelse kanslå meget hårdt ned på dem, der er kritiske.
  • Som TR (tillidrepræsentant, red.) oplever jeg ikke nogenproblemer i forhold til dette, men jeg ved at andre lærere holdersig tilbage med kritik af frygt for, at det kan skade deresarbejdsvilkår
  • Hvis man ikke er enig med ledelsen så er man negativ, kan ikketænke "ud af boksen", ser forhindringer i stedet for mulighederosv. Her er efter min mening pseudodemokrati, vi må kun være medtil at tage beslutninger hvis det er beslutninger som ledelsen hartaget!
  • Har fået at vide, at hvis ikke jeg brød mig om lugten ibageriet…
  • Der er fra ledelsen og kommunen lagt en hård og meget klarledelseslinje. Dette medfører utryghed i forhold til at gå imoddenne linie. Man vil ikke have stemplet usamarbejdsvillig.
  • Min tillidsrepræsentant vil ikke sætte kritik af ledelsen ogreformen på dagsordenen til de faglige møder, da det ikke erproblemløsning, og det er konfliktoptrappende.
  • I forbindelse med min opsigelse ville min leder gerne have migtil at sige til elever og forældre, at jeg søgte væk for at få nyeudfordringer. Det passer ikke. Jeg stopper fordiarbejdstidsreglerne er for firkantede!
  • Jeg syntes det kan være svært at være af en anden mening endbrokkehovederne. Der er også flere ting i DLF's måde at håndterelov 407 på, som jeg er træt af. Min ytringsfrihed bliver mereindskærpet af mine kollegaer end af min ledelse.
  • I min kommune må lederne i de enkelte institutioner end ikkeselv bestemme, om de vil modtage besøg af "pressen" (dog gerne denlokale, som altid er positiv over for kommunen).
  • Der er en meget presset stemning på min arbejdsplads, ogforholdet mellem ledelse og ansatte kommer let ud af balance. Deter svært at finde en måde at kommunikere på.
  • Det er et problem med ytringsfriheden, hvis man bliver nervøsfor at bruge sin ret. Jeg kender til konkrete eksempler på, at folkhar været nervøse for at udtale sig - en enkelt har gjort detanonymt, hvor lederen på stedet blev gal og opfordrede til, atvedkommende stod frem.
  • Når der er fyrringer på vej i kommunen, kan man ikke ytre sigfrit på lærerrådsmøder. Det kan være min leder kommer til at seskævt på mig, og så kan min jobsikkerhed måske komme i fare.Skolelederen hakker på de lærere, der ytrer sig negativt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere tør ikke sige deres mening højt. Det viser en undersøgelse, som Scharling Research har gennemført for fagbladet Folkeskolen.

Kun 25 procent af de adspurgte lærere kan således svare ja på spørgsmålet "Føler du, du har frihed til at ytre dig offentligt om skolehverdagen i for eksempel den lokale avis, pressen i øvrigt eller på offentlige møder?"

En tredjedel af lærerne siger, at de overhovedet ikke tør åbne munden. Hver femte siger, at de godt tør udtale sig om skoleforhold, "men kun hvis jeg ikke er kritisk". 22 procent svarer "ved ikke".

Undersøgelsen viser altså, at kun hver fjerde lærer tør udtale sig offentligt. Det tal finder Pelle Korsbæk Sørensen bekymrende. Han er ved at afslutte et ph.d.-projekt på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet om censur og selvcensur på arbejdspladser.

"Det kan jo betyde, at der er information om eventuelle kritisable forhold, som ikke kommer ud. Det er bekymrende, for man stiller sig selv spørgsmålet: Hvad er det for erfaringer fra dem, der har tingene inde på livet, som vi ikke får noget at vide om?", siger han.

Ledelsen og samfundet har interesse i åbne ytringer
Heller ikke på møder på skolen tør alle lærere tale frit fra leveren.  Kun 65 procent kan således svare ja på spørgsmålet: "Føler du, at du har frihed til at ytre dig på møder på skolen?"

20 procent svarer, at de godt tør ytre sig, "men kun hvis jeg ikke er kritisk". Otte procent svarer "nej", og syv procent svarer "ved ikke".

En tredjedel af lærerne (35 procent)  tør altså ikke umiddelbart sige deres mening på interne møder på skolen. Det virker som en stor gruppe, mener Pelle Korsbæk Sørensen.

"En fri, åben debat kræver, at man - inden for lovens vide rammer - ikke censurerer sig, inden man bringer viden frem. Det er bekymrende, at så mange føler, de ikke har frihed til at udtale sig. Det betyder jo, at der er viden, som skoleledelsen ikke får", siger han.

"Det er både i ledelsens interesse og i samfundets interesse, at debatten er fri og åben. Særlig i en tid med omstilling er det essentielt, at den offentlige debat bliver informeret af førstehåndsviden om konsekvenserne af den førte politik", påpeger Pelle Korsbæk Sørensen.

Skab nogle rum
Børne- og Kulturchefforeningens formand Eik Møller fremhæver, at forskellige arbejdspladser har forskellig kultur for uenighed.

"Jeg tror, vi alle har prøvet at sætte os ind på en arbejdsplads og sidde fem minutter og mærke efter, hvordan grundtonen er på den her arbejdsplads? Der skal ikke så lang tid til, før man kan mærke: er det et sted, hvor de har en god, sund og sober diskussion, hvor der også er plads til at være uenig. Og så kan man komme på en arbejdsplads, der ligger fem minutter derfra, og så kan du mærke med det samme: Der er et eller andet her, de ikke taler om", siger Eik Møller og fortsætter:

"Min opfordring til samtlige ledere er: Skab nu nogle rum, hvor I kan tale om noget, der betyder noget. Men det betyder ikke, at et møde skal handle om alting. Så hvis en medarbejder har meget brug for at udtrykke, bekymring, ærgrelse eller frustration. Så vejled den pågældende ved at sige: Den snak skal ligge herovre, dér kan vi gøre noget ved den", siger Eik Møller.

Kritik ses som bidrag
Arbejdsmarkedsforskeren Pelle Korsbæk Sørensen siger, at lignende tendenser gør sig gældende på andre offentlige arbejdspladser.

"I krisetider føler medarbejderne sig usikre. Folk er mere bange. De frygter for repressalier som kammeratlige samtaler, eller at der bliver set skævt til dem. De frygter for deres karriere og for at blive fyret", siger han.

Det er ikke bare uheldigt for den demokratiske samtale i samfundet og på arbejdspladserne, det er i direkte modstrid med gældende regler og værdier, påpeger han.

"Vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed beskriver det som en særlig værdi, at også offentligt ansatte gør brug af deres ytringsfrihed. Og det opfattes politisk set som positivt, at offentligt ansatte på egne vegne bidrager til at højne den offentlige debat med deres særlige viden", siger Pelle Korsbæk Sørensen.

Scharling Research's undersøgelse er en webpanel-undersøgelse. 503 ud af de 924 medlemmer af Folkeskolens undersøgelsespanel har svaret.

Powered by Labrador CMS