"Alle forløb skal planlægges i Educa. Detaljeringsgraden i beskrivelsen af forløbsaktiviteterne afgør I selv. Vær opmærksom på, at andre kan få mere gavn af et udførligt beskrevet forløb end et mere skitseagtigt forløb".

Sådan står der i en ledelsesansvisning fra Randers Kommune til skolelederne og lige netop denne anvisning har indgået i den sag mod KL, som Lærernes Centralorganisation har rejst ved en faglig voldgift.

Målet var at få afklaret, hvem der har ophavsretten til de forløb, som lærerne selv udarbejder og bliver pålagt at dele med andre på de digitale platforme. Nu er der faldet en afgørelse, og afgørelsen tager udgangspunkt i, om de overenskomster, som findes mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og KL, giver lærerne en beskyttelse af deres ophavsret til materialerne.

Men det er ikke i overenskomsterne, at man finder en sådan beskyttelse, slår den faglige voldgift fast. For ophavsretten er ikke, som det ser ud i dag, en del af overenskomsten.

"Man har kun taget stilling til den kollektivt arbejdsretlige del af tvisten. Det vil sige, at det er afgjort, at overenskomsterne mellem LC og KL ikke regulerer ophavsretsspørgsmålet reguleres. Det er ikke overenskomststof, og derfor kan man ikke ved en voldgift tage stilling til den ophavsretslige del", forklarer advokat Martin Gräs Lind, som har ført sagen for Lærernes Centralorganisation.

Lærernes ophavsret til undervisningsforløb i platforme stadig uafklaret 

Mere tid giver KL bedre position

KL har i sagen lagt vægt på, at det er kendt - særlig efter folkeskolereformen - at deling af læringsforløb er og i stigende omfang vil blive, en sædvanlig del af skolernes virksomhed, og at lærerens ophavsret derfor allerede er til kommunerne og skolerne 'i nødvendigt omfang'.

Samtidig er det KL's ønske, at arbejdet med udviklingen af læringsforløb og deling af læringsforløb bliver en succes, og ved uenigheder lokalt vil organisationen derfor vejlede kommunerne sådan, at i kommuner, hvor man allerede et godt stykke tid har delt læringsforløb, vil man sige, at så er ophavsretten overgået til kommunerne. Hvis der ikke har været tradition i kommunen for at dele, må man derimod ind til videre "respektere, hvis der er en enkelt lærer, som ikke vil medvirke til udvikling af læringsforløb med henblik på deling eller medvirke til deling af læringsforløb, som de har udviklet".

"Det er ærgerligt, at man ikke har fået afgjort sagens kerne, hvilket bl.a. hænger sammen med KL's krumspring for ikke at få det afgjort. I stedet for at være enige i, at man gerne ville have en juridisk afklaring af det centrale ophavsretlige spørgsmål, så har KL gjort alt muligt for at komme uden om en reel afgørelse", siger Martin Gräs Lind.

Han mener, at grunden til, at KL ikke har været reelt interesseret i at få en afklaring af det ophavsretslige problem er, at lærerne faktisk har ret rent ophavsretligt.

"KL er af den opfattelse at jo længere tid, der går, jo bedre er chancerne for, at KL vil få medhold i, at ophavsretten skal anses for overgået til skolerne. Opfattelsen er at jo længere tid, der går, jo større chancer er der for, at man får forbedret sin retsposition om, hvad der er omfattet af den 'sædvanlige virksomhed'. Det er ligesom det, vi har fornemmet har været deres synspunkt", siger Martin Gräs Lind - men synspunkt er han dog uenig i, fordi der jo har været protesteret fra medarbejdernes side.

Kendelsen betyder, at spørgsmålet om lærerens ophavsret på de digitale læringsplatforme stadig ikke er afklaret.

"Man har fra KL's side ikke været interesseret i en afklaring, og derfor overlades det nu til domstolene i de enkelte tilfælde at tage stilling til, om pålæg om at dele de her læringsforløb rent ansættelsesretsligt strider mod ophavsretsloven".

DLF efterlyser vidner til sag om ophavsret 

Lokale aftaler kan give afklaring

Martin Gräs Lind kan dog se flere muligheder for at få en mere overordnet afklaring.

"Selv om vi mener, at der fortsat ikke gælder nogen pligt for lærerne til at foretage digital deling med andre lærere på læringsplatforme, så kan en fremtidig løsningsmodel være, at der indgås lokale aftaler, som overfører visse, men ikke alle rettigheder til skolerne. Hvis man lægger op til, at indgås aftaler på den enkelte skole, så har man nogle modelaftaler, som er fair i forhold til medarbejderne", lyder et bud fra Martin Gräs Lind.

Det er netop også den løsning, som professor i ophavsret Morten Rosenmeier som er formand for udvalget til Beskyttelse af videnskabeligt arbejde, fremhæver, når han gennemgår ophavsretten til undervisningsmaterialer. Når det gælder computerprogrammer, som ansatte har lavet på arbejdet, eller filmoptagelser, lydoptagelser og databaser, så tilhører det institutionen, men:

"Når det derimod drejer sig om andre former for undervisningsmateriale, herunder tekster, tegninger, grafik, fotografier, billeder, musik, PowerPoint-slides og filmværker, der afspejler kreativitet fra underviserens side, er ophavsretten som udgangspunkt hos underviseren, medmindre andet er aftalt mellem underviseren og institutionen", skriver han på udvalgets hjemmeside. "Hvis ikke der er en aftale, kan institutionen kun bruge værkerne på den måde, der var nødvendig for dens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor værkerne blev skabt. Det følger af almindelige regler om ophavsret i ansættelsesforhold".

Martin Gräs Lind mener, at en løsning på tvisten kan være, at der indgås lokale aftaler.

"Så må vi håbe på, at der er vilje til at lave aftaler på et lokalt plan, så længe at der ikke bliver lavet aftaler på egentligt overenskomstmæssigt grundlag". 

Konflikt også en mulighed

Hvis man ikke vil gå aftalevejen, er der også mulighed for at starte en konflikt på sagen - det vil sige, at lærernes organisationer kan sende lærere i strejke.

"Det er tale om nyt overenskomststof, for det ophavsretlige stof efter ifølge kendelsen ikke reguleret af overenskomsten, og derfor vil jeg mene, at LC kunne iværksætte en konflikt på det her stof, fordi det ikke er omfattet af fredspligten, så længe der er tale om nyt overenskomststof", siger han.

En anden radikal mulighed han nævner er, at en lærer nægter at stille sine undervisningsforløb til rådighed på den landsdækkende læringsplatform, da denne spredning af forløbene ikke er omfattet af skolernes sædvanlige virksomhed.

"Så ville man kunne fremprovokere en vægringssag. Læreren vil måske gerne være med til at dele det lokalt, som man har gjort hidtil, men vedkommende vil ikke være med til at lægge det ud til alle andre i hele Danmark, for det strider imod lærerens ophavsret".

Det kan føre til en opsigelse - og så kommer det til prøvelse i en opsigelsessag, forklarer Martin Gräs Lind.

"Men så sætter man det meget hårdt op. Derfor ville en løsning kunne være at indgå lokale aftaler. Men det kræver to parter, og hvis KL ikke vil anbefale sådanne løsninger, er man lige vidt. Så kan man jo tvinge en hård konflikt igennem, og få en afklaring, der ikke er taget stilling til ved denne faglige voldgift".

Folkeskolen.dk har kontaktet KL for en kommentar til afgørelsen, men endnu ikke fået svar.