Normalt er 8. klasse tidspunktet, hvor elever kommer i brobygning, men på Skårup Skole i Svendborg har som et forsøg sendt elever på den lokale erhvervsskole allerede i 6. klasse.

Det er sket som en del af lærer Merete Skjødt Jørgensen eget udviklede projekt, hvor hun satte sig for at undersøge om større fokus på koncentration i de praktisk-musiske fag kunne overføres til folkeskolens øvrige fag.

Her blev Svendborgs Erhvervsskole en vigtig samarbejdspartner. Dermed var grundstenen lagt til at få afprøvet, om det giver mening, at elever på mellemtrinnet får noget ud af et forløb på en erhvervsskole. 

Kan man håndværke sig til læselyst? 

Succesoplevelse for både erhvervsskole og folkeskole 

Som en del af projektet kom elever fra 6. klasse på besøg på erhvervsskolen og blev sat sammen med en erhvervsskoleelev, som netop var startet på grundforløb 1.

Hver elev havde på den måde sin egen mentor. Netop den konstellation var god for både folkeskole og erhvervsskoleelever, fortæller bygningsmaler og faglærer Elena Petersen. 

"Vores elever er omkring 15 år. De er lige begyndt hos os. Når folkeskoleeleverne kommer, får de mulighed for at lave sidemandsoplæring. Vores elever får en succesoplevelse, når de skal fortælle, hvordan folkeskoleeleverne skal lave en ølkasse. De store guider. De små laver det", siger Elena Petersen.

Hun drejer sine hænder foran ansigtet for at vise, at hun og erhvervsskoleeleverne tænker, når de underviser folkeskoleelever.

"Det her er en helt anden måde at lære på. Vores øjne ser, hvordan man bruger hænderne. Det er en helt anden måde, end hvis man læser om det i en bog", siger hun.

Folkeskoleelever lærer fra sig 

Selv om den største del af læringen foregik med hænderne på søm og træ, mens ølkasserne tog form, så har skriftlighed også været en del af projektet. 

"Efterfølgende skal de sammen beskrive, hvordan de har gjort. De skal skriftligt forklare, hvordan de bruger hånden. Her er folkeskoleeleverne nogle gange stærkere end vores elever", siger Elena Petersen.

Hun mener, at der er et stort potentiale i, at samarbejdet mellem erhvervskoler og folkeskoler begynder, før folkeskoleeleverne rammer udskolingen.  

"Man lukker op for egen kropslig læring og samtidig får man en forståelse for, hvad man gør. Jeg tror på, at det her åbner noget, så man får lyst til at lære mere. Det sker uden, at folkeskoleeleven ved det, og uden grundforløbseleven ved det, men vi lærere kan se det", siger hun.

Tidligt samarbejde kræver flere penge

Målet var, at alle klasser i projektet skulle seks dage på Byg-linjen. Men corona satte en bremser for det, så kun en klasse fik alle seks dage på skolen.

Både folkeskolelærer Merete Skjødt Jørgensen og Elena Petersen kan se gode perspektiver i at fortsætte med at samarbejde allerede fra 6. klasse.

Elana Petersen tror, at det vil gøre erhvervsskoler mere attraktive for eleverne

"Det kunne være spændende. Det er så tydeligt, at vi kunne få et kreativt partnerskab, hvor vi kunne hjælpe hinanden. Hvis man ikke kommer fra en håndværkerfamilie, så ved man ikke meget om det. Det her kunne give bredere perspektiver. Jeg synes, det har været genialt", siger hun.

Merete Skjødt Jørgensen er enig.

"Vi vil som skole meget gerne mere ud. Men det kræver, at vi finder midler til det. Her kostede det transporten og materialerne til projektet. De penge skal findes. Så tit strander det på økonomien og på lærernes manglende tid".