Lønforskellen mellem at være lærer på statslig overenskomst, fx på en friskole, og være lærer på en folkeskole, bliver ikke mindre med OK21. Tværtimod.
Lønforskellen mellem at være lærer på statslig overenskomst, fx på en friskole, og være lærer på en folkeskole, bliver ikke mindre med OK21. Tværtimod.

OK21 gør lønforskellen mellem fri- og folkeskolelærere større

For en uge siden blev der indgået overenskomstforlig i staten, herunder for friskolelærere og sosu-undervisere. Til morgen faldt forliget på plads for de kommunalt ansatte med højere lønstigninger. Dermed sakker friskoleområdet bagud.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formand for Danmarks Lærerforening og for Lærernes Centralorganisation, der forhandler overenskomst for både fri- og folkeskolelærere, Gordon Ørskov Madsen, er godt tilfreds med, at det i dag lykkedes at sikre folkeskolelærernes realløn ved det kommunale forlig.

Ovenikøbet er der afsat en halv procent til at forhandle yderligere forbedringer særligt til lærerne. Men det er et skår i glæden, at lønforskellen på at være lærer i staten eller på en friskole eller privatskole og at være lærer i en kommune, bliver større.

"Vi må erkende, at der forskel på de tre offentlige arbejdsmarkeder - det statslige, kommunerne og regionerne. De udvikler sig mere og mere forskelligt", siger Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk og nævner som eksempel også, at de kommunalt ansatte har haft seniordage i en del år, mens de først er kommet med i den statslige overenskomst med sidste weekends forlig.

"Staten er lidt mere fedtet med pengene og har også i højere grad henvist til coronasituationen i forhandlingerne", fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Men en hovedårsag til, at der er forskel på, hvad man lønmæssigt har opnået ved forhandlingerne med den statslige arbejdsgiver og i dagens forlig med KL, er den såkaldte reststigning.

Statens udgifter til løn stiger nemlig også af en anden årsag. Der bliver færre og færre ansatte i staten i lavtlønsgrupperne - eksempelvis fordi en opgave som rengøring i høj grad er udliciteret. Samtidig ansætter staten flere og flere højtlønnede i form af akademikere. Resultatet er, at statens lønudgift stiger, men det er penge, lærerne på de statslige skoler og friskolerne ikke ser noget til. Den problemstilling har fyldt ved flere overenskomstforhandlinger i træk, og arbejdsgivere og arbejdstagere arbejder på et nyt lønindeks, som skal tage højde for reststigningsproblematikken.

"Så vi arbejder på en ny beregningsmetode", understreger Gordon Ørskov.

Powered by Labrador CMS