Forskning

Tove Hvid Persson fremlagde på 'Højskolepædagogisk konference II - Engagementets dannelse', de endnu ikke offentliggjorte resultater af undersøgelsen af, hvorfor lærerne forlader skolen.
Tove Hvid Persson fremlagde på "Højskolepædagogisk konference II - Engagementets dannelse", de endnu ikke offentliggjorte resultater af undersøgelsen af, hvorfor lærerne forlader skolen.

Forskning: Fire grunde til lærerflugt fra folkeskolen

Mens folkeskolen er forandret, vælger unge stadig læreruddannelsen af de samme årsager som af for 30 år siden. Men et nyt forskningsprojekt viser, at de håb og idealer, de unge kommer med, ikke bliver indfriet i nutidens folkeskole.

Publiceret

Fakta omundersøgelsen:

Undersøgelsen er gennemført af Nana Katrine Vaaben, adjunkt,ph.d., Pia Rose Böwadt, lektor, ph.d., Rikke Pedersen, lektor,cand.scient.soc.

Det er en kvalitativ undersøgelse blandt personer, der har sagtop i den danske folkeskole i 2013-15. Forskerne har blandt andethaft et link på folkeskolen.dk i marts 2016, hvor der blev givet400 svar modtaget på fem dage. Læs også:  Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbetprofessionelt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er en lærer? Og når vi kan se, at mange lærere vælger ikke at arbejde som lærere - hvad stiller vi så op med folkeskolen?

Det var store spørgsmål, som Tove Hvid Persson, der er uddannelsesdirektør på professionshøjskolen UCC, havde med på workshoppen "Hvad er en lærer", der var en del af en pædagogisk konference, som Foreningen af Folkehøjskoler, Center for Ungdomsforskning og  Danmarks Lærerforening holdt onsdag i København. 

En forskergruppe fra UCC har undersøgt læreres bevæggrunde for at søge væk fra folkeskolen.

"Lærerne stopper i folkeskolen, når tilliden er væk", sagde Tove Hvid Persson i sin gennemgang af den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse, der er gennemført af Nana Katrine Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen. Overordnet har forskerne fundet ud af, at der er fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra:

  1. Forjagede arbejdsmåder
  2. Udefra og ovenfra kommende styring
  3. Tidspres og klokkeslæt
  4. Dårlig ledelse

Dårlig ledelse

Dårlig ledelse er også blandt årsagerne. Men det er en særlig slags dårlig lledelse, understregede Tove Hvid Persson og læste en kommentar fra undersøgelsen højt:

"Der er for mange skoleledere, som har mere travlt med at tilfredsstille og forsøge at nå kommunens mål og derfor glemmer alt det personale, som er på gulvet. Min skoleleder mente, at vi lærere var meget rigide - det er da systemet som er blevet rigidt. Fri tankegang kræver mulighed at tænke de frie tanker. Handlemulighed kræver mulighed for at kunne handle. Udvikling kræver frihed. Alt dette blev frataget lærere og pædagoger med lov 409. Samtidig med at mange virksomheder opretter hjemmearbejdsmuligheder, fratages lærere det..... Normalisering - NEJ."

I punktform ridsede hun op, hvorfor lærerne oplever manglende arbejdsglæde:

"Manglende medinddragelse, det professionelle råderum gøres overflødigt, den professionelle dømmekraft udelades, de oplever ikke at have tid til kerneopgaven, fordi al tid er øremærket."

Tove Hvid Persson understregede, at forskerne kun har talt med lærere, som har valgt at forlade skolen. 

Samme begrundelser som for 30 år siden

Samme begrundelser som for 30 år siden

UCC har ikke kun undersøgt, hvorfor lærerne forlader folkeskolen, de har også spurgt de nye lærerstuderende, hvorfor de har valgt lærerfaget. De studerende vil ud og arbejde med mennesker, lave relationer og relationsarbejde, de vil gøre en forskel, vil give noget videre, de kan lide børn og unge og har måske selv haft gode lærere, der har inspireret dem.

"De er ligeglade med arbejdsforhold - de vil ud og gøre noget godt! Når vi spørger de studerende i 2016, hvorfor de gerne vil være lærere, så svarer de, som de studerende gjorde for 30 år siden. Lærere vil være lærere, fordi de vil gøre en forskel, de vil være noget for nogen", sagde Tove Hvid Persson og manede til eftertanke. For i hendes samtale med forskerne bag projektet, opstod dette spørgsmål:

"Optager vi egentlig de forkerte unge? Hvis folkeskolen har ændret sig så meget, burde vi så rekruttere unge til læreruddannelsen, der magter og ønsker at arbejde indenfor de rammer, som er?"

Mangler store spørgsmål

Tove Hvid Perssons oplæg indfik i en Højskolepædagogisk konference om 'engagementets dannelse', og Jan Lundum, der er læreruddannet og både har lærer- og ledelsesbaggrund i folkeskolen, men i dag er viceforstander på Silkeborg Højskole, delte oplevelsen af folkeskolen i 2014, hvor han arbejdede fem måneder i folkeskolen:

"Jeg kom til en folkeskole, hvor jeg manglede at kunne mærke noget ånd. Ikke kristen ånd, men jeg manglede menneskeligt nærvær imellem lærerne og til eleverne. Jeg trådte ind, lige da reformen var indført, og der var mange frustrationer", sagde Jan Lundum. Han mener, læreruddannelserne bør stille en række afgørende spørgsmål til de studerende:

"Hvorfor vil du være lærer? Hvordan vil du opnå noget sammen med børnene? Hvorfor er du en god lærer over for den gruppe børn, du står overfor. Det ville give et fokus på, hvad det er, jeg kan bruge i min lærerrolle", sagde Jan Lundum.

Forstenede i ansigterne

Forstenede i ansigterne

Også deltagerne i salen fik ordet. Christoffer, der er lærer i folkeskolen på 16. år og arbejdsmiljørepræsentant på sin skole, forsøgte at give et svar på spørgsmålet om, hvad man skal sige til nyuddannede lærere, der kommer ud i folkeskolen med store forhåbninger:

"Desværre bliver de nok rigtig skuffede. Jeg oplever, at de kommer ud og er smilende og glade og vil en hel masse, men efter et halvt år er de helt forstenede i ansigterne og har enormt travlt. Det er især udskolingslærerne, der får tæv og  læringstæsk. Pragmatisk, sker der det, at der kommer mindre engagement, fordi man ikke vil skuffe sig selv. Folk lægger ikke kræfter i det - og ledelsen siger 'skru ned for ambitionerne, kan du ikke tage nogle flere kopier eller finde det på nettet?' Krisen er, at idealet har trange kår, og det bliver overlevelse", var den lidt nedslående analyse fra arbejdsmiljørepræsentanten.

Powered by Labrador CMS