Mange lærerstuderende ser skeptisk på fremtiden med fire linjefag. Allerede i praktikperioderne har emnet skabt problemer. Flere har ikke fået praktikskemaer, der matcher deres linjefag, og de studerende mener ikke, at deres uddannelse kvalificerer dem til at undervise i andet. De er bange for, at det ikke møder folkeskolens krav.

'Vi kommer med fagligheden, men ude i skolerne søger de også tværfagligheden', siger Jesper Sørensen, der går på fjerde årgang på Københavns Dag- og Aftenseminarium. Flere fagfolk giver de studerende ret.

For nylig talte Jesper Sørensen på en konference for skoleledere. Han ville fortælle, at de nye lærere faktisk ikke kan undervise i andet end deres linjefag, fordi de almene fag og den pædagogiske del af uddannelsen er blevet reduceret. Det var der ingen forståelse for blandt lederne. Han fik det samme svar overalt: 'Det kan I altså godt glemme. Vi andre måtte også tage andet end vores linjefag, da vi begyndte'.

Men dengang rustede uddannelsen til det, påpeger Jesper Sørensen. Han mener, at den ny uddannelse kommer på tværs af folkeskolens udvikling.

'Sådan som de organiserer skolen nu med team, må man dække de fag, der mangler. Det kan ikke være meningen med den uddannelse, jeg går på. Når nu vi har fire linjefag, må det jo være fordi, det er dem, vi skal undervise i. Vi er blevet gidsler i et spil mellem, hvad de har besluttet i Folketinget, og hvordan praksis er i skolerne', siger han.

I de fire år, han har kigget i Folkeskolens stillingsannoncer, har han kun set ét opslag, der passede til hans linjefagskombination. Så når han er færdig, kommer han sandsynligvis til at undervise i andre fag, selv om han ikke synes, han er i stand til det.

'De prøver jo altid at sælge de der restfag som musik og idræt, og når jeg skal ud og søge job, må jeg vel sige okay til det, men jeg kan ikke tage ansvaret, hvis der kommer forældreklager, for jeg er ikke uddannet til det. Det er da heller ikke ansvarligt over for børnene', slår han fast. I øvrigt ryger ønsket om en højere faglighed, som var ideen bag en ny læreruddannelse, påpeger han.

Jesper Sørensen frygter en fremtid med kvoter for optagelse på linjefagene. Selv ser han flere fordele i en uddannelse, der mere ligner den gamle. Færre linjefag og mere almen uddannelse.

Praktikproblemer

Praktikkoordinator på Trørødskolen i Vedbæk, Benedicte Arildsbo, har allerede oplevet problemer med de mange linjefag.

'Når jeg udarbejder praktikskemaer, er det næsten umuligt, fordi mange af de fag, de studerende vælger, er små fag. Hvis vi tilgodeser alle fire linjefag, kommer vi til at forsømme teamsamarbejdet', siger hun.

Hun mener heller ikke, at der er stor sandsynlighed for, at de unge får deres fire linjefag, når de er færdiguddannede. Som hun siger, skulle det være mærkeligt, at en skole står og mangler lige præcis den kombination.

Benedicte Arildsbo mener ikke, at seminariet følger med skolen.

'Vi andre har jo en grunduddannelse, så vi kunne tage fag og hjælpe hinanden, men den ny læreruddannelse er anderledes. Udgangspunktet er ikke længere, at de er lærere og kan klare hvad som helst, men at de er lærere i fire fag. Og skolen er løbet fra det her. Den ny uddannelse tilgodeser ikke den vej, folkeskolen går nu med team', siger hun.

Ligesom Jesper Sørensen peger Benedicte Arildsbo på en mere almen seminarieuddannelse.

'Det er ikke for at sænke fagligheden. Det er vigtigt med dygtige lærere med ekstra styrke, men uddannelsen skal være mere almen, så angsten for andre fag forsvinder', slår hun fast og tilføjer, at ønsket om en faglighed, der er på højde med universitetets, har skabt et dilemma. Man har glemt, at folkeskolen er andet end fag.

'Seminariet skal tilpasses folkeskolen. Ikke bare for vores skyld, men også for de unge læreres, så vi forhindrer, at så mange holder op. Vi kan ikke undvære dem'.

Hun mener, at det bliver vigtigt med efteruddannelse af dem.

Rift om efteruddannelse

Den model køber formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christiansen, dog ikke. Han påpeger, at der er mange andre lærere, som har brug for efteruddannelse. Der bliver kamp om efteruddannelsesresurserne, hvis det er dagsordenen, at de nye lærere skal på kurser med det samme, mener han.

Men han er enig i, at fire linjefag vil give særlige udfordringer.

'Det, at linjefagene fylder så meget, har jo haft nogle omkostninger. Tiden til de pædagogiske fag er blevet mindre. Derfor bliver skolerne enten nødt til at lade de nye lærere være med i mere end et team, eller også sætter de fire fag grænsen for, hvad de kan bidrage med i deres team'.

Børne- og Kulturchefernes formand mener, at det selvfølgelig er vigtigt, at der er sammenhæng mellem folkeskolens faglighed og seminarierne, men det er lige så vigtigt, at der er sammenhæng mellem læreruddannelsen og folkeskolens organisation.

'Noget af det, som Kommunernes Landsforening og DLF prioriterer i 'En skole på vej', er jo netop teamstrukturen, og det er vigtigt, at de nye lærere er parate til det', slår han fast.

Han understreger, at det er vigtigt, at den enkelte kommune er ekstra bevidst om den kommende gruppe lærere, og han lægger ikke skjul på, at han ønsker nye toner på seminariet.

'Vi bliver nødt til at sige til lovgiverne, at vi som aftagere af lærerstuderende må forvente, at der kommer en bedre sammenhæng mellem læreruddannelsen og den folkeskolevirkelighed, der er. Man må jo konstatere, at der i en årrække har været et efterslæb i læreruddannelsen - og i dens virkelighed i forhold til den praksis, de studerende skal ud i'.

Hovedløst

Rektor for Århus Dag- og Aftenseminarium og formand for Rektorforsamlingen, Per Frimer-Larsen, vil ikke afsige dom over læreruddannelsen endnu.

'Indtil videre må vi give den en chance. Der er ikke kommet en eneste færdiguddannet lærer ud endnu. Om et par år kan man tage den her diskussion op på baggrund af erfaringer', siger han og kalder det fuldstændigt hovedløst at tale om en ny uddannelse, før man har evalueret den nuværende. Det var det, der skete, da man sidste gang ændrede uddannelsen.

'Nogle af lærerne skal have arbejdet et år eller to, så man forskningsmæssigt kan få vurderet, hvordan uddannelsen fungerer. For det er vigtigt at få drøftet, hvordan den moderne skoles behov for læreruddannelse er', siger Per Frimer-Larsen.

Han vil ikke låse sig fast på, at fire linjefag er den rigtige løsning.

'Min personlige vurdering er, at den ny læreruddannelse matcher teamstrukturen bedre end den gamle uddannelse, hvis man vælger fagligheden som udgangspunkt for teamopbyggelse', siger han. 'Nu kommer man ud med kompetencer i fire linjefag i stedet for to. Med den gamle uddannelse havde man altså heller ikke andet end sin gymnasieviden at trække på i en lang række af skolens fag'.-

Tidligere læreruddannelse

Nuværende læreruddannelse

Linjefag er bare bedre

Eleverne læser bedre, hvis de undervises af lærere med linjefag i dansk. Det viser det danske tillæg til OECD's nye undersøgelse, Pisa-rapporten 'Knowlegde and Skills for Life'. Gennemsnitsniveauet hæves, og spredningen bliver mindre, så de dårlige kommer også med. Undersøgelsen kan ikke finde en statistisk sammenhæng mellem lærernes efteruddannelse og elevpræstationerne. Store skoler (fra 475 til 574) skaber også bedre læsere. Det kan, mener forskerne, skyldes, at store skoler giver bedre fleksibilitet og dermed mulighed for at lade lærerne undervise i deres linjefag.

Læs mere om Pisa-undersøgelsen side 8.