Udspil: Folkeskolen bliver en heldagsskole

På tirsdag bliver regeringens meget omtalte udspil til en skolereform fremlagt.

Der er allerede kommet meget frem i medierne om reformudspillet - blandt andet, at der vil være elever i skolen hele dagen. De store elever skal således gå i skole i 37 timer om ugen, de mellemste 35 timer om ugen, og de mindste 30 timer om ugen.

Vi ved også en del om indholdet i denne nye skole, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini plejer at kalde en "helhedsskole".

Statsmininister Helle Thorning-Schmidt sagde nemlig på et pressemøde i Nyborg tidligere på ugen, at skoledagen bliver indrettet, som hun beskrev det i sin åbningstale i Folketinget den første tirsdag i oktober.

En varieret, lang skoledag

En varieret, lang skoledag

Det bliver en lang, varieret skoledag. Dagen kan begynder med matematikundervisning i skolens værksted, hvor "lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag - det får Pythagoras sætning til at hænge bedre fast", sagde statsministeren.

Og så skal eleverne dyrke idræt en stund, inden de skal have dansk.

"Der er ro i klassen, for alle har været ude og i gang. Nu fordyber de sig i grammatik og tekstanalyse. De arbejder i grupper, hvor de laver boganmeldelser som podcast", fortsatte statsministeren.

Bagefter er der valgfag. Og så til sidst lektielæsning med hjælp fra voksne. Og så hjem fra skole.

"Vores børn skal have en mere sammenhængende skoledag. Vi skal have en skoledag, hvor børn og lærere er mere sammen. Og hvor børnene får mere undervisning - især i dansk og matematik".

Elever skal have flere timer med de samme lærere

Elever skal have flere timer med de samme lærere

Det er det, vi ved på nuværende tidspunkt: Eleverne skal være i flere timer på skolen, de skal have mere undervisning i matematik og dansk, noget af undervisningen skal foregå i såkaldte aktivitetstimer, hvor eleverne lærer teori gennem praksis, eksempelvis matematiske formler.

 Fra et lækket udkast til udspillet ved vi også, at den lange skoledag skal finansieres gennem en "modernisering af lærernes arbejdstid".

Det betyder angiveligt, at der ikke skal oprettes nye lærerstillinger, men at de lærere, der allerede er ansat på skolerne, skal dække flere timer og være længere tid på skolen.

Regeringens udspil og OK13 er flettet sammen

Regeringens udspil og OK13 er flettet sammen

Lærerne kan kun dække flere timer, hvis deres arbejdstidsregler bliver lavet om ved overenskomstforhandlingerne i foråret.

Det er så vidt vides aldrig før set, at en regering fremlægger et reformudspil, hvis finansiering baserer sig på et resultat ved fremtidige overenskomstforhandlinger.

"Det er uhørt", siger Stig Andersen, der er tidligere næstformand i Danmarks Lærerforening.

"Det svarer til, at man lover at skaffe dobbelt så mange togafgange under forudsætning af, at togpersonalet vil tage flere vagter. Det er en glidebane", tilføjer han.

Regeringen bruger udemokratiske metoder

Regeringen bruger udemokratiske metoder

Formand for Rødovre Lærerkreds Anders Liltorp påpeger, at regeringens fremgangsmåde ikke kun er et angreb på den dansk arbejdsmarkedsmodel, fremgangsmåden undergraver også demokratiske principper.

"Hvis parterne på arbejdsmarkedet ikke kan blive enige, kan det ende med et lovindgreb, som de folkevalgte skal vedtage på befolkningens vegne. Det er den danske model", fastslår Anders Liltorp.

"I det her tilfælde skal regeringen i givet fald lave et lovindgreb på et reformudspil, som den selv er kommet med. Det er som om, principperne ikke er så vigtige mere. Det er meget anderledes. Hvis regeringen i den situation beslutter sig for noget andet end sit eget udspil, vil det jo være en falliterklæring".