I forrige uge ramte nyheden om danske elevers tilbagegang i matematik overskrifterne. 

Der gik ikke mange minutter, før der fra forskellige sider blev skudt med skarpt på skolereformen. Blandt andet var SF’s Jacob Mark og Venstres Ellen Trane Nørby hurtig på tasterne og udråbte skolereformen med dens lange skoledage som hovedskurken. Men faktisk ved vi velsagtens ikke meget om, hvad der er baggrunden for elevernes tilbagegang? Skolereformen kan sagtens spille en rolle med sine lange dage, mindre forberedelsestid og rigide trinmålstyring. Men måske er der også andre ting på spil?

It-revolutionen

Siden skolereformens start har mange skoler satset intenst på it i undervisningen. Ikke kun fordi skolereformen kræver det, men fordi mange kommuner samtidig så et stort besparingspotentiale.

I min kommune har alle elever siden 2015 fået en Chromebook udleveret fra 1. klasse. Matematikundervisningen flyttede med ét slag væk fra matematikbøger og kladdehæfter og ind på skærmens forskellige portaler.

Kan dette skifte have medvirket til faldet i elevernes matematik-kompetence? Der er i hvert fald nogle indikationer på, at det kan være tilfældet:

• På computeren mister eleven muligheden for at bladre frem og tilbage - portfolio. Det kan de i et kladdehæfte. Der går altså noget stilladsering tabt.  
• Mange af webportalerne anvender gamification som motivationsfremmer, men meget forskning tyder på, at det er problematisk, fordi gamification flytter elevens fokus fra det, der skal læres til det, at opnå belønningen. “Belønninger kan give et kortvarigt boost, præcis som et skud koffein kan kvikke dig op i et par timer. Men effekten af belønninger aftager og - værre endnu - de kan på længere sigt mindske motivationen til at fortsætte projektet” - Daniel Pink, The Surprising Truth About What Motivates Us  
• Mange portaler består af endeløse uinspirerende træningsopgaver, og fra tid til anden er der fejl i opgaverne, hvilket er irriterende for den stærke elev, men samtidig risikerer at forvirre den svage elev. Feedback er maskinel og uden refleksion. Ofte når læreren ikke at give nogen kvalitativ feedback på de løste opgave.  
• Computeren giver eleven den samme (manglende) æstetiske/sansemæssige oplevelse, om man arbejder med geometri, algebra eller tysk. Man kan ikke stikke sig på en passer i Geogebra eller mærke papiret under blyanten. 

I min kommune undersøgte jeg via agtigindsigt, hvorfor man havde erstattet lærebøger og kladdehæfter med Chromebooks. Om man havde gjort sig nogle didaktiske og pædagogiske overvejelser i den forbindelse. 

Det var ikke tilfældet. Der var alene tale om en spareøvelse, en mulighed for på den ene side at komme af med de forskellige skolers vedligeholdelsestunge it-rum samt på den anden at slippe for løbende indkøb og vedligehold af dyre lærebogssystemer. 

Jeg er på ingen måde maskinstormer, og kan sagtens se, at it har et stort og uforløst potentiale i undervisningen - også i matematik. Det har jeg eksempelvis skrevet om i min bacheloropgave.  Men det opnår man altså ikke ved bare at sætte strøm på matematikbogen.

It er blot et af mange redskaber i den didaktiske og pædagogiske værktøjskasse og skal anvendes, når det giver mening, når det kan tilføre undervisningen andet og mere end man ellers ville kunne gøre.

Men for mange kommuner er it blevet en schweizerkniv, der måske nok har en sav, men en dårlig sav og måske nok har en skruetrækker, men en dårlig skruetrækker. 

Inklusionen

Udover skolereform og it-revolution, så fik skolerne også en stor inklusionsopgave. Igen en spareøvelse, for i mange kommuner fulgte de lovede midler ikke med inklusionen. 

Tværtimod implementerede man økonomiske sanktioner over for de skoler, som måtte opgive at inkludere et eller flere børn. 

I min kommune skulle en skole de første år af med  211.000 kr. pr. år pr. barn, de ikke kunne inkludere. Det er i dag nedsat til kr. 111.000. Man fik således et incitament til at beholde de udsatte/sårbare elever længst muligt i skolens normaltilbud.

God inklusion stiller øgede/store krav til såvel lærer- som pædagogisk faglighed og samarbejde på skolen og mellem skolens aktører. I praksis har inklusionen været et kæmpe fejlskud og medført, at mange elever i dag har stort fravær eller slet ikke kommer i skole, fordi der ganske enkelt ikke er rum og resurser til dem.

Lærermangel

Og som om det ikke er nok, så falder antallet af uddannede lærere stadig i folkeskolen. Hvor vi mere end nogensinde har brug for stærke faglige og pædagogiske profiler i klasseværelset, går udviklingen den modsatte vej og har gjort det i hvert fald siden 2009. 

Mange nyuddannede lærere vælger endda folkeskolen fra, allerede inden blækket på eksamensbeviset er tørt. Det efterlader en del elever med lærere, der enten ikke er uddannede til de fag, de underviser i, eller slet ingen uddannelse har overhovedet. Kunne det påvirke kvaliteten af matematikundervisningen? Af skoletilbuddet i det hele taget?

Den perfekte storm?

Tilbage står, at der i hvert fald kan identificeres fire mulige hovedårsager som enten alene eller i samspil kan have indvirket på faldet i elevernes matematikfærdigheder.

Skolereform + it-revolution + inklusion + lærermangel er måske opskriften på en perfekt storm i folkeskolen og vidner om, at problemerne nok ikke lige løses med en ekspertgruppe, der skal kigge på matematik. Jeg vil gerne opfordre vores politikere til ikke at spænde de dårlige resultater i matematik foran en bestemt politisk vogn, men i stedet være nysgerrige på, hvad der faktisk er på spil. Vi har ikke brug for flere politiske hovsaløsninger, men for en evidensbaseret og langvarig, helhedsorienteret indsats.