Ning de Coninck-Smith håber at kunne får dansk skolehistorie op på internationalt niveau.
Ning de Coninck-Smith håber at kunne får dansk skolehistorie op på internationalt niveau.

Nytiltrådt uddannelsesprofessor vil se på lærernes historie

Dr.phil. Ning de Coninck-Smith bliver nu professor i uddannelseshistorie. Med mange års virke i skolehistorie og senest fem-bindsværket Dansk Skolehistorie, er det ikke dér, hun vil tage fat. Men hun vil meget gerne grave i lærernes historie.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skolehistorie i fem bind blev til på en bevilling fra Carlsbergfonden, og Ning de Coninck-Smith var ansat som professor m.s.o. (med særlige opgaver) til at være med til at skrive den. I efteråret udløb bevillingen så, men en nyt egentligt professororat blev slået op, som hun kunne søge og fik. Så 1. september tiltrådte Ning de Coninck-Smith som professor i uddannelseshistorie på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

"Det er en titel, jeg er meget tilfreds med, fordi den er rummelig. Det kan både være uddannelse på lavere og højere niveau", fortæller hun.

Det bliver dog ikke til mere folkeskolehistorie lige med det første. Hendes tiltrædelsesforelæsning, som finde sted den 29. november kl 15 på DPU, har titlen "Nye perspektiver på universitetshistorien: Mennesker, møder og universitet 1910-1960.

"Først skal jeg se på universiteterne nedefra. Hvad er det, der foregår. Hvorfor kaster man sig ind i at lave et universitet. Jeg synes, jeg har fortalt de historier om folkeskolen, jeg skulle, og lige nu er det her, jeg kan gøre en forskel".

Ufatteligt lidt viden om lærernes historie

Men det betyder ikke, at Ning de Coninck-Smith forlader skolehistorie.

"Jeg vil meget gerne beskæftige mig med lærerhistorie og læreruddannelseshistorie længere ude i fremtiden. Det lyder mærkeligt, men det er faktisk et af de områder, vi ved ufatteligt lidt om. Der findes noget seminariehistorie. Men ikke meget om, hvordan lærerne faktisk har brugt det, de har lært".

Hun og et par kolleger har har talt om at se på lærernes historie under overskriften "Hvorfor græder lærerne".

"Vi har også talt med Anders Bondo om det. Vi vil gerne se på, hvad der forklarer det respekttab, som lærerne har været ude for. Handler det om uddannelse, samfundet, kønnene?  Hvad har produceret den her ulykkelighedstone. Det ville vi gerne gå videre med. Men det kræver tid, finansiering og at vi finder ud af, præcis hvordan det skal gøres, så det ligger lidt ude i fremtiden".

Ning de Coninck-Smith sidder desuden stadig med det tidligere skolemuseum, som lever som skolehistorie.au.dk

Powered by Labrador CMS