Dorte Lange understregede på kongressen, at det stadig er vigtigt, at der fortsat er mulighed for specialundervisning

Inklusion er ingen mirakelkur

Så mange børn som muligt bør indgå i normalundervisningen. Men inklusion løser ikke alle problemer, mener DLF

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rummelighedsdebatten er den debat, der fylder mest ude på skolerne, lød det fra Miam Nygaard fra lærerkredsen i Århus.

»Vi ved, at nogle elever har brug for struktur, ro og forudsigelighed. De har været i klasser med fem-syv elever og skal nu sluses ud i store klasser. Hvis de ikke skal gå i stykker, har de behov for ordentlig støtte. Det kan den lærer, som står med 26 andre elever, ikke give dem«, sagde hun.

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange understregede, at det er vigtigt, at der fortsat er mulighed for specialundervisning.

»Regeringen og KL har ved økonomiaftalen mellem parterne aftalt en række initiativer, der skal medvirke til, at flere elever forbliver i almenundervisningen. Et af disse initiativer foreslår en lovgivningsmæssig afgrænsning af specialundervisningsbegrebet. Men det bliver skolen ikke mere inkluderende af«.

Hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer polemiserede over inklusionsbegrebet. »Den skole, jeg husker fra 50'erne, må så have været meget inkluderende, for der var slet ikke specialundervisning. Kun et par på skrinet og så en besked om at sætte sig på bageste række og holde kæft i syv år«.

Kongressen vedtog resolutionen Ændringer i specialundervisningen kræver langsigtede tiltag. Den indeholder en række løsningsforslag. Blandt andet bør den forbyggende indsats styrkes og efteruddannelsen inden for specialpædagogiske områder udbredes. |