Bamseklubben er en mellemform

Mellemformer anses som en del af løsningen til at dæmme op for, at skoler udskiller stadig flere elever til specialundervisning. Men hvad dækker begrebet over? Det svarer DLF og Børne- og Undervisningsministeriet på i hver sin publikation. Afklaringen er en hjælp, siger ledere, som allerede er godt i gang.

Publiceret

Mellemformer før DLF-kongres

Dagen før DLF's kongres, som finder sted fra tirsdag til torsdagi denne uge på Tivoli Hotel og Congress Center i København er dekongresdelegerede inviteret til en eftermiddags 'udviklingsforum',hvor blandt andet mellemformer er til debat.

Tre mellemformer

Undervisningsministerietindkredser mellemformer til undervisningstilbud, der tilrettelæggesunder folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitetmellem den almene undervisning og specialundervisningen ifolkeskolen: 

  • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor deranvendes specialpædagogiske tilgange og metoder.
  • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der erelever, som i perioder modtager specialpædagogisk bistand.
  • Undervisningstilbud, hvor der er et tilrettelagt samarbejde iskoledagen mellem undervisningen i de almene klasser ogspecialklasserne.

Kilde: "En vejledning om mellemformer", Børne ogUndervisningsministeriet, 2021.

Det vil DLF

at lærerne får mulighed for mere ogbedre faglig sparring i forhold til såvel det enkelte fag som denenkelte elevs behov,

at det almene område på skolenbliver styrket gennem bedre muligheder for samarbejde ogforberedelse sammen med kolleger fra det specialpædagogiskeområde,

at tolærerordning/co-teachingbliver en integreret forudsætning for såvel faglige somspecialpædagogiske sparringmuligheder,

at lærerne sikreskompetencegivende uddannelse på det specialpædagogiskeområde. 

Kilde: DLF's principper ommellemformer, 2021.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver dag har elever fra børnehaveklassen i Søllested timer i klassens bamseklub. For tiden arbejder de med følelser, og de farverige krammebamser repræsenterer forskellige følelser. Andre gange står der sprog, motorik eller en god kammerat på programmet. Det afhænger af behovet hos de elever, som er i bamseklub.

"Bamseklubben styrker eleverne, så de kan deltage i klassens undervisning og fællesskab. For at bamseklubben skal være en naturlig del af klassen, kommer alle med på et tidspunkt. Nogle er bare med flere gange end andre", fortæller Bitten Bendtsen, leder af landsbyordningen på det vestlige Lolland.

To af børnehaveklassens 19 elever er tildelt hver ni timers støtte om ugen, blandt andet fordi de er udfordret på deres sociale kompetencer. I stedet for en støtteperson har klassen to pædagoger tilknyttet. De er hver især med i halvdelen af timerne, og da enten børnehaveklasselederen eller skolens LKT-vejleder (læring, kontakt og trivsel) er til stede hele tiden, er det muligt at gå fra med de elever, som skal i bamseklub.

"Hvis vi kun ydede en indsats for to elever, ændrede vi ikke på klassefællesskabet, som har betydning for, hvor god man er til at inkludere. Samtidig har de andre elever i større eller mindre grad brug for noget ekstra, og det får de i bamseklubben. Imens arbejder de med samme tema i klassen. I bamseklubben er der blot mere tid til at lytte til det enkelte barn", uddyber Bitten Bendtsen.

Hun betragter bamseklubben som en mellemform. Et begreb, som på få år har bredt sig, så snart sagt enhver kommune ser mellemformer som vejen til øget inklusion, fordi almene elever og elever med særlige behov undervises sammen. Nest-klasserne i Aarhus er den mest kendte mellemform. Her går fire normaltbegavede elever med autisme i klasse med 12 elever fra skoledistriktet. Det kan lade sig gøre, fordi man knytter specialpædagogiske kompetencer til tilbuddet, og der er to voksne i klassen hele tiden.

"Han klarer sig fint socialt, så det var i høj grad en elevstemme, som fik os til at tænke i en løsning i alment regi", fortæller Stine Nepper Vinding, som er souschef og faglig leder af gruppeordningen.

I og med at eleven har timer til specialundervisning med sig, kan der være to voksne i klassen en del af tiden. Det gavner hele klassen, fordi speciallæreren er med til at tilrettelægge og udføre undervisningen. Samtidig kan han gå fra med elever, som har behov for at være få om en lærer.

"Vi har specialpædagogisk viden i huset, som vi drager nytte af, for alle elever profiterer af, at lærerne arbejder med en struktureret hverdag. Det afgørende for mellemformen er, at der er to lærere på i en del af tiden, og at de har fælles forberedelsestid, for det er en kæmpe opgave at forberede undervisningen, så alle elever kan være med. Derfor har lærerne også brug for sparring og vejledning, både af vores egne vejledere og fra PPR", siger Stine Nepper Vinding.

Den specialpædagogiske viden på skolen inddrages også i evalueringen af eleverne.

"Nogle gange tager en elev et kvantespring i sin læring, så lærerne skal hele tiden justere ud fra elevens behov. Det kræver tæt sparring. Samtidig er vi løbende i kontakt med PPR for at sikre, at eleven med særlige behov får udbytte af undervisningen i almenklassen", siger den faglige leder.

Principper skal sikre kvalitet

Principper skal sikre kvalitet

I det forgangne skoleår inkluderede landets skoler igen færre elever end året før. Det viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet. Sådan har det været, siden inklusionen toppede med 95,1 procent i 2015-16. Nu er den faldet til 94,1 procent.

Mellemformer anses som en væsentlig vej til at vende den udvikling, og nu har både Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening (DLF) deklareret begrebet. Undervisningsministeriet gør det i en vejledning, mens DLF har formuleret såkaldte principper for mellemformer. Målet er at sikre mellemformer med kvalitet, forklarer Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.

"Nogle skoler går all in på at oprette mellemformer, hvor eleverne både deltager i fælles undervisning og er hver for sig. Andre mellemformer er sporadiske, ja, nærmest en nødløsning, så kvalitetsspektret er vidt", siger hun.

DLF definerer en mellemform som et skoletilbud eller en undervisningsform, der i sin organisering og resursetildeling tilgodeser både almenområdet og specialområdet.

"Man kan få synergieffekt ved at investere i mellemformer og i udvikling af lærernes kompetencer. Det er min klare overbevisning, at det er bedst at investere de penge ind i folkeskolen, fordi man på den måde styrker skolens samlede kompetencer til at varetage svære opgaver som for eksempel inklusion", siger Regitze Flannov.

Hun understreger, at mellemformer ikke kan betragtes som et spareprojekt.

"Mellemformer er ikke et billigt kvikfix, for det er et stort arbejde til stadighed at finde ud af, om den valgte form gavner eleverne. Man skal heller ikke tro, at mellemformer løser alt. Der vil være elever, som får den bedste undervisning i mindre segregerede tilbud".

DLF: Husk at inddrage lærerne

DLF: Husk at inddrage lærerne

Det fremgår også af ministeriets vejledning, at inkluderende undervisning baseret på flerfaglighed ikke kan løse alle problemstillinger blandt eleverne. Der er i det hele taget et bredt overlap mellem ministeriets vejledning og DLF's principper.

"Ministeriet tager også udgangspunkt i, at mellemformer hører til i folkeskoleregi. Vejledningen nævner også flere gange co-teaching, som vi også kommer ind på i vores principper. I co-teaching underviser almene lærere netop sammen med kolleger med specialpædagogisk viden, og her ligger nøglen til at komme videre med inklusion", siger Regitze Flannov.

Ministeriet skriver, at co-teaching har det særlige potentiale, at der med flerfaglighed udvikles ny viden, som understøtter en undervisning, der ikke bare er en mellemform, men noget nyt tredje. Regitze Flannov opfordrer derfor skolerne til at involvere lærerne i udviklingen af mellemformer, som rykker ved en mangeårig skolekultur om at dele eleverne op.

"Jeg er sikker på, lærere kan se det positive i mellemformer, når de bliver inviteret ind i arbejdet med at skabe dem og kan se, at det ikke er en spareøvelse. Vi fik en inklusionslov i 2012, som aldrig blev finansieret. Det kunne man mærke på skolerne, så hvis vi skal have opbakning til mellemformer, skal lærerne ikke opleve dét igen", siger Regitze Flannov.

Mellemformer giver et bredere syn

Mellemformer giver et bredere syn

I både Søllested og Buddinge vækker det glæde, at mellemformer nu bliver deklareret.

"Der er gode grunde til at udfordre det mindset, som siger, at enten kan man gå i almen skole, eller også kan man ikke. Den tilgang giver et meget snævert syn på eleverne", siger Stine Nepper Vinding fra Buddinge Skole.

Det kan blandt andet være nødvendigt at tale med forældre om, at det er muligt at lave noget specielt i det almene miljø.

"Forældre kan frygte, at deres barn ikke får den nødvendige støtte i en mellemform, men målet er at inkludere flere elever ved at imødekomme deres behov i almenundervisningen. Derfor skal vi løbende drøfte vores pædagogiske og didaktiske tilgange, og det forudsætter, at lærerne kender til specialpædagogiske redskaber. Det kan alle lære, men der skal være vilje og viden til stede, og den enkelte lærer skal kunne få hjælp til givne problemstillinger via sparring, vejledning og co-teaching", siger Stine Nepper Vinding.

På Lolland erkender Bitten Bendtsen, at hun ikke vidste, at bamseklubben er en mellemform, før hun for nylig læste ministeriets vejledning.

"Vi er blot optagede af at styrke klassefællesskabet med en tidlig indsats, så vi forhåbentlig sikrer, at alle elever kan deltage, og dermed undgår, at de to elever med særlige behov senere skal visiteres til specialundervisning. Men at der nu er sat ord på, hvad en mellemform er, gør det nemmere for os at forklare forældrene, hvorfor vi gør, som vi gør", siger Bitten Bendtsen.

Powered by Labrador CMS