Nicolai Andersen, lektor i engelsk på Professionshøjskolen UCC, er på fransk ved at fortælle, hvor farlige kløer hans monster har. Foto: Henrik Ankerstjerne Hermann
Engelsk: Kompetenceløft med monstre på menuen
Det er ikke til at høre forskel – er det 8.b, eller er det virkelig 80 sproglærere på efteruddannelse? Undervisere fra Professionshøjskolen UCC demonstrerer, at med de rette øvelser, er det muligt at engagere og underholde de selv samme lærere, der normalt har têten foran tavlen. Ved at tegne monstre.
"Mon monstre á...": Der kom mange forskellige monstre ud af øvelsen, hvor sproglærerne skulle lære om Task Based Learning.Foto: Mie Borggreen Winther
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forårssolen trænger ind i konferencelokalet, mens grin og småsnak blandes med usikre franske gloser. 80 engelsk- og fransklærere har taget hul på deres kompetenceløftkursus ved at prøve forskningsteorien af på egen krop. Forskning, der er præsenteret i et review, vi tidligere har offentliggjort her på folkeskolen.dk - se linket til højre for teksten.
Annonce:
På et papir har de mange lærere tegnet monstre i forskellige afskygninger. Øvelsen er - på fransk - at forklare deres makker, hvordan monstret ser ud, mens den anden tegner skitser. For fransklærerne er opgaven naturligvis ingen sag, men hjælpeordene til engelsklærerne er beskrevet på tavlen. Ordene for hoved, arme, fingre og ben bliver øvet i kor, ligesom tallene et til fem, og sætningen "Mon monstre a…" til at hjælpe de forudsætningsløse engelsklærere i gang.
Øvelsen er et eksempel på Task Based Learning, som er der den røde tråd i sproglærernes kompetenceløft. "Vi skal væk fra at skille grammatikken fra resten af sprogundervisningen", forklarer Louise Wandel, der underviser lærerstuderende i engelsk på Professionshøjskolen UCC. Målet er accuracy og ikke blot fluency, og skal være fokus i elevernes sproglige udvikling. Men hvordan opnår man det? Med Task Based Learning.
Kort fortalt er missionen bag Task Based Learning at skabe et kommunikationsbehov ved at løse en opgave. Selve opgaven er tredelt med en før-, afviklings- og efterbehandlingsfase. I førfasen klæder man eleverne på til opgaven, ligesom engelsklærerne fik et fransk ordforråd til at løse monster-opgaven. Under selve afviklingen løses opgaven, der er blevet stillet og til sidst laves en opsamling med fokus på, hvilken viden fik eleverne sat i spil, og om der manglede ord eller viden til at løse opgaven.
Udfordring med tidlig sprogstart Efter den fælles undervising med fransklærerne, blev engelsklærerne delt op i to grupper; 1.-5.-klasse og 6.-10.-klasse. For flere lærere på udskolingsholdet er Task Based Learning ikke revolutionerende; mange har allerede arbejdet ud fra de principper, selvom ikke alle vidste, at det er det, det hedder.
På indskolingsholdet var der også fokus på den nye, tidlige sprogstart. Det inspirerede Trine Jarner Brevadt, der med sine fem års undervisningserfaring kom til kort, da hun i august skulle have ansvaret for en 1.-klasse på Skolen på Duevej på Frederiksberg.
"Det er en udfordring at starte en 1.-klasse op uden faste materialer og egen erfaring med tidlig sprogstart at trække på. Jeg har heller ikke nogen engelskkolleger tilknyttet årgangen til den daglige sparring, så jeg har fået rigtig meget ud af at tale med andre på kurset", siger Trine Jarner Brevadt.
I Task Based Learning har Frederiksberg-læreren også fået ideer til, hvordan hun fremover kan strukturere sine overordnede undervisningsforløb.
Annonce:
"Det har givet mig blod på tanden. Jeg lærer ikke at udarbejde den struktur på en dag, men det er noget, jeg bliver bedre til og kan bruge i min fremtidige planlægning", siger Trine Jarner Brevadt.
Trine Jarner Brevadt og de andre, der deltager i DLF's kompetenceløftkurser vil dele af deres erfaringer fra kurset her i engelsk-netværket på folkeskolen.dk.