Færre kongresser som en måde at skære i udgifterne var et af budene under dagens diskussion.
Færre kongresser som en måde at skære i udgifterne var et af budene under dagens diskussion.

Kongres: Hvordan håndterer DLF faldende medlemstal og flere opgaver?

Er Danmarks Lærerforening gearet til fremtiden? Det spørgsmål var overskrift for en maratondebat, der endte med at give hovedstyrelsen mandat til at udarbejde en strategi for, hvilke opgaver der skal løses i sekretariatet, og hvilke der skal forblive i kredsene.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerforening har faldende medlemstal, og dermed færre kontingentkroner at gøre godt med. Samtidig bliver de sager, foreningen skal behandle, mere komplekse.

Hvordan sikrer man på det bagtæppe, at man også for fremtiden har en forening, der dels sikrer fagpolitiske resultater, dels effektivt leverer ensartet sagsbehandling for medlemmerne - både centralt og i de lokale kredse?

Den problemstilling fik Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i dag opbakning fra foreningens kongres til at udarbejde en strategi for at løse.

"Det er blevet tydeligt, at vi må handle på stadigt faldende medlemstal på grund af nedlagte lærerstillinger. I nogle kredse skal der ske ændringer her og nu. Men det er ikke sikkert, at de her-og-nu-løsninger er de samme, som de langsigtede løsninger i forhold til resten af organisationen", lød det fra formand for DLF's Organisationsudvalg Thomas Andreasen fra kongressens talerstol.

"Vi er én forening, og derfor er det helt nødvendigt, at vi finder samlede løsninger, inden jorden for alvor begynder at brænde under os. Er der noget, vi kan gøre bedre, skal gøre anderledes, ja måske mere effektivt?"

Store forskelle i lokalt kontingent

Danmarks Lærerforening har oplevet et fald i medlemstallet på 3565 medlemmer fra 2014 til '18. Det største fald ses i de små og mellemstore kredse.

Samtidig er der stigende forskel i det lokale kontingent, medlemmerne betaler til deres lokale lærerkreds. I dag er der 260 kroner i forskel om måneden mellem det højeste og laveste kredskontingent.

Hovedstyrelsen har udarbejdet fire strategier med varierende grader af centralisering af løsningen af foreningens opgaver ud fra en vurdering af, hvordan det vil påvirke økonomien både centralt og lokalt, nærhed i forhold til medlemmerne og lige adgang til ydelser samt ensartet kvalitet i sagsbehandlingen.

Med kongresvedtagelsen fik hovedstyrelsen i dag mandat til at formulere nogle konkrete krav til ændringer i alle niveauer af DLF samt at afdække, hvilke konkrete opgaver der med fordel kan løses centralt i stedet for lokalt.

Det skal blandt andet ske på baggrund af pilotprojekter i udvalgte kredse og forpligtende kredssamarbejder.

Medlemmer før økonomi

Debatten om 'Er vi gearet til fremtiden?' tog - inklusiv frokostpause og et par indlæg, der primært handlede om det efterfølgende næstformandsvalg samt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils tale til kongressen den foregående dag - godt fem timer.

I hovedstyrelsens oplæg er der lagt op til, at drøftelserne om en ny strategi skal foregå ud fra tre pejlemærker:

(1) En sund økonomi centralt såvel som lokalt.

(2) Lige adgang til ydelser og kvalitet i sagsbehandlingen for alle medlemmer.

(3) Nærhedsprincippet.

Formand i Holbæk Lærerforening Hans Junker ønskede, at det skulle fremgå tydeligere, at medlemsperspektivet - ikke økonomien - er i fokus for arbejdet.

"Ellers minder det os om det, vi ofte møder i kredsen i drøftelser med forvaltning og skoleledere. Her er den økonomiske model det centrale. I stedet for at tage udgangspunkt i, hvad opgaven er og så finde en model, der passer til at løse den", sagde han fra talerstolen.

Derfor ønskede han, at rækkefølgen på punkterne i programmet blev ændret for at signalere, at medlemsperspektivet står foran økonomien. Det blev nedstemt af kongressen. Thomas Andreasen understregede dog fra talerstolen, at der fra hovedstyrelsens side ikke er talt om, at punkterne er i prioriteret rækkefølge.

Formand for Thy-Mors Lærerkreds Philip Lehn Brand bad fra talerstolen om, at det i arbejdet bliver ekspliciteret, hvilke økonomiske perspektiver der er ved at kigge på de enkelte punkter.

"Det svarer til, at lokalpolitikere siger, de vil have verdens bedste folkeskole, og så ikke prioriterer det økonomisk. Det skal være mere eksplicit, at pejlemærker har et økonomisk perspektiv", sagde han fra talerstolen.

Gamle travere: Færre kongresser og mindre hovedstyrelse? 

Spørgsmålet om hyppigheden af kongresser og hovedstyrelsens rolle blev også bragt i spil i debatten. Blandt andet af Tina Beck Nilsson, formand for Greve Lærerforening.

"At være gearet til fremtiden er en konstant tilstand mere end et projekt. Vi overvejer konstant, om vi er den rette bemanding på kredskontoret. Men vi oplever, at diskussionen foregår i siloer. Kredsene diskuterer med hinanden, og hovedstyrelsen diskuterer med sig selv", sagde hun og opfordrede til, at hovedstyrelsen husker at kaste et blik på egen rolle i arbejdet med at fremtidssikre foreningen.

En af dem, der pegede på færre kongresser som en måde at nedsætte udgifterne, men med fare for at indskrænke medlemsdemokratiet, var Andreas Mejlhede fra Lærerstuderendes Landskreds. Han gav desuden udtryk for, at han ønsker mere fokus på at rekruttere medlemmer allerede under studiet - og at fastholde dem ved at lette overgangen fra studie til arbejdsliv.

"Det er vigtigt fokus, når vi snakker om at være gearet til fremtiden, at vi taber mange lærere, fordi de ikke bliver ved med at være i folkeskolen, fordi der ikke er en ordentlig overgang", lød det fra ham.

Efterfølgende lød der fra Thomas Andreasen anerkendende ord til Lærerstuderendes Landskreds' indsats for at skaffe medlemmer - LL er en af ganske få lærerkredse med medlemsfremgang - og klapsalver fra salen.

Per Arnoldi er bestyrelsesmedlem i Frederiksberg Lærerforening. Han lagde i sit indlæg vægt på, at han gerne ser, at Lærerforeningen forpligter sig til ikke bare at lytte til medlemmerne men også at formidle til dem, hvorfor man arbejder med de sager, man gør.

"Vi skal passe på historieløsheden. 30 procent af medlemmerne var ikke i folkeskolen før 2013. Foreningen bør formidle på en måde, så både før og efter 2013-lærere føler ejerskab", sagde han.

Individuel løn, efteruddannelse og de store linjer 

Formand for Lejre Lærerforening Per Brinkmann bragte spørgsmålet om løn på banen i forhold til at rekruttere medlemmer.

"Vi ser et stigende antal ikke-uddannede lærere undervise i folkeskolen. De henvender sig i kredsene om et løntillæg. Hvordan får vi dem som medlemmer, hvis vi afviser at arbejde for mere i lønposen til dem? Jeg bakker op om lønpolitikken, men jeg har det synspunkt, at DLF åbent og fordomsfrit frem mod 2020, om lønpolitikken er gearet til fremtiden", lød det fra ham.

Endelig bragte Henrik Steffens fra Silkeborg Lærerforening den svindende efteruddannelse af tillidsvalgte på banen, mens Helen Sørensen fra Herningegnens Lærerkreds efterlyste fokus på, at man som forening forholder sig til truslen fra firmaer, der rykker ind på skoleområdet.

"Vi bør kigge på, hvordan man som lokal kreds og central forening kan gå ind i nogle debatter om, hvordan vores samfund og skole skal udvikle sig", sagde hun.

Powered by Labrador CMS