Hver tiende elev er tosproget: Kun to procent af lærerne har ikkevestlig baggrund

Selvom der kommer flere og flere lærere med ikkevestlig baggrund, afspejler lærerne stadig ikke mangfoldigheden i klasseværelset. Over ti procent af eleverne er tosprogede.

Publiceret
"Hvis de eneste ikkevestlige ansatte på skolen, eleverne kender, er rengøringshjælpen, så vil de tosprogede elever muligvis ikke tænke, at lærergerningen kunne blive en naturlig karrierevej for dem", siger tidligere skoleleder på Amager Fælled Skole i København Yasar, Cakmak.
"Hvis de eneste ikkevestlige ansatte på skolen, eleverne kender, er rengøringshjælpen, så vil de tosprogede elever muligvis ikke tænke, at lærergerningen kunne blive en naturlig karrierevej for dem", siger tidligere skoleleder på Amager Fælled Skole i København Yasar, Cakmak.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver tiende elev, der hver dag træder gennem skoleportene på de danske folkeskoler, er tosproget. De har hyppigst rødder i Tyrkiet, Irak og Somalia, og med de forskelligartede baggrunde bliver klasseværelserne flerkulturelle og mangfoldige ligesom verden uden for skolens mure. Men diversiteten på lærerværelset er en anden. Mens tosprogede elever altså udgør 10,5 procent på skolerne, er det kun 2,39 procent af lærerne, der kan prale af at have en baggrund i et ikkevestligt land.

Multikulturel branding

Personer med ikkevestlig baggrund fylder omtrent lige så lidt på lærerseminariet, som de gør på lærerværelset. Omkring 100 lærere med etnisk minoritetsbaggrund bliver hvert år udklækket fra læreruddannelserne, og det er en andel på omkring 2,90 procent. Billedet er dog ikke det samme over hele Danmark. I København er der 30 procent tosprogede på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, som nu er flyttet til Campus Carlsberg. Når de studerende bliver færdige, kan de se frem til et københavnsk lærerværelse, hvor 5,8 procent er tosprogede.

Lakshmi Sigurdsson har været studieleder og underviser på Blaagaard/KDAS. De fleste tosprogede studerende har haft en dansk skolegang og gymnasial uddannelse, og en del vælger læreruddannelsen, fordi de vil gøre en forskel gennem arbejdet som lærer. Tidligere har læreruddannelserne i perioder haft særlig fokus på at tiltrække de tosprogede unge ved for eksempel at brande sig på messer og i reklamemateriale som en multikulturel uddannelse, og det kan være værd at overveje, hvordan det fokus kan tænkes med ind i professionshøjskolernes samlede strategi. For det er vigtigt, at en velfærdsinstitution som folkeskolen afspejler virkeligheden, siger Lakshmi Sigurdsson.

»Mangfoldighed burde være en stor del af både professionshøjskolernes og folkeskolernes strategitænkning, når det kommer til rekruttering og branding, fordi vi skal fremme synet på, at tosprogethed og flerkulturel kompetence er en styrke i en mangfoldig kultur og ikke en mangel. Vi laver markedsføringsplaner for alt muligt, og mangfoldighed bør være en af dem«, siger Lakshmi Sigurdsson.

Powered by Labrador CMS