Tosprogede
0   5

Kulturtolk: Sabah 
bygger 
bro

Hvad gør man, når forældrene nægter at sende deres børn på lejrskole af frygt for at pigerne og drengene sover i samme rum? Som tosproget lærer er Sabah hjælper, når modsætningerne mellem tosprogede elevers kulturer og danske traditioner kommer i vejen for læring.

»Vent lidt, jeg skal lige sætte håret«, siger Sabah El Tawil grinende og stryger sit lysebrune tørklæde mellem sine fingre. Hun står i den nybyggede del af Rådmandsgades Skole på Nørrebro og leder efter et sted med godt lys. Hun afbryder fotografen, som stadig ivrigt skyder billeder af den 53-årige lærer.

»Nej, jeg mener det, jeg skal lige ud og rette på mit tørklæde«, siger Sabah El Tawil og skynder sig ud af skudlinjen og ind på badeværelset.

Artiklen fortsætter under banneret

Sabah El Tawil er en af de 1.544 lærere i Danmark med ikkevestlig baggrund. Hun underviser i fagene matematik, dansk og håndværk og design og har været lærer på Rådmandsgades Skole i 16 år. Sabah El Tawil er lærer, fordi hun elsker børn, og ifølge hende er lærerens fornemmeste opgave at gøre eleverne nysgerrige og sultne efter læring. Men derudover har hun ifølge hende selv en »bonus«. Hun kan motivere svage elever ved at vise dem, at man godt kan tage en uddannelse, selvom man er tosproget.

»Alle mine kolleger er dygtige og kan inspirere eleverne. Men fordi jeg har en arabisk baggrund, kan jeg måske lettere skabe tillid og vise eleverne, at selvom de er tosprogede, kan de godt blive lige så dygtige som alle andre. Så kan de se på mig og tænke, at jeg engang havde svært ved at lære sproget, og nu står jeg her«, siger Sabah El Tawil og ryster grinende på hovedet over generaliseringen »arabisk baggrund«, for ifølge hende er hver og en af eleverne meget forskellige ligesom lærerne.

Den første succesoplevelse

Det var, et år efter at Sabah El Tawil blev uddannet lærer, at hun fik ansvaret for en 100 procent tosproget 1. klasse. Klasselæreren skiftede job, og Sabah El Tawil stod nu i spidsen for et hold elever med hver deres faglige udfordringer. »Det er jeg slet ikke dygtig nok til«, var Sabah El Tawils første tanke om projektet. Det skulle vise sig 15 år efter at bringe et stort smil på hendes læber. For et år efter at hun overtog klassen, var ingen af børnene gået i stykker, og skibet ikke sunket. Eleverne havde faktisk opnået flotte resultater, og det gav Sabah El Tawil tiltro til, at hun er en god lærer.

Kun få lærere med ikkevestlig baggrund

Kun 2,39 procent af lærerne har ikkevestlig baggrund, viser et udtræk fra en analyse, som KL's nyhedsbrev Momentum har udarbejdet for Folkeskolen på baggrund af tal fra KL og Danmarks Statistik. Opgørelsen er foretaget over andelen af ikkevestlige kommunalt ansatte. Ansatte med ikkevestlig baggrund er her både indvandrere og efterkommere.

I 2009 var der 1.297 lærere med ikkevestlig baggrund, og det tal er steget med 247 lærere i 2015, hvor der var 1.544. Andelen er steget med 0,6 procentpoint. Fra 1,79 procent i 2009 til 2,39 procent i 2015. I København er andelen 5,8 procent.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 10,5 procent af eleverne i folkeskolerne er tosprogede.

»Det er en af grundene til, at jeg er lærer. At gøre en forskel for de svage elever, der skal have et skub. Og det er jo ikke kun tosprogede lærere, der kan gøre den forskel. Jeg prøvede først og fremmest at bryde tabuet omkring det at være bagud i dansk og sagde, at alle har problemer med noget, og ingen er perfekte. Det skabte god tillid mellem os«, siger Sabah El Tawil.

Ingen lejrskole i Syrien

Sabah El Tawil er født i Gazastriben i Palæstina, men har gået i skole i Syrien. Hun var ved at uddanne sig til privatsekretær der, da hun i 2001 flygtede med sin datter til Danmark, fik asyl og kort tid efter permanent opholdstilladelse. Hun blev optaget på Copenhagen Business School på tolkeuddannesen, og den var hun stadig i gang med, da hun besluttede sig for at blive lærer. Hun kom ind på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, der dengang lå i Skovlunde, inden hun havde afsluttet tolkeuddannelsen. Sabah El Tawil syntes, det var spændende at arbejde med sprog, men hun kunne mærke, at tolkeopgaverne ville komme til at betyde, at hun skulle rejse meget, og det var upraktisk. Det var hendes frivillige arbejde i en børnehave, der for alvor skubbede hende ind på lærervejen.

 

»Jeg indså, at jeg skulle arbejde med børn. Jeg havde som frivillig i børnehaven set, hvilken forskel det kunne gøre, når jeg kunne tale arabisk med de udfordrede

børn og forældre, og den forskel ville jeg gerne gøre for andre børn«, siger Sabah El Tawil.

Sabah El Tawil startede på læreruddannelsen og færdiggjorde sidste del af tolkeuddannelsen. Den har hun aldrig fået brugt i praksis sådan rent officielt. Men uddannelsen er alligevel ikke irrelevant på en skole som Rådmandsgades, hvor 64 procent af eleverne er tosprogede.

»Jeg håber da, at jeg kan være en form for brobygger mellem skolen og tosprogede elever og deres forældre. Jeg kan måske oversætte nogle af de danske normer, som forvirrer dem eller gør forældrene bange. For eksempel er der ikke lejrskole i Syrien, men der er ekskursioner og små ture, og så kan jeg forklare forældrene, at lejrskole bare er en lang ekskursion, og at der er dygtige lærere, som passer på børnene hele tiden«, siger Sabah El Tawil.

For Sabah El Tawil er det vigtigste at udvikle eleverne fagligt og socialt, og det skal kulturelle misforståelser ikke komme i vejen for. Nogle forældre kommer måske fra krigshærgede områder og har ikke selv gået i skole på den måde, vi kender i Danmark.

»Så er det ikke helt nemt at forstå en velfærdsinstitution som folkeskolen. Mit mål er at gøre eleverne til alsidige mennesker, og det gør man bedst i et samarbejde med forældrene. Forældrene er centrale i forhold til elevers udvikling, så det er vigtigt at forklare forældrene, hvad reglerne er i folkeskolen. Men jeg oversætter også den anden vej, for der kan også være kulturelle ting, som skolen misforstår, hvor jeg kan sørge for at rydde lidt op i det«, siger Sabah El Tawil.

Holdkammeraterne tog på friskole

Det gode ved folkeskolen er de mange forskellige slags mennesker, man møder, siger Sabah El Tawil. På holdet på læreruddannelsen i Skovlunde var Sabah El Tawil den ene af fem tosprogede studerende. Hun ved, at tre af dem fik job på en folkeskole og to på en muslimsk friskole. Hun kan godt forstå valget af den muslimske friskole på grund af elevsammensætningen her, men for Sabah El Tawil var det vigtigt at komme ud i den mangfoldige folkeskole:

»Jeg kan godt lide udfordringer, så hvorfor skulle jeg vælge ensartethed på en privatskole? Jeg vil hele tiden udvikle mig på det faglige. Det kan man i folkeskolen, hvor man hele tiden lærer noget nyt om andre mennesker og kulturer. Folkeskolen gav mening for mig, fordi jeg ville bidrage til samfundet og ikke 'gemme mig væk' på en friskole. Og så har man mulighed for at tage på efteruddannelse og gøre sig dygtigere, og det er rigtig godt«, siger Sabah El Tawil, som for nylig tog en efteruddannelse i Reading Recovery.

Sabah El Tawil er en af de 2,39 procent lærere i Danmark, der har en baggrund i et ikkevestligt land. Hun ved ikke, om det er for få eller for mange. Det vigtigste for hende er, at skolen afspejler verden udenfor.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
733 andre er allerede tilmeldt