Elevernes resultater har flyttet sig markant opad i interne test, og Canada ligger i top-fem i Pisa

Canada har knækket koden til faglighed og trivsel

Skolerådet er vendt hjem fra Canada med posen fuld af ideer. Socialdemokraternes ministerkandidat ser også muligheder. Først og fremmest for et bedre samarbejde mellem lærere, politikere og forældre

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man kommer ingen vegne, hvis man ikke har lærerne med. Det er det klare budskab fra delstaten Ontario i Canada. Her har undervisningsministeriet satset hårdt på at skabe et godt arbejdsklima for lærerne og inddrager samtidig forskere, forældre og lokalsamfundet i alle nye initiativer. Ministeriet mødes regelmæssigt med folkeskolens parter i et reelt partnerskab, hvor nye tiltag diskuteres og fordeles i implementerende arbejdsgrupper.

Resultatet er, at elevernes resultater har flyttet sig markant opad i interne test, Canada ligger i top-fem i Pisa, McKinsey-rapporten fremhæver dem som skoleeksempel på god udvikling. Og samtidig er der stort fokus på trivsel for den enkelte elev, på lighed og respekt for kulturer, på god inklusion af elever med specielle behov. Og resultatet er, at Canada som næsten ingen andre lande formår at få tosprogede og elever med særlige behov med op på niveau.

Den arbejdsform har imponeret formanden for Skolerådets formandskab, Jørgen Søndergaard.

»Det, jeg allerhelst ville tage med hjem, er klimaet. Ministeriet her arbejder hele tiden systematisk med at få alle parterne omkring skolen med i projekterne. Det giver en utrolig sammenhængskraft. Alle er enige om, hvilke mål de arbejder mod. Det handler om hvert eneste barns læring, og så træder andre hensyn i baggrunden«,siger han.

Socialdemokraternes Christine Antorini, som er nævnt som en kommende undervisningsminister i Danmark, er også meget positiv:

»Det lyder som den helt rigtige måde at gøre det på. Vi lægger op til otte overordnede mål, men de skal i høj grad gennemføres i et partnerskab. Udviklingen af skolen skal ske i en åben debat - ikke i små lukkede udvalg, hvor politikerne så bagefter kan vælge at tage det med sig, de har lyst til«.

Hun vil meget gerne lære af Canada, men understreger, at vi ikke bare skal overføre blindt fra udlandet.

»Der er rigtig meget, vi gør fremragende i Danmark. Vi skal også huske at være stolte af det, vi kan, og italesætte det - ikke bare som ros til lærerne, som Bertel Haarder prøvede, men ved at fortælle, hvad det er, vi er gode til«.

Danske lærere har længe ønsket et partnerskab om skolen. DLF's kongres har netop vedtaget en resolution, der opfordrer den nye regering til partnerskab og samarbejde om fællesskabets skole.

»Det er vigtigt, at udviklingen sker i et samarbejde mellem de professionelle og de ansvarlige i kommuner og regering«, siger den nyvalgte næstformand Dorte Lange.

De canadiske lærerfagforeninger nyder også at blive inviteret med frem for at skulle banke på. Men lægger ikke skjul på, at det gør opgaven mere krævende.

»Det er meget nemmere at stikke en kæp i hjulet for uvidende politikere, end det er at arbejde med til at flytte uddannelse fremad«, siger formand for Ontario English Catholic Teachers' Association Kevin O'Dwyer. |