Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærerstuderendes Landskreds, peger på, at det er dyrt at drive  læreruddannelse – især på de små uddannelsessteder, fordi der skal uddannes til alle skolens fag.
Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærerstuderendes Landskreds, peger på, at det er dyrt at drive læreruddannelse – især på de små uddannelsessteder, fordi der skal uddannes til alle skolens fag.

To fluer med ét smæk

Hæv kompetencedækningen i skolerne, og få samtidig sikret udbuddet af små fag på læreruddannelsen. Lærerstuderendes Landskreds og Danmarks Lærerforening opfordrer til, at kommuner og læreruddannelser tænker efteruddannelse og uddannelse sammen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Bornholm taler læreruddannelsen hvert år sammen med Bornholms Regionskommune for at afstemme, hvilke fag der mangler kompetente lærerhænder på øens skoler. Det har blandt andet ført til, at foreløbig håndværk og design, fysik/kemi, musik og i øjeblikket idræt bliver oprettet som hold på den lokale læreruddannelse, hvor så lærerstuderende og lærere på efteruddannelse går på samme hold.

Uddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole, der står for læreruddannelsen på Bornholm, Svende Claus Svendsen, mener, at det er en helt simpel løsning, der virker.

"Vi udbyder også de lokale undervisningsfag som enkeltfag, og på den måde understøtter vi et godt samarbejde med kommunen. Det er lettere for kommunen, når undervisningen foregår lokalt, så vi har helt klart en fælles interesse", siger Svende Claus Svendsen.

Ideen er lige til at samle op og sprede til flere steder i landet, mener forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard. Hun peger på, at flere læreruddannelser placeret uden for de fire største byer i Danmark bør følge Bornholms eksempel.

"Det er en af de ting, som vi håber, de vil gøre. Med udflytningsplanen er det bydende nødvendigt, at der bliver taget initiativer, der sikrer, at læreruddannelserne også kan udbyde små fag. Det er oplagt, at man fra regeringen opfordrer til, at man slår to fluer med ét smæk. Man får øget kompetencedækningen i skolen, samtidig med at der kan oprettes hold til lærerstuderende. Som noget ekstra kan lærerstuderende komme tættere på lærerlivet under uddannelsen", siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Færre lærerstuderende uden for store byer

Et bredt flertal af partierne på Christiansborg blev i sommeren enige om at flytte en række videregående uddannelser fra landets fire største byer til mindre byer. En del af aftalen betyder, at der fremover også vil blive udbudt læreruddannelse i Hillerød og Svendborg.

Men optaget på læreruddannelsen i år viser, at det er svært at tiltrække unge til faget. Antallet af lærerstuderende er faldet med fem procent siden sidste år, og det er endnu sværere at tiltrække studerende til læreruddannelser uden for de store byer. Her bliver der 15 procent færre lærerstuderende efter sommerferien i forhold til sidste år.

Det er en katastrofal udvikling, advarer de lærerstuderendes forening.

"Hvis udviklingen fortsætter, bliver det sværere at blive lærer uden for de store byer, og folkeskolerne i de mindre byer får endnu større rekrutteringsproblemer", siger Caroline Holdflod Nørgaard og understreger, at der derfor netop er særlig brug for nytænkning på læreruddannelserne i de mindre byer:

"Det er en meget aktiv måde at kunne udbyde så mange fag som muligt på de små uddannelsessteder på. At man ikke ser læreruddannelsen og efteruddannelse som to forskellige ting. Jeg kunne godt forestille mig, at man for eksempel i Svendborg og Hillerød gik endnu længere, så man eksempelvis uddannede lærere i faglokalerne, der er på skolerne i områderne. Der er ingen tvivl om, at der er meget potentiale i mere samarbejde".

Nytænkning skal sikre lærere i fremtiden

Trine Schloss Pedersen er chef for Center for Skole i Bornholms Regionskommune. Hun er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at tænke nyt på de mindre læreruddannelsessteder. Dette studieår er der indtil nu kun syv lærerstuderende på Bornholm.

"Vi er lidt udfordret lige nu. Det er altafgørende for os, at vi har et godt samarbejde med læreruddannelsen. Vi skal i gang med at videreudvikle det. Vi har et meget lavt optag på Bornholm i år, så vi skal til at begynde at tænke nyt", siger hun og understreger, at når man bor på en lille ø, har man brug for hinanden.

"Vi har et stærkt partnerskab med læreruddannelsen. Vi har små skoler, derfor gælder det om at få et stærkt læringsfællesskab omkring fagene. Det styrker vi ved at udbyde fag som både læreruddannelse og efteruddannelse. De netværk, som skabes via uddannelsen, lever videre, når uddannelsen er færdig, og derfor bliver det lettere at holde fast i den faglige sparring bagefter", siger hun.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at erfaringerne fra Bornholm er gode. Han understreger, at der er behov for at tage nye initiativer, der er tilpasset de enkelte landsdele, for at gøre læreruddannelserne attraktive i hele landet.

"Vi skal prøve at tænke i forskellige modeller for uddannelse og efteruddannelse for lærere. Vi har i dag både et behov for at få uddannet de ikkelæreruddannede lærere, der er, og et behov for at få efteruddannet de lærere, der mangler opkvalificering", siger han.

Powered by Labrador CMS