Folkeskolens leder:

Hvad med sidste skoledag?

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Karameller, fjollet udklædning, vandpistoler, skum, vildt humør. Sådan er det, når 9.- og 10.-klasserne slår sig løs på sidste skoledag. Debatten kører - for og imod at sprøjte skum i hovedet på hinanden, at gå i byen og at drikke sig i hegnet. De vilde unge giver skoler og forældre hovedbrud.

Sådan har det altid været. Sidste skoledag er et overgangsritual, som markerer afslutningen på det mere eller mindre tvungne ophold i den fælles skole. Nu skal den unge træffe nogle valg. Nu slutter klassens fællesskab. Nu er det sommer, og et nyt liv begynder.

Noget er slut, noget andet begynder.

Som Pia Juul skrev i en lille fortælling i 2008 i Folkeskolen om sidste skoledag:

»Jeg sad i Christians have og elskede min klasse. Det havde jeg altid gjort, og nu var det slut, nu skulle jeg til det, jeg mestrede allerbedst, se den tid i et særligt skær, ni år i nostalgiens lys …«.

Fremtidsnovelle 2008: Sidste skoledag

Men sådan ser det ikke ud til at gå i år.

Mon nogen kan huske noget tidspunkt tidligere, hvor de store klasser ikke har gået til prøver og fejret skoletidens slutning? Hvad betyder det?

I dette blad har vi set på, hvad det betyder for karaktererne, at eleverne nu kun får standpunktskarakterer, når de forlader skolen. Rent statistisk og gennemsnitligt betyder det meget lidt, konkluderer artiklen.

Men bag ethvert gennemsnit gemmer sig mange unge. Netop de fagligt svageste bør der tages særligt hensyn til. For de mister en mulighed for at forbedre deres gennemsnit ved eksamen. En af begrundelserne for eksamen med censor er jo, at eleverne skal have en anden chance, hvis deres lærer undervurderer deres kunnen. Så politikerne bør finde på noget andet, som kan hjælpe disse unge.

Men det er også nødvendigt at finde på en erstatning for sidste skoledag. Det er ikke en ligegyldig detalje. Sidste skoledag er et vigtigt overgangsritual.

Ifølge ordbogen består et overgangsritual af tre faser: Udskillelsesfasen: Ritualets objekt skilles fra sin vante sammenhæng og markeres som noget særligt. Dette gøres typisk ved særlige klædedragter eller symboler. Grænsefasen: Det er i denne del af ritualet, selve overgangen finder sted. Og endelig inkorporationsfasen, hvor personen fortsætter i en ny sammenhæng.

Sidste skoledag markerer både udskillelse og grænsefase. Det er derfor ikke for sjov, at tanken om at miste sidste skoledag til Covid-19 for mange fylder mindst lige så meget som den manglende afsluttende eksamen. Det er ikke ligegyldig staffage.

Kan vi finde på noget corona-sikkert at sætte i stedet, så eleverne ikke kommer til at savne den vigtige markering i deres liv? Lad tusind lærerkreative ideer blomstre. Vi samler op og deler.