Forskning

Jacob Mark: Ministerens udlægning er problematisk, men ikke overraskende

Jacob Mark, SF, er ikke overrasket over, at ministeren læner sig op ad tvivlsomme forskningsresultater, når det gælder skoledagenes længde. Fortalerne for den lange skoledag nægter at lytte til både forskning og de ansatte, mener han.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En professor i statistik såede på folkeskolen.dk i går tvivl om en validiteten af en undersøgelse, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil bruger som grund til at holde fast i de lange skoledage. Firmaet Epinion, som står bag den pågældende evaluering af et forsøg med kortere skoledage, understreger, at det tydeligt fremgår af evalueringen, at man ikke har fundet skudsikkert belæg for den negative effekt af kortere skoledage, som ministeren refererer til.

Forsker: Ministerens begrundelse for den lange skoledag holder ikke vand

SF's undervisningsordfører Jacob Mark er ikke overrasket over ministerens brug af resultaterne fra evalueringen.

"Det er problematisk med ministerens udlægning, men jeg er efterhånden ikke så overrasket, når det kommer til argumenter angående skoledagens længde, så har tilhængerne af den lange skoledag simpelthen nægtet at lytte til både forskning og de ansatte fra dag ét", siger Jacob Mark.

Jacob Mark mener, at eksemplet med undervisningsministerens kommentar om den negative effekt på læsefærdighederne, er udtryk for en generel tendens blandt, dem der holder fast i ønsket om lange skoledage.

"Dem, der forsvarer, at det skulle give mening at holde børn så lang tid i skole, de klamrer sig til hvert eneste halmstrå, mens forskere og særligt de ansatte har været virkelig klare fra start", siger Jacob Mark.

Det tynde lag

Og skoldedagenes længde er et problem, hvis man spørger Jacob Mark.

"Problemet er, at lige nu har man smurt undervisningen tyndt ud over en lang dag, og det jeg synes, man har set både i foråret, men også med nogle af de forsøgsskoler, der har været, det er, at hvis man gør skoledagen kortere, sikrer mere tid til forberedelse og mere tid til eleven, så har det positiv effekt på børnene", fortæller han.

Utålmodige partier kræver forhandlinger om kortere skoledage 

Derfor forstår han heller ikke, hvorfor undervisningsministeren holder så stædigt fast i skoledagens nuværende længde.

"Det er ikke en lang skoledag, der gør børn dygtigere eller gladere eller giver dem stærkere færdigheder i hverken regning eller læsning. Det er kvaliteten af undervisningen", lyder det fra Jacob Mark.

Og netop derfor er det vigtigt for Jakob Mark at få ministeren i samråd:

"Det er også derfor, at vi har kaldt hende i samråd. Det er for at konfronteré hende med nogle af de her ting".

Skoledagens længde: Nu kalder SF undervisningsministeren i samråd

Ministeren må forsvare sig

Jacob Mark er spændt på, hvad ministeren vil sige om sin brug af forskningen.

"Jeg er spændt på, hvordan hun vil forsvare det til samrådet. Lige nu er hun jo ude i et scenarie, hvor hun forsvarer det med forskning, der ikke rigtig er belæg for, og med at man skal omstille til mere digital undervisning, som er det mest tåbelige, jeg har hørt i år på skoleområdet", siger Jakob Mark.

Undervisningsminister vil ikke skære ned på undervisningstid

Jacob Mark ønsker at få afklaring på de grundlæggende spørgsmål om længden på skoledagen, under samrådet:

"Vi vil under samrådet helt ind til kernen af spørgsmål: Får vi en bedre skole af at have lange skoledag eller får vi en bedre skole af at have kortere skoledage, flere timer med to uddannede voksne, der har forberedelsestid. Vi har selvfølgelig vores forskning med, men vi har også de ansattes kommentarer med", lyder det fra Jacob Mark.