Folkeskolereform
9   127

Forsker: Ministerens begrundelse for den lange skoledag holder ikke vand

At skrue ned for elevernes skoletid går ud over deres læsefærdigheder, lyder undervisningsministerens begrundelse for at holde fast i de lange skoledage. Men den undersøgelse, hun henviser til, kan man bare ikke bruge til noget, siger en statistikprofessor.

Folkeskolen.dk kunne mandag fortælle, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil slog fast, at "den samlede undervisningstid skal være, som den er". Ministeren fremhævede i den forbindelse en evaluering af et forsøg med at forkorte skoleugen.

"Den viser, at hvis man skruer mere end to timer ned, så har det negativ effekt på de faglige resultater, særlig læsningen. Bare for at sige, at man skal passe meget på med at holde balancen, når man taler om det her", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.  

Men ifølge professor emeritus i statistik Svend Kreiner, der har lavet statistiske analyser i mere end 50 år, bør ministeren passe på med at læne sig op ad den evaluering. Den negative effekt, som ministeren refererer til, beror nemlig ifølge Svend Kreiner på en fejl. Han siger:

"Man kan ikke regne med resultaterne. Og hvis man vil føre politik på grundlag af det, så er man altså nødt til at lave tingene om og gøre det ordentligt. Punktum".

Artiklen fortsætter under banneret

Tal, man ikke skal lave politik på   

I juni kom evalueringen af et rammeforsøg i folkeskolen, som blev igangsat af tidligere undervisningsminister Merete Riisager. I forsøget ville man blandt andet teste, hvilken effekt kortere skoledage havde på  elevernes trivsel og faglighed. Og særligt ét resultat fra Epinion-rapporten om forsøget har vakt ministerens opmærksomhed.

Resultaterne i evalueringen

Implementering: Resurserne blev overordnet brugt til tolærerordning, holddeling, turboforløb og tematiske indsatser. Derudover varier time-reduceringen på skolerne fra 0,75 til 5 timer.

Effekterne: Eleverne har omtrent den samme trivsel og faglighed som elever uden for forsøget, men elever, lærere og forældre er lidt gladere for selve skoledagen. Alle grupper har både en mere positiv oplevelse af trivslen og fagligheden. I registeranalyserne med de nationale test findes der en signifikant negativ effekt, når det kommer til læsningen blandt eleverne, hvis timeantallet er reduceret med mere end to timer.

Kilde: Epinion

Af rapporten fremgår det, at de elever, som i  forsøget havde fået afkortet deres skoleuge med mere end to timer, opnåede dårligere resultater i den nationale test i læsning, men ifølge Svend Kreiner er det ikke et resultat, man kan bruge til noget.

I rapporten har man målt effekten af den kortere skoledag med i alt 23 forskellige test.

"De 11 af dem viser en positiv effekt, og de 12 af dem viser en negativ effekt. Altså fifty/fifty", siger Svend Kreiner. "Men ingen af dem er signifikante på nær én, som lige netop handler om det med de 2 timer, hvor der tilsyneladende er en signifikant negativ effekt. Men i denne form for statistisk test er der fem procents risiko for et forkert resultat - altså at man påviser en effekt eller forskel, der ikke er der i virkeligheden".

"Når man nu har 23 test, hvor mange falske resultater ville man så forvente at finde? Et!" påpeger Svend Kreiner og fortsætter:

"Og her finder man præcis ét, så deres resultat kan kun understøtte én påstand, nemlig at det ikke er muligt at påvise nogen som helst positiv eller negativ effekt af forsøget, som dermed lever op til sandsynlighedsregningens grundregler, og derfor er det formodentligt et falsk resultat".

Alarmklokkerne burde ringe

I evalueringen har man foretaget en række spørgeskemaundersøgelser og interview, der tegner et overordnet positivt billede af forsøget og dermed de kortere skoledage, men i den del af evalueringen, hvor man har brugt de nationale test til at måle på elevernes faglige niveau, dukker resultatet med de forringede læsefærdigheder så op.

Ifølge Svend Kreiner er det endnu et tegn, som burde få alarmklokkerne til at ringe. Særligt fordi det er bemærkelsesværdigt, at der er forringede resultater i læsning og ikke i matematik. Her mener Svend Kreiner, at det er problem, at man har valgt at bruge de nationale test som måleinstrument.

KORT OM RAMMEFORSØGET

I forsøget har man givet skolerne friere rammer, så man på de enkelte skoler havde mulighed for større fleksibilitet, når det kom til tilrettelæggelsen af skoledagen.

Formålet med undersøgelsen er at finde svar på om undervisningen kan tilrettelægges på en bedre måde.

Forsøget har varet i en treårig periode fra skoleåret 2017/18 til skoleåret 2019/20.

50 skoler har deltaget fordelt på 39 kommuner.

Forsøget er igangsat af Børne- og Undervisningsministeriet.

"Det blev påvist i forbindelse med den seneste evaluering af de nationale test, at man har regnet dygtigheden forkert ud. Det er indiskutabelt. Derfor anbefalede vi ministeriet, at hvis man fremover skulle lave evalueringer baseret på de gamle tal, så er man først nødt til at genberegne dygtigheden ud fra alle de registertal de havde liggende. Det har ministeriet ignoreret, da man har bestilt denne rapport", siger Svend Kreiner.

Derfor undrer det også Svend Kreiner, at Pernille Rosenkrantz-Theil tør komme med så skråsikre udmeldinger om rapportens resultater.

"Ministeriet har statistikere ansat, som har forstand på den her slags. Og de er sikkert ikke blevet spurgt om noget som helst, men de ville sig præcis det samme som mig", lyder det fra Svend Kreiner, som fortsætter:

"Man graver en hel rapport igennem og finder et tal, som giver ministeren et argument for at bevare den skoletid, som man har i øjeblikket, det er simpelthen for at sige det lige ud så underlødigt, at det gør ondt i sjælen på en statistiker".

Risiko for at afvise faktiske effekter

Epinion, der har foretaget evalueringen, medgiver, at det er muligt, at man i resultaterne kan have fundet effekter, der ikke nødvendigvis er der, men pointerer, at resultatet med elevernes forringende læsefærdigheder er fuldt ud transparent på linje med evalueringens øvrige resultater. I en mail til folkeskolen.dk skriver Epinion:

"Det er korrekt, at der med den type signifikanstest, som vi her har gennemført, er 5 procents sandsynlighed for at finde en effekt, selvom der ingen er. Derfor kan det ikke udelukkes, at den omtalte signifikante negative effekt af timetalsreduktion (mere end to timer) på børnenes læsefærdigheder ikke findes 'i virkeligheden'".

Epinion mener dog ikke, at der er tale om en decideret fejl i evalueringen.

"Vi kan ikke genkende, at der skulle være tale om en 'fejl'. Det er helt normal procedure, og der er 5 procents sandsynlighed for at finde en falsk effekt i langt størstedelen af de statistiske test, som gennemføres i denne type undersøgelser", skriver Epinion i mailen til folkeskolen.dk.

Ifølge Epinion havde man, hvis man havde korrigeret signifikanstesten, så den var mere konservativ godt nok mindsket sandsynligheden for falske effekter, men også haft større sandsynlighed for at komme til at overse en faktisk effekt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.261 andre er allerede tilmeldt