"Skoleområdet kan ikke tåle flere besparelser, og der er ikke mere at give af. Der er akut behov for yderligere resurser", skrev en enig forsamling af skolebestyrelser i Greve Kommune i et åbent brev til kommunalpolitikerne i aftes.

Dermed er der lagt op til intens debat, når det kommunale skoleråd, bestående af politikerne i Børne- og Ungeudvalget og formændene for skolebestyrelserne, mødes tirsdag aften.

Henrik Lassen (LA) er formand for Børne- og Ungeudvalget, og han erkender, at folkeskolen er hårdt presset i kommunen.

"Vi tager det meget alvorligt, at skolebestyrelserne mener det, og selvfølgelig er der ingen tvivl om, at der skal flere penge til folkeskolen", siger Henrik Lassen.

"Men skolereformen trækker mange resurser ud af skolerne, og de penge, vi tilfører, trækkes ud i den anden ende", påpeger udvalgsformanden.

Alt det økonomiske råderum, der er, bliver nemlig stort set spist af øgede vikarudgifter, oplyser han.

Henrik Lassen tilføjer, at kommunerne konstant presses, når Folketinget sender lovbundne udgifter videre til kommunerne.

Kommunerne kan spare 100 millioner på at gøre skoledagen kortere

Greve Lærerforening helt enig

Formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson bakker Henrik Lassens analyse op.

"Jeg er enig med ham i den betragtning, at der kommer en masse udgifter udefra, og at vikarudgifterne har været en voldsom byrde for at dække øget sygdom pga. øger arbejdspres og også øget vikardækning på grund af kompetenceudvikling", siger Tina Beck-Nilsson.

Og anbefalingen til politikerne fra Greve Lærerforening til kommunalpolitikerne er helt kontant.

"Politikerne skal investere i folkeskolerne ved at sænke lærernes undervisningstimetal eller ansætte flere folkeskolelærere. For så bliver der plads til at skabe en bedre vikardækning ude på skolerne og til at løfte reformen", siger Tina Beck-Nilsson.

"Og det har politikerne for så vidt anerkendt. Men de synes, det er svært at finde pengene" tilføjer hun.

Udvalgsformand i Frederikshavn: Vi har skåret helt, helt ind til benet

Skolebestyrelser dybt frustrerede

Det var først forleden, at den sidste skolebestyrelse i Greve forkastede sit budget for 2018. Og derfor blev henvendelsen til politikerne først sendt mandag aften, fortæller formand for skolebestyrelsen på Strandskolen, John Larsen.

"Fra Greve Kommunes side er der over en årrække sket besparelse efter besparelse på skolebudgetterne og SFO-budgetterne. Og det er nået et niveau, hvor vi som skolebestyrelse ikke længere kan drive skole på forsvarlig vis med de penge, vi bliver tilbudt", siger han.

Skolebestyrelserne mener samtidigt, at det ikke længere er muligt at finde yderligere områder, hvor der kan spares i folkeskolerne.

"Bygningsmassen ved at være fuldstændigt nedslidt. Eleverne skal have læring i lokaler, som aldrig ville blive accepteret af voksne eller godkendt af Arbejdstilsynet for den sags skyld. Det gælder bygninger, inventar, faglokaler, gymnastiksale, toiletter, skolegårde. Det kan vi ikke længere lægge navn til", slår John Larsen fast. 

Hjørring-skoler afviser budget: Det hænger ikke sammen 

Skoleråd diskuterer sagen tirsdag

Det var dermed også i 11. time, at skolebestyrelserne sendt det åbne brev til politikerne sent mandag aften. For i aften mødes formændene for skolebestyrelserne med politikerne i Børne- og Ungeudvalget. Det er klart, at henvendelsen bliver diskuteret, siger udvalgsformand Henrik Lasen.

"Jeg kan godt forstå, at skolebestyrelserne er frustrerede over, at især skolereformen har lagt et pres på skolerne. Så i aften taler vi med dem om, hvor vi skal prioritere for at forbedre situationen. Det er vigtigt, at vi har forældreengagementet, og at de føler, de har indflydelse" siger han.

"Ellers motiverer vi dem ikke til at tage det ansvar", konstaterer Henrik Lassen.

Skole og Forældre: Få klarhed over rollerne i samarbejdet med skolebestyrelsen

Kræver konkret svar

Også Tina Beck-Nilsson deltager på Skolerådets møde tirsdag aften. Hun mener, den åbne henvendelse til politikerne mandag aften er særdeles relevant for diskussionen i Skolerådet.

"Jeg er glad for, at forældrene har den holdning, for det har vi også. Vi har gjort opmærksom på det i de seneste tre-fire år og med en vis succes. Politikerne er ved at anerkende, at der ikke er penge nok i systemet. Men det er svært at finde pengene", konstaterer Tina Beck-Nilsson.

Det bekræfter formand for Børne- og Ungeudvalget Henrik Lassen.

"Når man ser samlet på budgettet, bliver der ikke brugt færre penge på ungeområdet end tidligere. Men problemet er, at der kommer nye udgifter ind, som er lovbundne", siger han.

Efter at have deltaget i budgetdialogmøder med politikere og hørt på luftige løfter om økonomi i flere omgange vil skolebestyrelsesformand John Larsen ved Skolerådets møde i aften bare have svar på ét spørgsmål:

"Hvad har politikerne konkret tænkt sig at gøre?"