Da skolebudgetterne skulle godkendes i marts, stillede to skolebestyrelser i Hjørring Kommune sig i vejen. Medlemmerne nægtede at godkende dem, og det gør de stadig i dag. Skolebestyrelserne på Sydøstskolen og Nordvestskolen kunne nemlig allerede i marts se, at de ville komme til at mangle henholdsvis 2,8 og otte millioner kroner. Det mener skolebestyrelserne er uforsvarligt.

"Skolebestyrelsernes opgave er at tage ansvar for børn og medarbejdere. Ledere og administration arbejder hårdt for, at det kan gå dem godt, men vores skoledistrikter er underfinansierede. Hvis vi godkender budgettet, godkender vi samtidig, at serviceniveauet i kommunen er forskelligt. For det er det i øjeblikket", har formand for skolebestyrelsen ved Sydøstskolen Pia Haugaard sagt til Nordjyske Stiftstidende. 

Hjørring forkorter skoledagen - men finansieringen mangler

I Lærerkreds Nord møder skolebestyrelserne opbakning. Formand Lars Busk Hansen påpeger, at Hjørring Kommune i mange år har været igennem store besparelser på skoleområdet.

"Man har virkelig strammet skruen, så nu har skolerne svært ved at få det til at hænge sammen. Jeg kan godt forstå, skolebestyrelserne gør anskrig", siger Lars Busk Hansen.

Han mener, at skoleforvaltningen og politikerne i Hjørring Kommune skal tage det seriøst.

"Det er forældre, der siger til politikerne, at de bliver nødt til at forholde sig til den kvalitet, vi kan drive skole efter, når man har store besparelser. Det er en markering overfor lokalpolitikerne, at niveauet er så lavt, at man ikke vil være i stand til at prioritere med de midler, der er tilbage. Det gælder jo hele vejen rundt fra antal af undervisningstimer til inklusion, men også om man for eksempel skal sortere lejrskoler fra, så der ikke er plads til andet end klasseundervisning", siger Lars Busk Hansen.

Følt sig til grin

Ikke overraskende møder man mindre forståelse i Hjørring Kommune. Kommunen valgte derfor i sommer at søge råd i Undervisningsministeriet, skriver Nordjyske Stiftstidende. Her spurgte man, om det er muligt at afsætte skolebestyrelserne. Det fik kommunen et klar nej til, men formand for skoleudvalget Kasper Maarup Andersen (K) hæftede sig alligevel ved en ting i ministeriets svar:

"Ministeriet skriver, at skolebestyrelserne har ret og pligt til at godkende skolens budget, og gør de ikke det, så sætter de sig selv uden for indflydelse. Så er det skolelederen, der træffer alle de økonomiske beslutninger. Bestyrelserne kan jo ikke bare sige, at rammen er for lille, for det får man jo ikke flere penge af", sagde han til avisen.

Odense: Forældre forkaster budgettet på halvdelen af skolerne

Den reaktion undrer man sig over i Lærerkreds Nord:

"Det er en virkelig mærkelig måde at agere som politiker på. Det har jeg aldrig oplevet før. Man kommer jo til at signalere, at skolebestyrelserne bare skal godkende det, de har. Vi gør alt, hvad vi kan for at få en dialog med vores politikere, uanset at rammen er beskåret meget. Jeg tror, at nogle i skolebestyrelserne har følt sig lidt til grin", siger Lars Busk Hansen.

Ifølge Undervisningsministeriets publikation om vedtagelse af skolens budget, har skolebestyrelsen ingen selvstændig indflydelse på spørgsmål som for eksempel, hvor man klassetrin der skal være på en skole. Der stilles dog oftest krav om, at kommunalbestyrelsen skal høre skolebestyrelsen, inden der træffes beslutninger. Skolebestyrelse kan få særlige beføjelser af kommunalbestyrelsen, men bevillingskompetencen - hvor mange penge den enkelte skole kan råde over - ligger udelukkende hos kommunen. Skolebestyrelsen kan altså nægte at godkende budgettet, men kommunen behøver ikke at lytte til det.

Udvalgsformand i Hjørring: Aldrig planen at fyre skolebestyrelser