Fordeling af timer på fag i regeringens udspil til folkeskolereform
Fordeling af timer på fag i regeringens udspil til folkeskolereform

Regeringens skolereform er offentliggjort

Flere timer i matematik og dansk, engelsk fra 1. klasse og daglige aktivitetstimer, som ikke-læreruddannet personale kan stå for. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens netop offentliggjorte reform, som mest skal finansieres ved ændringer af lærernes arbejdstid.

Publiceret
Timetal i regeringens udspil til folkeskolereform
Timetal i regeringens udspil til folkeskolereform

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 Det er en ambitiøs plan, som regeringen i dag fremlægger med udspillet; "Gør en god skole bedre - fagligt løft af folkeskolen'. Første del af titlen er identisk med det oplæg, som Danmarks Lærerforening allerede i 2004 lancerede, men indholdet er meget forskelligt. Målet er, at udspillet bliver en realitet i skoleåret 2014/2015.

I udspillet bliver der stillet krav til kommunerne om, at de skal tilbyde lektiehjælp og sikre, at eleverne bevæger sig hver dag i aktivitetstimerne, men når de to krav er opfyldt er det op til den enkelte kommune at bestemme, hvad der skal ske i aktivitetstimerne. I børnehaveklassen vil eleverne får cirka 13 aktivitetstimer og i 1.-9. klasse vil de få mellem fem og ni aktivitetstimer om ugen.
Timerne kan anvendes på tværs af klasser og årgange. Timerne kan varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. 


 Konsulentkorps
Regeringen ønsker at indføre et korps af 40 læringskonsulenter, som skal hjælpe lærere og pædagoger med deres egen udvikling og hjælper skolerne med at tilrettelægge de fleksible timer. Læringskonsulentkorpset skal etableres ved en sammenlægning og en udvidelse af den nuværende fagkonsulentordning,
Tosprogs-Taskforcen og Inklusionsudvikling i Ministeriet for Børn og Undervisning.

8. klasser skal vurderes for uddannelsesparathed
Elevernes uddannelsesparathed skal vurderes allerede i 8. klasse, hvor det i dag sker i 9. klasse.  Afgangsprøven skal ændre navn, så den hedder 9. klasseprøve og derved understreger, at der ikke er tale om afslutningen på en uddannelse. Derudover skal de aktivitetstimerne bruges til bedre uddannelsesvejledning. Regeringen foreslår, at internationaliseringen styrkes ved at oprette internationale linjer og internationale grundskoler.


  Fleksibel anvendelse af lærernes tid

Regeringen inviterer nu den brede kreds af partier i folkeskoleforligskredsen til forhandlinger. Derudover vil regeringen invitere det partnerskab, som blev etableret i foråret 2012 - hvor lærerne er en del af -  til en dialog om, hvordan initiativer kan gennemføres i praksis. Sigtet er at vedtage den nødvendige lovgivning i 2013,
så den kan få virkning fra skoleåret 2014/15.
Men regeringen forudsætter, at kommunalbestyrelserne og skolelederne får et større ansvar og større fleksibillitet i tilrettelæggelse af skoledagen og prioritering af lærernes arbejdstid. 
"Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne
tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås
ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter
især en mere fleksibel anvendelse af lærernes
arbejdstid", står der i udspillet.

Læs mere

Regeringens udspil til en ny folkeskolereform "Gør en god skolebedre - et fagligt løft af folkeskolen"

Powered by Labrador CMS