Arbejdstidsaftale i Varde sikrer tolærerordninger

Flere timer med to lærere i klassen, mindre tid til lærerne til opgaver i tilknytning til undervisningen og mindre aldersreduktion til lærere over 60 år. Det er nogle af hovedpunkterne i den arbejdstidsaftale, som Varde Kommune og Varde Lærerkreds er blevet enige om.

Publiceret

Ny arbejdstidsaftale i Varde


 Den nye aftale om lærernes arbejdstid bygger på eneksisterende lokal aftale. Der er i hovedtræk tale om følgendeændringer:
• Tiden til forberedelse, evaluering, faglig udvikling, samarbejdeog elevpauser sættes ned fra 2,19 til 2,15 timer pr.undervisningstime.
• Ved pludseligt opstået vikararbejde bliver faktoren 1,81 mod nu2,19.
• Lærere, der er fyldt 60 år, får fremover reduceret arbejdstidenmed 175 timer årligt. Det har hidtil været 200 timer.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye aftale sikrer besparelser for 3,6 millioner kroner, som bliver brugt på tolærerordninger. Formand for udvalget for børn og undervisning i Varde Karl Haarhr er glad for, at parterne er blevet enige om rammerne for lærernes arbejde i det næste skoleår.

"Der er al mulig grund til at rose forhandlerne og ikke mindst lærerforeningen for at nå et godt resultat. Jeg er rigtig glad for, at vi har fået to-lærerordningen igennem. Vi har et godt og konstruktivt samarbejde og en fælles interesse i at løfte skolerne".

Bygger oven på eksistererende aftale Lærerkredsen lægger vægt på, at der er tale om en aftale tilpasset lokale forhold, som sikrer kvalitet i undervisningen og er let at administrere:

"Vi bevarer de grundlæggende principper i den arbejdstidsaftale, vi har, og vi løser en bunden opgave, som politikerne har givet os, nemlig at spare 3,6 millioner kroner, som bliver brugt til to-lærerordning. Når man vil spare på arbejdstidsaftalen, er det et godt sted at bruge pengene", lyder det fra formanden for Varde Lærerkreds Kim Jørgensen i en fælles pressemeddelelse.

DLF glæder sig over lokale arbejdstidsaftaler

Tiltrængte ekstra lærerkræfter Varde har fået en ny skolestruktur med større klassekvotienter og inkluderer flere elever. Derfor er der behov for ekstra lærerkræfter, mener Kim Jørgensen.

"Vi har i Varde Kommunes skolevæsen fokus på at være en skole for alle, og det koster resurser. Med flere to-lærerordninger og mulighed for at danne hold er vi på vej i den rigtige retning. Det sikrer en god og fleksibel ramme for lærernes arbejde og giver mulighed for at tilrettelægge en undervisning målrettet den enkelte elev på et fagligt grundlag".

De 3,6 mio. kr. vil blive brugt til to-lærerordning i store klasser. Klasser med over 24 elever vil udløse penge til to lærere, men i praksis vil det være skolen, som vurderer, hvilken klasse timerne er bedst brugt i, fortæller udvalgsformand Karl Haahr.

"Vi sidder ikke på skrivebordsniveau og beslutter det. Der kan jo være en klasse med 22 elever, som har større behov for to-lærerordningen, end den klasse der har 24 elever".

Et-årig aftale Aftalen gælder fra det kommende skoleår. Kim Jørgensen havde gerne set, at de kunne indgå en aftale for flere år, men lige nu forhandlinger KL og Danmarks Lærerforening om rammerne for lærernes arbejdstid på centralt plan. En ny central aftale kan tidligst træde i kraft i 2014:

"Hvordan den endelige reform kommer til at se ud, ved vi ikke, men der venter en kæmpeopgave i 2013 og 2014, hvis Folketinget vedtager reformen inden sommerferien.  Og der vil fortsat være brug for et godt samarbejde mellem lærerkredsen og Varde Kommune", fastslår de to parter i forordet til den lokale arbejdstidsaftale.

Langsom start for overenskomstforhandlingerne

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS