Grænsen er trukket særligt skarpt op i to nordsjællandske nabokommuner, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Betina Sirin (til højre) har et undervisningsloft på 26 lektioner om ugen i Lyngby-Taarbæk. For Anne Rosenskjold på Rudersdal-siden er der ikke noget undervisningsloft. Skolelederne afgør, hvor mange lektioner lærerne skal undervise.

Græsset er grønnest i Lyngby-Taarbæk

I Lyngby-Taarbæk har lærerne sikret sig en fleksibel ramme for deres arbejdstid. I nabokommunen Rudersdal må lærerne derimod arbejde lige efter KL’s bog.

Publiceret

Fuld tilstedeværelse

Rudersdal: Politikerne har ikke ønsket at indgå nogen lokalaftale, ramme endsige gensidigt forståelsespapir. Det betyder, atlærerne får fuld tilstedeværelse i 40 timer ugentligt i 42 uger omåret. Alt arbejdsrelateret kommer til at foregå på skolen inklusiveforberedelse af undervisningen.

Fleksibel arbejdstid

Lyngby: Der er indgået en aftale for 
arbejdstiden med lærerne.Rammen for lærerne i Lyngby-Taarbæk er:

• Maksimalt 26 undervisningslektioner om ugen.

• Ledelsen kan højst kræve, at lærerne er til stede på skolernei 32 klokketimer om ugen i 41 uger om året.

• Det giver lærerne mulighed for selv at råde over niarbejdstimer om ugen, som blandt andet kan bruges på forberedelseaf undervisningen i hjemmet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I bunden af Geels Bakke, ved selve kommunegrænsen mellem Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner, mødes Anne Rosenskjold, der er lærer på Trørødskolen i Rudersdal, på en flot forårsdag med sin lærerkollega, Betina Sirin, fra Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk. Til en snak om de radikale forskelle, der vil være på de to læreres kommende arbejdsdag, når ændringerne træder i kraft fra august.

Aftale: Loft over undervisningstiden i Lyngby-Taarbæk

Anne Rosenskjold rammer det meget godt ind, da hun hilser på sin kollega fra nabokommunen Lyngby-Taarbæk.

»Nå, du er en af de heldige«, siger hun med et smil på læben til Betina Sirin.

De forskellige rammer for lærernes arbejdsdag bliver fra august meget udtalte på grund af lov 409 om lærernes arbejdstid. Det er op til lokalpolitikere at afgøre, om de vil gennemføre fuld tilstedeværelse på skolen, eller om de vil indgå aftaler med lærerkredsen, der for eksempel kan sikre loft over undervisningstiden.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har politikerne valgt at trodse KL's anbefalinger og har indgået en aftale om lærernes arbejdstid, mens nabokommunen Rudersdals politikere har valgt at lade lov 409 herske uindskrænket.

Det er netop Lyngby-lærernes arbejdstidsaftale, som den lokale lærerkreds har forhandlet sig frem til med de lokale politikere, Anne Rosenskjold henviser til, da hun omtaler Betina Sirin som en af de heldige. Aftalen lægger et loft over lærernes undervisningstid på 780 timer om året - svarende til 26 lektioner om ugen - og sikrer en individuel fleksibel pulje på ni arbejdstimer om ugen. Og det er meget bedre end ingenting, bliver de to lærere enige om.

»Politikerne i Lyngby-Taarbæk har sendt et stærkt signal ved at gå i dialog med os lærere og udvise tillid til os ved at sige: 'Vi tror godt, I selv kan administrere denne pulje arbejdstimer'«, siger Betina Sirin.

Anne Rosenskjold nikker. Hun ærgrer sig over den manglende tillid fra politisk hold til lærerne i hendes egen kommune, Rudersdal.

»Jeg synes, at det er et grundlæggende forkert signal at sende, at man som arbejdsgiver ikke vil samarbejde med sine medarbejdere. Vi skal bare makke ret«, siger Anne Rosenskjold.

»Den nye arbejdstidsaftale har taget pusten fra de fleste, og fra at have været glade og energiske lærere er mange gået hen og blevet frustrerede og opgivende. Det er meget trist, især når vi til daglig arbejder med børn og gerne skulle kunne udvise overskud og glæde i samværet med dem«, siger læreren fra Rudersdal.

Hun undrer sig over nogle paradokser i hele den politiske proces, fra tiden før loven om arbejdstid kom på tale og til den nært forestående og radikalt anderledes fremtid.

»Vi skal inkludere en masse børn, men hele det politiske apparat har ikke villet inkludere os. Det hele foregår langt væk fra klasselokalerne. Der er ikke meget demokratisk proces over det, selvom der står i folkeskoleloven, at vi skal uddanne eleverne til at være demokratiske borgere«, siger Anne Rosenskjold.

Se danmarkskortet: Her er enighed om arbejdstid

Frygten for det grænseløse arbejde

Noget af det nye med indførelsen af lov 409 er det, som politisk er blevet døbt »normalisering« af lærernes arbejdsdag. Traditionelt har lærerne haft en høj grad af frihed under ansvar til at planlægge deres arbejde.

Det har på mange måder betydet, at jobbet som lærer er smeltet sammen med ens identitet i meget af det, man også foretager sig i sin fritid, siger Anne Rosenskjold. Men den tid er ved at være slut for lærerne i Rudersdal.

»Det er et helt andet job, der venter mig. Som lærer samler jeg hele tiden indtryk, som jeg bruger i min undervisning. Når man falder over en artikel, der kan bruges, eller sådan noget. Men det er slut nu, hvor hele min jobfunktion foregår på skolens matrikel«, siger hun og ser bekymret ud ved tanken.

Midt i alt det, der i hvert fald lige nu synes negativt ved lov 409, peger Anne Rosenskjold også på noget, der kan være positivt, hvis det kommer til at fungere.

»Det bliver jo rart at have fri om aftenen og i weekenden«, siger hun.

»Når tiden er gået, har man nået det, man har nået. Og så går man hjem uden at skulle tænke mere på forberedelse eller telefonsamtaler med forældre. Hvis det altså kommer til at gå sådan«.

Det er nemlig ikke nemt at skulle lade telefonen ringe eller lade være med at besvare mails fra forældre om aftenen, synes Anne Rosenskjold.

Lige på den anden side af kommunegrænsen står Betina Sirin og hendes kolleger og glæder sig over deres aftale, der efterlader rum til, at et lærerjob stadig kan være en del af hele ens identitet og ikke kun i de timer, hvor man er på skolen.

»Det gode ved aftalen er, at vi stadig bevarer en del af vores egen frihed i jobbet«, siger Betina Sirin og bygger videre på sin kollegas pointe om, at fritid og arbejde ikke bare kan skilles ad som vand og olie.

»Forberedelse kommer ikke nødvendigvis til en mellem klokken 8 og 16. Man får tit gode idéer i weekenden, og nogle gange passer det bare bedre at forberede sig om aftenen«, siger hun.

Men på trods af Lyngby-lærernes aftale er det ikke noget rosenrødt billede, Betina Sirin forestiller sig om den kommende arbejdsdag.

»Vi er stadig alle tabere i det her spil«, mener hun.

»Jeg undrer mig over, at KL har været så passiv i forhold til at tage et medansvar for opklaringen af alle de spørgsmål, der stadig står ubesvaret hen«.

Skolelederne har fået udvidede beføjelser og ledelsesrum i en grad, som kan gøre livet hårdt for lærerne, mener Betina Sirin. Hun og kollegerne er spændte på at se, hvordan lederne kommer til at håndtere den nye situation i praksis.

»Da rammen for vores arbejdstid blev forhandlet på plads, var folk glade. Men der hersker en frygt for det grænseløse arbejde. Vi skal nå at løse en masse opgaver, og hvis vi ikke når dem inden for de 41 timer, vi arbejder om ugen, ved jeg godt, hvad der sker. Så sidder man derhjemme og knokler for at blive færdig«, siger hun.

Uopfordrede ansøgninger havner i Lyngby-Taarbæk

Danmarks Lærerforening gennemførte i slutningen af 2013 en tilfredshedsundersøgelse blandt sine medlemmer. Den afslører, at lærerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er mere tilfredse med tingenes tilstand end mange af deres kolleger i andre kommuner.

I nogle kommuner, blandt andre Rudersdal, har op mod halvdelen af lærerne inden for det seneste år overvejet at søge job på den anden side af kommunegrænsen for at opnå bedre arbejdsforhold. I Lyngby-Taarbæk gælder det kun hver femte lærer.

Medlemsundersøgelsen er vel at mærke gennemført, inden rammen for arbejdstiden i Lyngby-Taarbæk officielt var på plads, og vidner om en relativt stor tilfredshed med jobbet som lærer i kommunen.

»Der er allerede kommet nogle uopfordrede ansøgninger fra andre kommuner«, siger Betina Sirin, der også er tillidsrepræsentant og i kraft af dette er informeret om, hvad der rører sig i hendes lærerkreds.

»Vores ramme er blevet kendt som værende en af de bedste i landet, og byrådspolitikerne forventer da også, at man dermed kan tiltrække nogle af landets bedste lærere«.

Anne Rosenskjold fortæller, at hun til gengæld kender til flere lærere i Rudersdal, der allerede har sagt deres job op.

»De kunne simpelthen ikke få deres familieliv til at hænge sammen med den nye arbejdstid«, siger hun.

I skrivende stund har lærerne i 31 kommuner opnået en eller anden form for aftale, indflydelse eller fælles forståelse om arbejdstiden.