Alexander låner sine elever ud

For at sikre mere praksiserfaring under uddannelsen lader Professionshøjskolen Absalon studerende undervise tidligere studerendes elever. Lærer Alexander Bjerge-Lentz fra Pedersborg Skole stillede sin klasse til rådighed – og fik selv nye ideer til en mere legende pædagogisk historieundervisning.

Publiceret

KREATIVT FORLØB OM STAVNSBÅNDET

Alexander Bjerge-Lentz har gennem samarbejdet med Absalon blandtandet fundet inspiration til et kreativt forløb om stavnsbåndet,som blev afsluttet med rollespil i fuld udklædning.

"Vi 'legede' rige adelsmænd med sminke fremstillet af hvedemel,store parykker, fine bånd, kager og hele molevitten. Nogle afeleverne var tjenere, som skulle gøre sig fortjent til en kageeller en slat sodavand", siger han.

Dialogen ved bordet var om datidens musik og kunst - og bagtaleaf bønderne.

"Det er et forløb, eleverne stadig taler om i dag, så det hargjort indtryk. Det er et godt eksempel på en af de kreative ideer,de fleste lærere har, men som kan ryge i baggrunden, når andreopgaver tager energien", siger Alexander Bjerge-Lentz.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste skoleår havde Alexander Bjerge-Lentz, lærer på Pedersborg Skole i Sorø Kommune, praktikanter fra Professionshøjskolen Absalon i sin historieundervisning.

Efter eksamen faldt han i snak med underviseren fra læreruddannelsen om, hvordan man kan give de lærerstuderende mere brugbar erfaring fra praksis.

Samtalen mundede ud i, at underviseren spurgte, om Alexander Bjerge-Lentz ikke ville låne sine elever ud til undervisning på læreruddannelsen. Undervisning, som de studerende selv tilrettelægger og afvikler.

Alexander Bjerge-Lentz bestod selv læreruddannelsen fra Absalon i 2020, så han har de studerendes perspektiv i frisk erindring.

"Som praktikant kan det godt være svært at gøre undervisningen til sin egen. Man overtager gerne en årsplan, og man har typisk en 'badering' på i form af en lærer, der sidder nede bagest i lokalet", siger han.

Så svaret på forespørgslen om lån af elever var et rungende ja.

Et oplæg for de lærerstuderende om hans egne praksiserfaringer som historielærer måtte desværre aflyses på grund af coronasituationen. Men heldigvis kunne der gennemføres en kulturdag i Roskilde, hvor de studerende planlagde og gennemførte undervisning med 7.-klassen ved forskellige historiske steder i byen.

Et skud kreativ energi

Aftalen var, at elevernes egen lærer så vidt muligt skulle forholde sig passivt og lade de lærerstuderende stå for den fulde afvikling. Og fra sin position på sidelinjen opdagede Alexander Bjerge-Lentz nye sider af sine elever.

"Jeg kunne se i mødet mellem dem og de lærerstuderende, at de er ved at være dannede mennesker på en anden måde, end man ser i skolegården. Der var også elever, som er svære at få til at tale foran klassen, der pludselig blomstrede op, når de vidste, de ikke blev målt og vejet. En undervisningsform som rollespil er de normalt meget lidt motiverede for, men i nye rammer gik det rent ind", fortæller han.

Det gav ham et skud kreativ energi at se sine elever reagere på nye undervisningsmetoder, fortæller Alexander Bjerge-Lentz.

"Det giver et boost at få frisket den legende pædagogiske tilgang til historie op. Jeg fik masser af inspiration til, hvordan jeg kan få den ind i mit klasserum igen. Det er desværre noget af det, der kan ryge, når man kommer ud som færdig lærer og har tusind andre ting at tænke på end bare undervisningen".

Alexander Bjerge-Lentz beskriver sin elevgruppe som ikke voldsomt historieinteresserede og kunne da til tider observere lærerstuderende på glatis, hvor det kriblede i fingrene for at blande sig, fortæller han.

"Men så får de alligevel grebet den. Det var, som om de efterhånden fik gjort de uvante rammer til deres eget undervisningslokale uden klasseregler og en praktiklærer at tage hensyn til. Man kunne se det på deres kropssprog. De unge mennesker vidste godt, hvad de havde med at gøre. Der er rygrad i læreruddannelsen", siger Alexander Bjerge-Lentz.

I gamle dage lagde man mønter på afdødes øjenlåg. Ifølge en overtro fordi afdøde skulle have betaling til færgemanden, der skulle sejle vedkommende til dødsriget. Her illustreret i en historielektion på Pedersborg Skole.

Tiltrængt praksiserfaring i coronaår

For lærerstuderende Frederikke Mathilde Larsen bliver kulturdagen i Roskilde et af få fysiske møder med elever under hendes uddannelse.

Coronapandemien har nemlig rykket meget af hendes praktik online.

"Jeg var slet ikke til mundtlig eksamen efter første praktik, efter anden praktik var den online, og det bliver den formentlig også her efter tredje praktik. Det synes jeg er problematisk, og det var godt at få et skud praksiserfaring med på denne måde", siger hun.

Selv om hun har haft fast job som tysklærer i halvandet år, var der masser af brugbare erfaringer i selv at skulle planlægge og afvikle en undervisningsdag, fortæller Frederikke Mathilde Larsen.

Og når hun er færdiguddannet lærer om et års tid, lægger hun gerne selv elever til, hvis hun bliver spurgt.

"Jeg kan kun se fordele ved det for alle parter", siger hun.

Lektor i historie på læreruddannelsen på Absalon Jens Flemming Pietras fortæller, at Frederikke Mathilde Larsen godt kan forvente at få tilbuddet.

Læreruddannelsen har nemlig et netværk af tidligere studerende, der bliver inviteret til at være med, når uddannelsen arrangerer praksissamarbejder med kulturinstitutioner og skoler.

"Det er mennesker med en tilknytning til læreruddannelsen, og som tør blotte sig og have tillid til, at det bliver så godt, som det nu kan. De lærerstuderende dukker voldsomt forberedte - og også nogle gange overforberedte - op, men det er undervisning i proces", siger han.

I dette tilfælde var det Pedersborg Skole fra Sorø og en kulturinstitution fra Roskilde, men normalt er skole og institution fra samme by, og en del af intentionen er at give eleverne et nyt syn på deres lokalområde, fortæller Jens Flemming Pietras.

"Og så handler det om at udvide de studerendes undervisningspalet. At få dem til at slippe skærmen og komme ud og bruge tingene og vores kulturarv i historieundervisningen, der hvor de er", siger han.

Alexander Bjerge-Lentz lægger også gerne elever til igen, understreger han - både for de studerendes og sin egen skyld:

"Vi har faktisk givet håndtryk på en gentagelse. Og der kunne jeg godt tænke mig, at det blev synkroniseret mere med min årsplan, så det i endnu højere grad bliver noget, der også rykker ved min egen undervisning".

Powered by Labrador CMS