På Skovvangskolen i Aarhus har sprogfagene længe været en prioritet - men nu bliver de det i endnu højere grad.

Med støttemidler fra det Nationale Center for Fremmedsprog har alle skolens sproglærere fået tid til at sætte sig sammen for at lave en konkret sprogstrategi, der skal løfte skolens sprogundervisning.

Aarhus-skole har lavet sin egen sprogstrategi - og vil gerne dele den med andre

Strategien indeholder konkrete indsatser for engelsk, tysk, fransk og tilmed spansk. Folkeskolen.dk/engelsk og folkeskolen.dk/tyskfransk spørger i de kommende uger Skovvangskolens sproglærere, hvordan de planlægger at løfte lige netop deres sprogfag.

Faget, hvor hver fjerde får 12

Vi lægger ud med skolens største fremmedsprog, engelsk. Faget er på landsplan et af de fag, hvor de danske elever scorer allerhøjest.

År efter år ligger faget og kæmper med den mundtlige prøve i dansk om det højeste karaktersnit ved folkeskolens afgangseksamen. I år forlod hver anden elev folkeskolen med mindst et 10-tal - og hver fjerde fik tilmed 12.

Hver anden fik mindst 10 ved årets engelsk-prøve

Men ikke alle elever har det lige let med engelsk, og det kan skabe store niveauforskelle i klasselokalet. Og sådan er det også på Skovvangskolen. Fremover vil skolen derfor bruge flere resurser på at holdinddele eleverne.

Derfor er planen, at der indsættes en ekstra lærer på 4. klassetrin for at sætte tidligt ind.

"Det giver enormt meget, at eleverne er sammen med andre, der er nogenlunde på samme niveau. Det gør, at de i højere grad tør sige noget i timerne. På den måde får de nogle succesoplevelser. Men der bliver også perioder, hvor vi ikke laver holddeling. Min erfaring er, at det giver meget at variere", fortæller engelsklærer Bjarne Czeloth.

Boost inden eksamen

Skolen har desuden planer om, at der holddeles igen i 9. klasse med fokus på, at eleverne skal gøres eksamensklar.

"Det har vi gjort før, hvor vi har lavet to nye hold ud af de to 9. klasser ud fra deres faglige niveau. Det har været en stor succes, og fremadrettet er ambitionen endda at tilføre ekstra resurser, så vi kan arbejde endnu målrettet med eleverne det sidste år", siger han.

Mest naturligt at tale dansk sammen

Med sprogstrategien har skolens engelsklærere også aftalt, at de skal have endnu mere fokus på elevernes mundtlighed.

"Mundtlighed er naturligvis allerede et stort fokusområde, men vi tror på, at vi kan blive endnu bedre. Vi skal fx blive endnu bedre til at sikre, at der kun bliver talt engelsk, når eleverne laver gruppearbejde".

Sprogforsker: Få kommuner er kommet i gang med at lave sprogstrategier 

Bjarne Czeloth peger på, at udfordringen især ligger i, at det er en kunstig situation, man sætter eleverne i, når man beder dem om at snakke engelsk sammen.

"De vil jo helt naturligt snakke dansk med hinanden. Derfor kræver det, at vi holder hinanden fast på, at vi virkelig skal huske at tale engelsk".

Skal arbejde med eTwinning

Og så har skolen planer om at skabe flere situationer, hvor eleverne kun kan begå sig, hvis de taler engelsk. Derfor er det ambitionen, at lærerne skal finde samarbejdsklasser via eTwinning, EU-portalen, der giver lærere fra omkring 45 europæiske lande mulighed for at komme i kontakt med hinanden.

"Vi skal skabe nogle situationer, hvor det er helt naturligt at tale engelsk. Derfor er planen, at vi skal arbejde med klasser fra eksempelvis Spanien eller Grækenland", fortæller han og uddyber sine overvejelser om, hvilke lande der er oplagt at forsøge at indgå samarbejder med.

Sproglærer bruger EU-portal til at lave forløb med klasser i udlandet 

"Det er vigtigt, at ingen af landene har engelsk som modersmål, ligesom det er også er afgørende, at de ikke har et andet fællessprog at falde tilbage på. Jeg har selv erfaret, at det sprogligt ikke er optimalt, hvis man tager til Tyskland for at øve sit tyske. Eleverne falder nemlig ofte tilbage til at bruge engelsk til at kommunikere, fordi de føler sig mere trygge ved engelsk. Hvis man laver et forløb med en græsk klasse, er der ikke andre muligheder end engelsk, og det er godt", fortæller han.