"Hvis vi lærere skulle presse hinanden, kunne jeg argumentere for, at man skulle afskedige de unge, for de kan lettere få job et andet sted. Men det er ikke vores opgave at pege på, hvem vi bedst kan undvære", siger Susanne Fabech fra Voksenspecialundervisningen i Nyborg.

Ældre speciallærere føler sig presset til at gå før tid

Når der skal skæres, fordi kommunerne trækker den kompenserende specialundervisning hjem, føler mange ældre lærere, at de yngre kolleger kigger skævt til dem. Det er ledelsens opgave at afgøre, hvem der skal ud, understreger tillidsrepræsentant.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Adskillige speciallærere og konsulenter har måttet sige farvel til kolleger, fordi deres institutioner bruges mindre end før kommunalreformen, viser en rundspørge til en række tillidsrepræsentanter, folkeskolen.dk har foretaget.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Ofte har man klaret nedskæringerne i personalet ved naturlig afgang, typisk fordi ældre lærere er gået på efterløn eller pension. Men nogle af de ældre lærere føler, at de er blevet presset til at gå, fortæller synskonsulent Philippa Steen. Hun er tillidsrepræsentant for DLF's medlemmer på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense, der har skåret hver tiende stilling væk i stort set alle faggrupper, også blandt lærere og konsulenter.

"Det er sket gennem deciderede prikkerunder, folk, der har accepteret at gå 'frivilligt' ned i tid og ved naturlig afgang. Dog har flere ældre kolleger følt, at de blev presset til det. De føler, at kollegerne kigger på dem, mens de tænker: 'Går du dog ikke snart af?' Ingen siger det højt, men det er sådan, de ældre føler det", siger Philippa Steen.

I Nyborg er det blevet sagt højt

Voksenspecialundervisningen i Nyborg har skåret 11 lærere, fordi man servicerer færre kommuner, og her er det blevet sagt højt, om der mon ikke snart var nogle, som var på vej på efterløn.

"Spørgsmålet ligger lige for blandt de unge, når vi får at vide, at det ser sort ud. Som en gammel udgave tæt på pensionering har jeg selv oplevet at få små hints i forhold til, om jeg ikke snart skal pensioneres. Men det sker ikke mere", forsikrer vejleder Susanne Fabech, der også kender til kolleger, som er stoppet før, de egentlig ville, af hensyn til de unge.

Som tillidsrepræsentant tog hun emnet op på et møde i den faglige klub og gjorde det klart, at lærerne ikke skal presse hinanden.

"Ellers kunne jeg modsat argumentere for, at man skulle afskedige de unge, for de har lettere ved at få job et andet sted. I og med at kommunerne trækker opgaver hjem, opstår der jobmuligheder der. Men det er ikke vores opgave at pege på, hvem vi bedst kan undvære. Det får ledelsen sin løn for at tage sig af", siger Susanne Fabech,

Ledelsen vinker med en vognstang

På Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense synes nogle af dem, der står bag den "naturlige" afgang også, at ledelsen har givet dem et kraftigt vink med en vognstang.

"Ledelsen har ikke sagt noget officielt, men de ældre kolleger har helt klart hørt det sådan, at hvis de ikke selv ville gå, blev de fyret. Det sker i form af bemærkninger som 'Du er jo den ældste' og 'Vi har mange unge medarbejdere'. De ældre har ikke lyst til at gå, men de vil heller ikke føle skyld i, at unge bliver fyret. Uden sparekravet var flere af de ældre, der er holdt op, aldrig gået af", vurderer Philippa Steen.

På taleområdet er de ældre medarbejdere uddannede lærere, som har læst til talepædagog, mens de unge kommer fra universitetet.

"En af vores ældre kolleger blev fyret med den begrundelse, at hun ikke havde en fleksibel uddannelse. De ældre har mange års erfaring og er meget skrappe, men i ledelsens øjne har erfaring ikke så fin en faglig fundering som en universitetsuddannelse. De unge er dygtige, men det pudsige er, at de er blevet lært op af de ældre i deres praktik", siger Phillipa Steen.

En ledelse foretrækker naturlig afgang

Susanne Fabech fra Voksenspecialundervisningen i Nyborg har ikke oplevet, at ledelsen har givet ældre medarbejdere hints om, at de burde overveje at forlade arbejdsmarkedet.

"Selvfølgelig foretrækker en ledelse at skære ned ved naturlig afgang, så den kan slippe for at skulle fyre, men jeg har sagt til min leder, at jeg regner med, at han ikke peger på, at det er os gamle, der skal gå af", siger Susanne Fabech.

Taleinstituttet i Region Nordjylland har skåret hver tredje lærer væk, og også her er det i høj grad sket, ved at folk er gået på efterløn eller pension. I sin besvarelse af rundspørgen sætter speciallærer Peter Selch Bak gåseøjne om ordet frivillig.

"På trods af det store antal har det stort set kunnet lade sig gøre gennem 'frivillig' afgang til efterløn og pension, heraf en enkelt til sygepension. En er blevet fyret. Vedkommende blev 'overflyttet' til en anden institution", skriver han.

Flere andre har klaret nedskæringer ved naturlig afgang

På Lyngåskolen i Aarhus har flere fyringsrunder kostet halvdelen af lærerne jobbet siden 2008, så der nu kun er 14 tilbage.

"De fleste er gået på grund af alder eller sygdom, mens enkelte er blevet fyret", fortæller speciallærer Jens Brünings-Hansen.

Samme melding lyder fra talepædagog Hanne Wolffhechel på Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved, som siden 2009 har haft en nedgang i konsulent- og lærerstillinger fra 56 til 46.

"På grund af et stort generationsskifte har det heldigvis ikke medført afskedigelser på undervisningsområdet - ud over naturlig afgang", siger tillidsrepræsentanten.

Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Bov ved Padborg har mistet opgaver inden for kommunikation. Derfor blev der ikke ansat nye, da to konsulenter i taleafdelingen gik på pension.

"Tre andre konsulenter er blevet fyret, hvoraf de to har fået job i PPR, mens den tredje stadig står udenfor arbejdsmarkedet", fortæller talepædagog Gitte Langberg Lildholdt.