Effekt
Dansk Center for Undervisningsmiljø har undersøgt effekten af denye toiletter på Assentoftskolen.
Undersøgelsen viser, at det tidligere var omkring hver tredjeelev, der holdt sig, fordi de ikke havde lyst til at bruge skolenstoiletter.
Det tal er faldet til hver tiende.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På Sølystskolen i Egå i Aarhus Kommune strømmer discoklassikeren "YMCA" ud af højtalerne på børnehaveklassens nyrenoverede toiletter. Og det er "sygt sjovt", at der er musik på det lille hus, synes Andrea fra 0.b. Hun er generelt glad for toiletterne, mens hendes veninde Uma ikke kan lide, at toiletterne skyller ud af sig selv, når man rejser sig. Så hun har fået lov til at bruge de voksnes wc i stedet.
Sølystskolen er med i Aarhus Kommunes projekt ved navn "Fremtidens skoletoiletter", hvor kommunen i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø har afprøvet forskellige tiltag for at øge elevernes tryghed i forhold til at bruge skolens toiletter. Derfor er elevernes toiletter blevet renoveret og har fået selvskyllende wc-kummer. Toiletterne har også fået installeret særlige vaskemøbler, hvor sæbe- og papirhåndklædedispenser og skraldespand er bygget sammen, for så bliver der ikke spildt så meget på gulvet.
Vaskemøblet har også indbygget nedtælling, som guider eleverne til at vaske hænder længe nok. Det er meningen, at vaskemøblet skal belønne eleverne for en rigtigt udført håndvask, men den indbyggede skærm virker ikke, fortæller skoleleder Niels Petersen. Og det er lidt ærgerligt, for det har kostet omkring 75.000 kroner per toiletbås at forny de af skolens toiletter, som var en del af projektet.
Udfordringerne til trods er de på Sølystskolen glade for deres nye toiletter. Eleverne blev både før og efter projektet bedt om at svare på, om de oplevede skolens toiletter som rene. Før renoveringen svarede 11 procent "ja, tit". Efter renoveringen var det tal steget til 76 procent. Mens andelen af elever, som fortalte, at de tit holder sig, fordi de ikke ønsker at bruge skolens toiletter, faldt fra 11 til seks procent.
Som led i projektet "Fremtidens skoletoiletter" har Sølystskolen fået støtte til renoveringen af de første toiletter. Siden har skolen selv fundet penge til at renovere resten af skolens toiletter - dog med vaskemøbler uden skærm, hvilket har bragt prisen ned på omkring 35.000 kroner per toilet.
ASSENTOFTSKOLEN I RANDERS KOMMUNE ER STOLT af sine toiletter. Faktisk så meget, at skoleleder Carsten Fredslund Andersen sørgede for tv-dækning, da de blev indviet for tre år siden.
"Vi skal være bedre til at fortælle de positive historier om vores skoler, og det her er jo en god historie, som skulle deles", fortæller han. Så lokalmedierne var ude at dække det, da de nye toiletter blev taget i brug.
Toiletrenoveringen var i sin tid et ønske fra elevrådet og bakket op af diverse trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurderinger. Og så var det bare tiltrængt, fortæller Carsten Fredslund Andersen.
"Vi havde klinkegulve, tilbage fra dengang skolen blev bygget i 1960'erne. Sådan nogle klinker kan opsuge en masse væske, om jeg så må sige, og det gav store lugtgener. Derudover var der kommet lidt graffiti, og nogle elever morede sig med at kaste vådt toiletpapir op i loftet for at se, om det kunne blive hængende. Og så var toiletterne generelt slidte".
Da Folkeskolen besøger Assentoftskolen, er det til tonerne af Michael Jacksons "Black or White". På grund af coronasituationen er drenge- og pigetoiletter afløst af toiletter til hver klasse. Fire-fem teenagepiger myldrer grinende og småsnakkende ud af et af toiletrummene. Det er åbenbart ikke alle skoleelever, der kræver absolut privatliv på dasset.
"Rekorden er 11 på en gang!" halvråber en, da jeg kommenterer på antallet af toiletgæster på et enkelt toilet. De er ikke helt små, toiletterne, men de må trods alt have stået trangt.
ASTRID FRA 7.Y FORTÆLLER, AT HUN ER "OK GLAD" for skolens toiletter uden dog at være ved at falde bagover af begejstring. Især er hun glad for musikken. "De er bedre end dem, der er andre steder på skolen", siger hun og viser os vej til en anden del af skolebygningen, hvor toiletterne ikke er blevet renoveret.
Derinde er der tre toiletbåse adskilt af tynde vægge, som hverken når gulv eller loft. Det er dog kun et af toiletterne, som virker, og der er også kun en håndvask. En af samlingerne under vasken er utæt, så en stor del af gulvet i forrummet er fugtigt.
En elev kommer ind og spørger, hvem jeg er. Jeg fortæller, at jeg er journalist og skal skrive om skolens toiletter. "Fordi de er så ulækre?" spørger hun.
Assentoftskolen er ikke helt i mål med sine toiletter endnu, men kommunen satte sidste forår ti millioner kroner af til at renovere skoletoiletterne på de 19 skoler.
Skoleleder Carsten Fredslund Andersen er i hvert fald glad for, at man har taget fat om problemet på hans skole.
"Det har haft en overraskende stor effekt, at vi har renoveret vores skoletoiletter", siger han. "Jeg undervurderede, hvor stor betydning gode toiletter har for en relativt stor del af vores elever. Det var lidt af en øjenåbner at opdage, hvor mange elever der gik og holdt sig hele skoledagen".
Han kan godt være lidt misundelig på de højteknologiske toiletter, de har fået i Aarhus, fortæller han, men mener egentlig, at Assentoftskolen har opnået omtrent det samme resultat for færre penge. Midlerne er primært gået til et nyt rengøringsvenligt gulv og akustiklofter. For at spare har man genbrugt alt, det var muligt at genbruge, både kummer, vaske og døre. Og musikken på Assentoftskolens toiletter strømmer ud gennem gamle bilhøjtalere, som er skaffet gennem kontakter i lokalmiljøet.
Dansk Center for Undervisningsmiljø har undersøgt effekten af de nye toiletter på Assentoftskolen. Undersøgelsen viser, at det tidligere var omkring hver tredje elev, der holdt sig, fordi de ikke havde lyst til at bruge skolens toiletter. Det tal er faldet til hver tiende.