Børneliv
3   12

Angst stopper toiletbesøg

Hver fjerde elev undgår at sætte sine ben i skolens måske vigtigste rum. Det skader både læring og trivsel. Skolen skal tage ansvar for elevernes toiletvaner og gøre det til en del af den generelle dannelse, siger sundhedsplejerske og undervisningsmiljøkonsulent.

Med en skoledag på fem eller seks eller flere klokketimer er det svært at holde sig. Alligevel går en ud af fire elever rundt en hel skoledag uden at gå på toilettet. At holde sig en hel dag kan give hovedpine, mavepine, forstoppelse og en generel følelse af utilpashed og ubehag. Elevernes manglende lyst til at besøge toilettet kan desuden føre til, at nogle elever undgår at spise og drikke i løbet af skoledagen.

Det påvirker selvfølgelig ikke kun trivslen, men også læringen, for det kan være svært at koncentrere sig om undervisningen, hvis man sidder og bruger sine kræfter på at undertrykke helt basale kropsfunktioner eller er tørstig, fordi man venter med at drikke, til efter skoledagen er forbi.

Artiklen fortsætter under banneret

Der er flere årsager til, at en stor del af folkeskolens elever ikke har lyst til at benytte skolens toiletfaciliteter, fortæller sundhedsplejerske Laila Thomsen, som har været en del af projekt "Fremtidens skoletoiletter" i Aarhus Kommune.

"Der er mange frygtforestillinger i det her. Er der lys? Virker låsen? Er der nogen, der kan tage billeder af mig, mens jeg sidder på wc? Og så er der dem, der bare ikke bryder sig om lugten, for eksempel", fortæller hun.

"Der er ingen tvivl om, at nogle elever udvikler inkontinens af at undgå at bruge skolens toiletter, og en lille del af dem udvikler alvorlige nyreproblemer. Det er heldigvis sjældent, men det sker. Men det kommer under alle omstændigheder til at gå ud over deres trivsel og læring, hvis børnene holder sig en hel, lang skoledag", siger Laila Thomsen.

Sundhedsplejersken møder også børn, som holder sig fra toiletterne, fordi de er bange for at gå glip af nogle af de sociale ting, som foregår, fortæller hun:

"Derfor vil jeg understrege, hvor vigtigt det er, at børnene skal have lov til at gå på toilettet i timerne. De skal ikke tvinges til at vente til frikvarteret. Jeg har oplevet skoler, hvor eleverne skulle vente, selv i dag".

Når Laila Thomsen taler med lærerne om, hvorfor de holder på, at eleverne skal vente til frikvarteret, fortæller de hende ofte, at de er bange for at starte en lavine, hvor alle børnene vil bruge toilettet i løbet af undervisningstiden, med den uro, det medfører.

"Lærerne glemmer bare alt det andet,

børnene skal i frikvartererne. De skal have noget at spise og drikke, de skal lege, i denne coronatid skal de vaske hænder. Så går de glip af det sociale, og er der noget, vi ikke ønsker som mennesker, så er det at gå glip af relationer".

Stol på eleverne, når de siger, de skal

Laila Thomsen mener, at skolens voksne bør møde eleverne med tillid, når det kommer til deres toiletvaner og -behov. Hvis eleverne siger, de skal, så er det nok rigtigt, og ikke fordi de prøver at slippe uden om undervisningen.

"Vi skal huske, at små børn jo ikke på samme måde som os voksne er i stand til at planlægge og tænke, at nu har jeg også en dobbeltlektion, og det er vist lidt længe siden, jeg sidst var på toilettet, så jeg må hellere huske at gøre det her i frikvarteret", siger Laila Thomsen.

"I frikvarteret var de måske så optagede af en leg, at de ikke lige fik mærket efter, og så dukker trangen op, når det er lige op over. Det tror jeg ikke nødvendigvis, at lærere og pædagoger er klar over, de har jo ikke samme sundhedsfaglige baggrund som os sundhedsplejersker".

Men tilliden bør gå endnu videre, mener Laila Thomsen. Skolens voksne skal tro på, at eleverne gerne vil hjælpe til med at holde toiletterne rene og pæne, hvis de får muligheden for det.

"Tit bliver ulækre toiletter italesat med holdningen, at 'de er også nogle svin, de her børn'. Det er de ikke", siger sundhedsplejersken med fasthed i stemmen. "Jeg oplever meget sjældent børn, som bevidst sviner eller roder på toilettet. Men jeg oplever børn, som har uheld. og som ikke nødvendigvis ved, hvordan de skal håndtere det, hvis der sker et uheld. Hvem skal de sige det til, hvis et wc stopper til? Det ved de måske ikke. Så prøver de måske at ordne det og får gjort det hele værre".

Store renoveringer gør det ikke alene

Problemet med elever, der ikke er glade for skolens toiletter, er langtfra nyt. År efter år har elevers nationale trivselsmålinger vist stor - og stigende - utilfredshed med standarden på folkeskolernes toiletter. I skoleåret 2014/15 erklærede 60,7 procent af eleverne i 4.-9. klasse sig således enige i udsagnet "Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene". I skoleåret 2019/20 var det tal faldet til 51,9 procent. Blandt eleverne i 0.-3. klasse ses dog en modsatrettet tendens, idet andelen af elever, der svarer nej på spørgsmålet: "Er toiletterne på skolen rene?" er faldet fra 47,6 til 38,6 procent i samme periode.

Toiletrenoveringer kan være en del af løsningen, men kan ikke stå alene, fortæller Heidi Knudsen, konsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Hun mener, at man kan komme meget længere ved at arbejde med at få eleverne til at tage ansvar for deres toiletforhold.

"Det er en myte, at eleverne er vant til lækre nye toiletter hjemmefra og nærmest er lidt forkælede, og at det er derfor, de ikke bryder sig om skolens toiletter", fortæller hun. "Men det er ikke hele sandheden. Jeg har arbejdet med skoler, hvor vi ikke lavede noget i de fysiske rammer om, vi arbejdede udelukkende med elevansvar og elevinddragelse. Det gjorde en kæmpe forskel, i forhold til hvordan eleverne havde det med deres toiletter".

Den gode nyhed er her, at man dermed kan gøre en del for meget få penge.

PIS OG PAPIR

1882 var den såkaldte Hygiejnekommission i Nordjylland og beskrev de sanitære forhold som decideret sundhedsskadelige: "Retiraderne i ikke mindre end 34 af de skoler, der besøgtes, vare i en tilstand, der lod formode, at de ikke vare rengjorte i åringer; ekskrementer lå sine steder langt op over sæderne …".

1935 viste en undersøgelse af 117 skoler, at kun to skoler havde papir til aftørring efter toiletbesøg, og at drikkevandet ofte var inficeret med colibakterier.

2008 stod unge socialdemokrater bag kampagnen "Tak for lort, Fogh". De unge politikere mente, at daværende statsminister Ander Fogh Rasmussen (Venstre) havde svigtet et valgløfte om at gøre noget ved skolernes nedslidte toiletter. Skoleelever fra hele landet delte billeder af deres toiletter på takforlortfogh.dk

2009 kunne kommunerne søge midler fra en pulje på 100 millioner kroner. "Kommuner, der ikke selv kan finde ud af at sætte toiletterne i stand, kan søge. Vi gider ikke høre mere om nedslidte toiletter", sagde daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre). 23 kommuner søgte penge til projekter for over 120 millioner kroner.

2017 deltog 20.000 elever i Masseeksperimentet, som det år "gik på toilettet". "Vi kan se en meget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed med toiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holder sig", sagde professor og overlæge på Center for Børneinkontinens på Aarhus Universitetshospital Søren Rittig.

Den mindre gode nyhed er, at det kræver, at lærerne påtager sig et ansvar i forhold til elevernes toiletvaner og hygiejne. Det kan godt være svært at trænge igennem med, lyder det fra DCUM's konsulent.

"Hvis jeg skal sige det lidt skarpt, så ser lærerne det ikke som deres opgave at sikre elevernes trivsel i forhold til den del af elevernes liv. Det er en stor barriere", siger Heidi Knudsen. "Men toiletterne er en del af undervisningsmiljøet, og et godt undervisningsmiljø er en læreropgave".

Sundhedsplejerske Laila Thomsen er enig. "Lærere og pædagoger får ofte en ahaoplevelse, når jeg kommer ud og taler med dem om de her ting", siger hun. "De har ofte ikke været bevidste om den rolle, de kan have, og måske har de slet ikke været klar over, at børnene og de unge mennesker sad i timen og holdt sig".

Gode toiletvaner er almen dannelse

Laila Thomsen mener, at der er en masse dannelse i at sætte gode toiletvaner på skemaet. En af hendes mærkesager er, at toiletbesøg og de dertilhørende kropsfunktioner skal italesættes for eleverne, så den del af tilværelsen bliver afmystificeret.

"Vi skal fortælle børnene, hvordan kroppen fungerer, og at det er naturligt, at det nogle gange larmer og lugter, når vi går på toilettet", siger hun. "Og så skal vi kunne rumme, at nogle af eleverne er meget blufærdige omkring det og gerne vil have fred og ro, når de skal, mens andre er mere ligeglade".

"Det at lære at tænke på, at der kommer en bruger på toilettet efter dig, og du derfor har et ansvar for, hvordan du efterlader det, det er der en masse almen dannelse i", understreger hun og uddyber:

"Derudover er der masser af muligheder for at kigge på toiletvaner i forbindelse med fagene. Oplagt er selvfølgelig biologi, men man kan også indsamle data om for eksempel vandforbrug og regne på det i matematik eller undersøge, hvordan en vandlås virker, i håndværk og design".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ