'Jeg tænker faktisk, at det eksterne firma, som nu skal lave denne her uvildige undersøgelse på arbejdsmiljøet på skolen, det må være med de nuværende ansatte', siger formanden for Århus Lærerforening.
"Jeg tænker faktisk, at det eksterne firma, som nu skal lave denne her uvildige undersøgelse på arbejdsmiljøet på skolen, det må være med de nuværende ansatte", siger formanden for Århus Lærerforening.

Lærerforeningen: Lærerne skal kunne tale helt frit – men det bliver ikke nemt

Aarhus Kommune igangsætter nu en uvildig undersøgelse af både arbejdsforholdene på Søndervangskolen i Aarhus, og af om alle kritisable forhold er bragt til ophør. Om nødvendigt skal tidligere ansatte også høres, lyder det fra Århus Lærerforening.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En hurtig og uvildig undersøgelse skal efter de alvorlige klager om fusk med afgangsprøverne undersøge både den sag og anklagerne om et voldsomt psykisk arbejdsmiljø på Søndervangskolen.

Det besluttede børn- og ungeudvalget i Aarhus Kommune i går aftes efter at have gennemgået forvaltningens redegørelse af sin egen håndtering af de tidligere anklager om snyd på den kendte Aarhusskole.

Af en pressemeddelelse fra kommunen fremgår, at undersøgelsen blandt andet skal afdække de nærmere arbejdsmiljøforhold på skolen, om kritisable forhold er bragt til ophør, og kvalificere de tiltag, der skal støtte skolen fremover.

Kan du ikke frygte, at der vil være nogen af de nuværende ansatte, som ikke tør stå frem og være ærlige, så længe den nuværende ledelse er på skolen?

"Jo, det frygter jeg bestemt".

Hvordan kan man undgå, at der er nogen, der ikke tør stå frem?

"Det er enormt vigtigt, at man gør alt, hvad man kan for at skabe rum for, at medarbejderne har mulighed for frit at udtale sig, og fortsætte deres hverdag i en tryg ramme. At det rum og den mulighed bliver skabt, skal Børn og Unge-forvaltningen og det politiske niveau tage ansvaret for, og det er min klare forventning, at de tager det ansvar på sig".

Direktør i Børn og Unge Martin Østergaard siger til Politiken, at det er for tidligt at tage stilling til, om tidligere ansatte på skolen vil få mulighed for at deltage i undersøgelsen.

"Det spørgsmål vil jeg svare på, når jeg ser undersøgelsens design", siger Martin Østergaard til avisen. 

Powered by Labrador CMS