Nogle kommuner vælger at lade det være op til skolerne, hvordan de sparede lærerlønninger bruges, mens andre øremærker pengene til særlige skoleområder.

Mange kommuner lader lockoutpenge blive i skolerne

Flere kommuner lover, at de sparede lockout-millioner skal føres tilbage til skoleområdet. Tilbageholdte lærerlønninger fra de 18 lockoutdage bliver i de fleste kommuner ikke brugt til hverken vejarbejde, plejehjem eller andre kommunale udgifter.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landets tre største kommuner - København, Aarhus og Odense - har udmeldt, at de vil lade det være helt op til skolerne selv at bruge pengene til de formål, de helst vil. Det samme vil blandt andre Vejle, Ikast-Brande, Midtfyn, Frederiksberg og Gentofte Kommune.

Lokal beslutning, om lockout-millioner skal blive i skolen

I Gentofte Kommune har lockouten indbragt 16 millioner, og de penge bliver på de enkelte skoler. 

"Vores skoler er vidt forskellige, og selvom målsætningerne er de samme, så er der flere veje dertil. Derfor bliver pengene ude på skolerne. Vi ved, at lærerne har været i en presset situation, og derfor håber vi, at medbestemmelse over pengene kan være med til at få begejstringen tilbage", siger formanden for børne- og skoleudvalget i Gentofte Kommune, Pia Nyring (K). 

Samme løsning har de valgt i Vejle Kommune, der med tre vejledende retningslinjer lader det være op til skolerne at bruge pengene.

"Vejle Kommune har tradition for decentralt system, alle penge er derude i forvejen, og det giver mening, at skolerne også selv kan brude de penge, de har til gode. Det giver en stor frihed for de enkelte skoler, men vi har også udlagt retningslinjer til, hvordan de kan bruge pengene efter at have garanteret kompenserende timer. Det kan eksempelvis være på it-redskaber, ekstra timer eller personaleudvikling", siger formanden for børne- og familieudvalget i Vejle, Dan Skjerning (S).

Kolding Kommune bruger lockout-millioner på 40 nye lærere

Øremærkede penge i Nordjylland I andre kommuner har de lavet overordnede mål for, hvordan pengene skal bruges inden for skoleområdet. I eksempelvis Hjørring Kommune, hvor der efter kompensation af tabte timer er et restbeløb på cirka 10 millioner, som ifølge formanden for børne- og undervisningsudvalget kan bruges på den kommende skolereform.

"Omkring halvdelen af de sparede penge bliver i udvalget og skal bruges på undervisning. Vi vil i Hjørring Kommune gerne afvente og se, hvordan reformen bliver. Ved en ny lovgivning kan det blive nødvendigt med en ny indretning af arbejdspladser, og det kunne pengene bruges på", siger udvalgsformand Viggo Bilde (T). 

Lignende ordninger er blevet besluttet i Aalborg og Brønderslev Kommune, hvor pengene bliver øremærkede til folkeskoleområdet, men hvor formålet er bestemt fra politisk side.  

Diskussion i nogle kommuner  Det er ikke alle kommuner, der har taget endelig beslutning om, hvad de sparede penge skal gå til. I Esbjerg Kommune mener DF, Venstre og Konservative, at de sparede lærerlønninger skal gå til kommunekassen, mens S og SF vil bruge dem på flere timer til eleverne. 

"Vi diskuterer stadig, hvad der skal ske med pengene. S og SF vil helst, at pengene bliver på skoleområdet, så vi ikke kun kan sikre minimumstimetallet, men også det vejledende timetal. Et flertal vil have pengene i kommunekassen, men det er ikke endeligt besluttet", siger formanden for børne- og familieudvalget, Hans Erik Møller (S).

I Esbjerg bliver pengenes fremtid besluttet på mandag i næste uge.

Ekspert: De fleste kommuner vil bruge lockout-millioner på skolen