Evalueringen af de første Nest-klasser på Katrinebjergskolen i Aarhus ser ikke kun på, hvad eleverne får ud af modellen, hvor fire elever med autisme undervises sammen med 12 elever fra skoledistriktet. Forskerne har spurgt lærere og pædagoger, hvordan de oplever at arbejde i en Nest-klasse, hvor de hele tiden er to om at undervise.

Deres svar tegner et positivt billede. Både lærere og pædagoger er glade for at arbejde med Nest, og de er taknemmelige for de muligheder, det giver børnene, at de professionelle skaber struktur og ro i klassen gennem systematisk didaktik og specialpædagogik, så eleverne altid ved, hvad de skal.

Evaluering: Aarhus' Nest-model ser ud til at gavne elever med autisme

Lærerne og pædagogerne fremhæver også det gode samarbejde omkring undervisningen i Nest-klasserne, og dét at være i et praksisfællesskab, hvor alle forventes at lære noget, herunder dem selv.

"Lærere og pædagoger er positive over for at arbejde i Nest-klasserne. De oplever, at strukturen, forudsigeligheden og støtten til selvregulering for eleverne med autisme frigiver resurser til læring hos alle klassens elever", fortalte professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet under præsentationen af evalueringen af de to første Nest-klasser på en konference i Aarhus i sidste uge. Hun har stået i spidsen for den kvalitative del af evalueringen.

Lærere bliver dygtige af at undervise i en Nest-klasse

Når forskerne spørger lærere og pædagoger, om Nest motiverer eller begrænser deres mulighed for at arbejde kvalificeret, svarer de, at mange ting er givet i Nest og derfor ikke skal diskuteres. Det frisætter energi til at fokusere på indholdet og det, eleverne skal lære.

På konferencen illustrerede Lene Tanggaard det med et udskrift af et interview med fire lærere:

• Lærer 1: "Vi arbejder sammen som gruppe fremfor, at det er mig, der træffer en beslutning. Det er anderledes for mig: Vi er fælles om det".
• Lærer 2: "Det, at der er en retning. Vi har sagt ja til noget bestemt. Ja til en pædagogik. Rammen er sat, og det frigiver tid og rum til at gøre indholdet rigtigt godt".
• Lærer 3: "Vi skal tænke anerkendende. Der er meget, der ikke skal diskuteres. Det frigiver til det, der skal diskuteres. Og hvis det ikke giver mening, kan det diskuteres".
• Lærer 2: "Når noget ikke virker, drøfter vi det i teamet. Det er ikke mig, der skal kigge indad i noget. Her har jeg et sparringsrum på en anden måde. Her er vi der på samme tid".
• Lene Tanggaard: "Det er et pædagogisk fælles udviklingsrum?"
• Lærer 4: "Vi har et fælles sprog at tale om tingene i. Vi har smidt noget blufærdighed, når vi tillader at kigge på og tale om hinandens praksis. Det har gjort mig til en dygtigere lærer. Man bliver dygtig af at undervise i en Nest-klasse".

Lærerne træffer ikke beslutningerne ud fra, hvad de selv synes

Det kom bag på Lene Tanggaard, at lærerne fortæller så positivt om at undervise i en Nest-klasse.

"Der er stor tradition i folkeskolen for, at man ikke nødvendigvis sætter en fælles pædagogisk retning, så jeg troede, lærerne ville have protesteret mere. Men rammerne i Nest frigiver tid til at diskutere det, der er spændende, nemlig undervisning, pædagogik, eleverne og samarbejdet med forældrene. Lærerne har turdet smide blufærdigheden og siger i stedet: 'Se, hvad jeg laver'. På den måde udvikler de hinandens praksis", sagde Lene Tanggaard.

Teamsamarbejde kan være bøvlet, men det bliver lettere, hvis man tør tale om det, tilføjede hun.

"Tingene skal ikke altid styres fra centralt hold. Der skal også være plads til autonomi. Men i Nest er det ikke bare dig, som træffer beslutningerne ud fra, hvad du selv synes. Du har en dialog om det med dine kolleger. I udforsker det sammen, og I tager ansvaret sammen".

At fællesskabet i klassen skal kunne rumme alle, er en måde at tænke stort på.

"Det er, når vi kender værdierne i det pædagogiske arbejde, at lærerne kan træffe selvstændige beslutninger, for så ved de, hvad skolen vil", sagde Lene Tanggaard.

Lærerne føler sig kompetente og fulde af overskud

Mange af de greb, lærere og pædagoger benytter sig af i Nest-klasserne er velkendte redskaber fra specialpædagogikken. For eksempel at gøre dagen forudsigelig med piktogrammer og illustrere, hvor lang tid elevene har til en opgave med en timer. Det er den stærke kobling mellem filosofien i Nest og de pædagogiske praksisser i metoden, der er ny.

At få succes med omvendt inklusion kræver investeringer

Det giver flere lærere og pædagoger udtryk for i evalueringsrapporten. Samtidig giver filosofien med blandt andet målrettet at anvende co-teaching dem en vej ind i det tværfaglige arbejde, og det er med til at give dem en oplevelse af at være kompetente og have overskud i deres hverdag, både i skolen og i deres privatliv.

"Skoleledelsen og medarbejdernes engagement og motivation er centralt for at lykkes med Nest, og motivationen vokser af, at medarbejderne kan være medudviklere af undervisningen. Lærere og pædagoger kan vildt meget, hvis de får lov, og derfor skal vi tage de professionelles perspektiver alvorligt", sagde Lene Tanggaard.

Det har været virkningsfuldt, at det pædagogiske personale har øvet konkrete metoder i deres læring om Nest, så metoderne er blevet til en vane.

"Den vedvarende erfaringsdannelse med fælles metoder i tæt samarbejde med et team og i den praksis, som de skal anvendes i, har medført en oplevelse af mestring, meningsfuldhed og stolthed hos personalet", hedder det i rapporten.

Lærere og pædagoger skal turde eksperimentere med Nest

Nest handler ikke kun om at etablere noget nyt. Man kan også bruge metoden til at opdage alt det gode, lærere allerede gør i undervisningen, mener Lene Tanggaard.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

"Lærere rundt om i landet tænker og arbejder på den måde, man gør i Nest. De bruger enkle værktøjer som ro, struktur, anerkendelse, visuelle redskaber, forudsigelighed og at sige goddag. Det er, når man sætter alle disse redskaber sammen, at det giver en virkning. Nest er ikke raketvidenskab, men videnskab om børn i læringsfællesskaber, og det kender vi til i forvejen".

Et læringsfællesskab kræver ikke blot, at eleverne er fysisk til stede. Det handler om at give dem adgang til at lære.

"Det er ikke sikkert, at eleverne får den mulighed, hvis vi bliver ved med at gøre, som vi plejer. Vi skal undervise på en måde, så eleverne oplever, at de kan bidrage. Der ligger en opgave i at få Nest til at leve i hverdagen, og derfor er det vigtigt, at lærere og pædagoger tør eksperimentere med det, og at skolelederen er villig til at lade dem prøve sig frem. Man skal turde sige højt, at Nest er et eksperiment", sagde Lene Tanggaard og tilføjede, at stort set ingen forandringsprocesser lykkes, hvis man kører lineært.

"Vi ved, at noget vil gå galt undervejs, og derfor kommer vi ikke i mål med præcis det, vi har tænkt os. Men så kommer vi i mål med noget andet", sagde professoren.

Ikke alle lærere egner sig til at undervise i en Nest-klasse

På konferencen i Aarhus blev skoleleder Christian Hyltoft Hellum fra Katrinebjergskolen spurgt, hvor mange lærere, der har sagt fra til at arbejde i en Nest-klasse på de tre år, skolen har arbejdet med metoden.

Forfattere kunne næsten ikke vente med at udgive bog om Nest-projektet i Aarhus

Svaret er to ud af de 35 lærere, som underviser i Nest-klasser.

"Den ene sagde det selv, og den anden sagde vi det for. Man skal både være fagligt dygtig og god til at samarbejde for at undervise i en Nest-klasse, så hvis man synes, det er for bøvlet at forberede sig sammen med en kollega og holde mange teammøder, skal man ikke være lærer i en Nest-klasse. De to pågældende er knalddygtige lærere, men ligesom ikke alle skal være lærer på en efterskole, er det heller ikke alle, der skal undervise i en Nest-klasse", sagde Christian Hyltoft Hellum.