Undervisningsministeren
5   26

Minister lover mere frihed til lærerne og inklusionsopgør

Skolens nye minister lover lærerne mere professionel frihed. Og så vil Pernille Rosenkrantz-Theil gøre det lettere at sende elever til og fra specialundervisning.

Som sin forgænger varsler Pernille Rosenkrantz-Theil et større professionelt råderum til lærerne. Ifølge den nye børne- og undervisningsminister er der i løbet af de sidste 20-30 år opstået et kontrolregime, og det skal trækkes tilbage.

»Den største fejl - ikke bare i folkeskolen, men i hele den offentlige sektor - er, at man tror, at man helt nitty-gritty tror, at man skal måle alt. Veje alt. Kontrollere alt. Og udstikke retningslinjer for alt. En stor del af reformens styreredskaber afspejler lige præcis den forvaltningstradition«, siger hun og fortæller, at hun hører, at kontrollen er det, lærerne finder allermest frustrerende.

Artiklen fortsætter under banneret

DET ER MINISTEREN OG STØTTEPARTIERNE ENIGE OM

Under regeringsdannelsen blev regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om et såkaldt forståelsespapir. Papiret indeholder følgende ambitioner på skoleområdet:

• En aktiv opbakning til Danmarks Lærerforening og KL's »Ny Start«-samarbejde.

• Afskaffelse af de nationale test i de mindste klasser og at sætte de øvrige nationale test i bero, indtil de måler mere »retvisende«.

• Nytænkning i brugen af test i skolen.

• Bedre muligheder for senere skolestart.

• Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse.

• Styrkelse af vejledningsindsatsen.

»Vi giver unge mennesker fire års uddannelse, hvorefter vi ikke tror på, at de selv kan finde ud af tingene. Det er da håbløst«, lyder det bestemt fra den nye minister.

Pernille Rosenkrantz-Theil har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan lærerne mere konkret skal have mere selvbestemmelse. Men hun sætter gerne ord på, hvad det er for nogle styreredskaber, hun ser i folkeskolen.

»Jeg tænker på hele komplekset af Fælles Mål og delmål. Elevplaner. Nationale test. Den samlede mængde af det, vi styrer folkeskolen efter. Min oplevelse er, at vi reelt styrer meget lidt - til gengæld får vi ødelagt rigtig meget ved at bruge de redskaber. Simpelthen fordi alt for mange forældre, lærere og elever ikke opfatter de redskaber som meningsfulde«.

Lærerne skal selv vælge testene

Pernille Rosenkrantz-Theil har i sin indtil videre korte periode som minister nævnt, at hun agter at gøre noget ved præstationskulturen blandt landets unge. Det indebærer en nytænkning af test i skolen, mener hun:

»De nationale testredskaber i form af eksamener kan da være enormt relevante, ligesom årskarakterer kan være relevante. Men den der løbende testkultur, som vi har skabt i folkeskolen, tror jeg, at vi skal passe utroligt meget på med«.

»Lærerne er bedst i stand til at vurdere, hvad det er, der skal testes, hvornår det skal testes, og hvilken type af test der er behov for i den enkelte klasse og hos den enkelte elev«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Regeringen og de røde støttepartier gav allerede under regeringsdannelsen hinanden hånden på at kæmpe for at aflive de nationale test i »de mindste klasser«. Men der er endnu ikke lagt en model for, hvilke klassetrin og fag det kommer til at omfatte.

Flere har behov for specialundervisning

Landets nye undervisningsminister vil også kaste et kritisk blik på inklusionsreformen fra 2012, der skulle få flere børn over i folkeskolens almenklasser.

DET HAR HUN ALLEREDE GJORT

• Aflivet den tidligere ministers frihedsforsøg med hensyn til at give 75 skoler lov til at blive fritaget fra udvalgte regler. 12 skoler havde søgt om lov til at deltage i forsøget.

• Underskrevet ghettopakken, som betyder, at forældre med børn i folkeskolen kan miste deres børnecheck, hvis deres barn har meget fravær. Og indført stopsprogprøver for elever i børnehave-klasser samt sprogprøver for 1.-9.-klasseelever, der undervises i dansk som andetsprog, på de såkaldte ghettoskoler.

»Jeg vil tage et opgør med inklusionen, som den fungerer i dag. Inklusionen er en klods, der fylder rigtig meget for lærerne, forældrene og eleverne«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun mener, at inklusionsreformen har for meget øje på at mindske brugen af resurser på specialundervisning. Men ifølge ministeren er det naturligt, at en betydelig del af folkeskolens elever permanent eller i perioder har behov for specialundervisning. Derfor skal det være lettere for ledelse og lærere selv at vurdere, hvornår og hvor længe en elev har brug for specialundervisning.

»Børn har behov for, at man meget direkte kan træffe nogle beslutninger. Klasselæreren, speciallæreren og skolelederen skal meget nemt kunne træffe beslutninger fra den ene time til den anden, når Peter har behov for det«, siger hun og fortæller, at hun finder det sandsynligt, at i omegnen af 15 procent af eleverne permanent eller i kortere perioder har behov for specialundervisning.

Skoledagen bliver ikke kortere

Modsat sin forgænger er Pernille Rosenkrantz-Theil stor fortaler for skolereformen og dens elementer, der vil tage 10-15 år at »rodfæste sig«.

»Rigtig meget af hovedindholdet i reformen: den understøttende undervisning, bevægelse, åben skole og selve det at have rammerne til at udøve en anden slags undervisning end dér, hvor eleverne bare sidder og kigger op på en tavle - alt det havde lærerne jo siden slutfirserne og endnu tidligere udviklet og gennemført på mange skoler. Alle de dele i reformen skal vi lade være. For det var rigtig godt, at vi tog det skridt«, siger hun og slår fast, at hun ikke har nogen planer om at forkorte elevernes skoledage.

»Jeg tror, at børnene har rigtig godt af at være sammen med lærerne rigtig meget af deres tid«, siger hun

Ifølge den nye minister er det endnu for tidligt at sige, hvornår hun vil indlede sit inklusionsopgør og tage fat på kampen mod styreredskaberne. Først på sin dagsorden har ministeren i stedet bedt lærerformand Anders Bondo Christensen om at stable en række regionale møder med Lærerforeningens lokale kredse på benene.

»Her skal jeg primært have input til, hvad vi så gør. Det er sådan, jeg starter«, siger hun.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.446 andre er allerede tilmeldt