Når Pernille Rosenkrantz-Theil selv skal komme med en forklaring på, hvordan hun blev socialdemokrat, så lyder den, at hun som folketingsmedlem for Enhedslisten oplevede, at rød bloks største parti »kan flytte kampesten med de bare næver i forhandlingslokalerne«. At »socialdemokraterne har været villige til at indgå kompromiser, der hen over årti efter årti efter årti har rykket Danmark stille og roligt i retning af at blive det mest lige og trygge samfund, der vel findes i hele verden«.

Forklaringen giver hun på partiets egen YouTube-kanal. Skulle man være i tvivl om, hvilken rejse den 42-årige børne- og undervisningsminister har været på som politiker, behøver man blot at kaste et blik på, hvilke andre videoer der dukker op, hvis man søger på hendes navn på tjenesten.

Med dokumentarist i hælene på Vestbredden

Ind imellem diverse tv-interview og alenlange videoer fra debatarrangementer ligger vidnesbyrdene om en fortid, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil havde mere tiltro til medietiltrækkende aktivisme end forhandlinger bag lukkede døre som katalysator for forandring.

Her er blandt andet en dokumentar, der følger det daværende folketingsmedlem fra Enhedslisten som fredsvagt i Palæstina i 2002. Der er talrige videoer af to aktivister, der i 2003 hældte rød maling ud over daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen på Christiansborg som en protest mod Irak-krigen. De to aktivister var inviteret af Pernille Rosenkrantz-Theil, og først i 2013 erklærede hun sig i Jyllands-Posten »grundlæggende flov over, at hun støttede den aktion«.

Af andre massivt pressedækkede aktioner, der ikke er foreviget på YouTube, kan nævnes, da hun i 2004 sammen med daværende partifælle Line Barfod under en debat om et forbud mod »kulturbestemte hovedbeklædninger« blandt andet iklædte sig en ærkedansk klaphat, en persisk Aladdin-hat og et Christiania-tørklæde i folketingssalen. Det måtte de begge efterfølgende stå skoleret for hos Folketingets formand.

Og endelig den aktion, der for alvor satte Rosenkrantz-Theil på landkortet: Nemlig da hun i 1994 som bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fra tilhørerlogen i parlamentet kastede dvæghøns ned i salen i protest mod besparelser på uddannelsesområdet.

Minister lover mere frihed til lærerne og inklusionsopgør

En aktivist bliver pragmatisk

Bruddet med Enhedslisten kom i 2008. Hvis man skal tro ministeren selv, fordi venstrefløjspartiet overvejede at vælte en eventuel kommende rød regering, »fordi man ikke fik alt, præcis som man gerne ville have det«.

Da regeringsmagten endelig skiftede farve i 2011, blev partihopperen Rosenkrantz-Theil forbigået som minister, men fik i stedet tjansen som klima- og energiordfører. Siden 2014 har der stået socialordfører og siden 2015 formand for undervisningsudvalget i e-mailsignaturen. Hun har desuden været handicapordfører (2014-15) og børneordfører (2017-19) for Socialdemokratiet.

De vægtige ordførerskaber har givet Pernille Rosenkrantz-Theil plads ved mangt et forhandlingsbord. Her beskriver politiske med- og modspillere, at kampestenene er forsøgt flyttet med ganske slagkraftige metoder.

»Man skal ikke være tyndhudet, når man omgås hende. Hun siger, hvad hun tænker og mener, på en hård måde«, har Liberal Alliances Laura Lindahl forklaret netmediet Altinget. Hun bekriver den politiske kollega som dygtig, dedikeret, en, der brænder for børnene - og en, man kan slå sig på.

Rosenkrantz-Theils forgænger som undervisningsminister, Merete Riisager, understregede ved den ceremonielle overdragelse af nøglerne til ministeriet, at hun nu gerne ser, at den hårde forhandlingshund blotter tandsættet over for Finansministeriet.

»Undervisningsministeriet er et ministerium i sig selv«, lød det fra Riisager, der ved samme lejlighed roste socialdemokraten for hendes saglighed i rollen som formand for undervisningsudvalget.

Vokset op på et lærerværelse

Man skal ikke have været til mange debat­arrangementer om skolen med Pernille Rosenkrantz-Theil de seneste år for mindst et par gange at have hørt historien om, at hendes far slog i bordet og slog fast, »at det gik galt, da man nedlagde lærerrådene!«

Man har også hørt hende sige mere end én gang, at hun »praktisk talt er vokset op på et lærerværelse«. Den nye ministers opvækst foregik nemlig i Korsør med en far, der er tidligere fællestillidsmand og skoleleder, og en mor, der har været speciallærer.

Forældrene, Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes søster og bror boede i et trygt parcelhuskvarter i en by, der også har sin del sociale problemer. At være vokset op med så store kontraster har ifølge ministeren selv præget hendes syn på samfundet.

Den 42-årige socialdemokrat har ligesom sine forældre tre børn. En dreng og en pige, Vito og Vigga, med sin eksmand, som hun blev skilt fra i 2014, og en plejesøn, Haben, der nu er flyttet hjemmefra. Sidstnævnte indlemmede Pernille Rosenkrantz-Theil i familien, da han som 15-årig kom til Danmark fra Eritrea på flugt fra militærtjeneste.

Den 1. april i år flyttede Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes to børn sammen med hendes forældre i et hus i København-forstaden Brønshøj. Dog med separate husholdninger, på hver sin etage og aftale om ikke at rende hinanden uanmeldt på dørene.

Den alternative boform med tre generationer under samme tag handler om fællesspisning, at børnene er tæt på deres bedsteforældre, og »at der altid er nogen at komme hjem til«, har hun fortalt til BT.

Ind i forhandlingslokalet

Med nogle af sine første politiske udmeldinger som børne- og undervisningsminister har hun sendt budskabet ud om et opgør med »præstationskulturen« i skolen og med »kontrolregimet« over for offentligt ansatte og inklusionsreformen fra 2012.

Samtidig understreger Rosenkrantz-Theil dog, at en stor folkeskolereform er i hvert fald 10-15 år om at slå rødder, at hun ikke ser et problem med skoledagens længde, og at det »er en rigtig god idé at lave en skolereform i brede forlig«.

Til interviewet med folkeskolen.dk var der adgang forbudt for fotografer. Der er endnu ikke et pressebillede at finde af den nye minister på ministeriets hjemmeside. Kampesten skal flyttes stille og roligt bag lukkede døre i forhandlingslokalet. Modsat dværghøns egner de sig ikke til at kastes rundt med for snurrende kameraer, forstås.