Bachelorprojekt Idræt
0   20

Bachelorer: Fagsprog skal læres i samspil med praksis

Idrætslærere skal bruge faglige begreber i den praktiske undervisning og give eleverne mulighed for også at bruge fagsproget sammen, siger Louise Laakkonen og Morten Poulsen i deres bachelorprojekt.

Fokus på fagsprog er blevet større, efter at idræt er blevet prøvefag. Det kan ses i målene for faget: Efter 9. klasse skal eleverne kunne udtrykke sig sprogligt nuanceret om idrætspraksis, og de skal have viden om komplekse fagord og begreber. Det kan være svært for lærere, som har været i folkeskolen i mange år at ændre måden at undervise på, mener Louise Laakkonen og Morten Poulsen.

2018-rapporten fra SPIF (Status På Idrætsfaget) viser, at de fleste lærere i udskolingen bruger didaktiske læremidler, og at de i højere grad lægger vægt på refleksive læreprocesser end tidligere. Rapporten viser dog også, at 21 procent af lærerne i 7.-9. klasse bruger under fem minutter per undervisningslektion på refleksive læreprocesser i forhold til fagets sproglige dimension, og at fire procent af lærerne aldrig bruger tid på det.

Laakkonen og Poulsen har undersøgt, hvordan fagsproget kan være en del af en samlet idrætsundervisning, så det teoretiske og praktiske spiller sammen.

"Hvordan kommer undervisning af fagsproget til udtryk i redskabsgymnastik i idrætsundervisningen, og hvordan kan samspillet mellem praksis og fagsprog forbedres", spørger de i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen Campus Carlsberg ved Københavns Professionshøjskole.

Hverdagssprog og fagsprog

Laakkonen og Poulsen tager i projektet udgangspunkt i Jim Cummins tanker om hverdags- og fagsprog. I skolen møder eleverne et sprog, der er anderledes fra deres hverdagssprog. Hverdagssproget er uformelt, og tale følger en handling. Det er bundet til en kontekst og bliver skabt i en tidsmæssig sammenhæng, hvor dem der indgår i samtalen, er en del af det, der sker.

Fagsproget er til gengæld løsrevet fra en bestemt kontekst. Sproget er mere præcist og indeholder mange informationer. Men det kan være vanskeligt for eleverne at forstå, og lærerens opgave er derfor at skabe et bedre samspil mellem den praktiske og teoretiske del, så eleverne kan forstå og anvende fagsprog med afsæt i teorien, mener Laakkonen og Poulsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Hovedstand og forlæns ruller

I projektet stiller de skarpt på idrætsundervisning i redskabsgymnastik på to skoler: Det ene sted analyserer de en lektion med tre 8.klasser, det andet sted har de fokus på aktiviteten i en 6.klasse. Eleverne arbejder med salto, med at lave overslag og med basisøvelser som hovedstand, håndstand, forlæns rulle, baglæns rulle, vejrmøller og spring. Eleverne er inddelt i hold og roterer mellem forskellige arbejdsstationer.

Der bliver arbejdet meget forskelligt med fagsproget de to steder. I 8. klasserne, lægger lærerne ikke mange kræfter i fagsproget. Det er først op til den afsluttende prøve i 9. klasse, at de begynder at arbejde mere seriøst med de teoretiske elementer.
"Ikke i 8., men i 9. mod slutningen, hvor de har dannet elsamensgrupper, der flytter vi rigtig meget fokus på sproget. Om de siger: 'Nu skal vi lave kolbøtter' indbyrdes til hinanden i løbet af skoleåret, det er ikke der, vi sådan går ind", siger en af de interviewede lærere.

I undervisningen i 6. klasse forsøger læreren at inddrage fagsproget i den praktiske del af faget. Han bruger fagsprog i sine forevisninger af øvelserne.
"Vi skal i dag arbejde med: Kip, 7-tal, forlæns ruller, håndstand og hovedstand. Det som nogle kalder at stå på hovedet". Lærere viser også en hovedstand, så eleverne får sat billede på, hvad fagbegrebet er. Lærerne forsøger at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og idrætsfagets fagsprog og får samtidig skabt en kontekst, der gør det forståeligt for eleverne, fortæller Louise Laakonen og Morten Poulsen.

Gode projekter

Lærerprofession.dk    præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.


Efterligning eller forhandling

En af de interviewede lærere, der har idræt med 8.-klasserne, siger, at de er opmærksom på, at de skal bruge sproget korrekt i praksis, for at eleverne kan lære at bruge fagsproget, men at manglende tid til fordybelse og rammerne for undervisningen kan komme i vejen for hensigten.

"…men ellers, så er det der med, at man er tre klasser i hallen, så er det nogle gange lidt det, der ryger væk, altså det her med at definere helt præcist fagligt, hvad det er vi laver, med de rigtige fagbegreber. Fordi man ved det selv inde i hovedet, og så er det ikke altid, man får det kommunikeret ud til eleverne og får brugt sit fagsprog, så de også kan bruge det", siger hun.

Lærernes fagsprog skal være korrekt, når de underviser og de skal gentage det, så eleverne begynder at efterligne sproget. En interviewet elev siger: " Altså jeg synes, det starter med at være lærerne, der bruger fagsproget, men så synes jeg efterhånden, som vi lærer fagsproget, at det indgår, når vi selv siger ting".

Efterligning er dog ikke den bedste måde tilegne sig sprog, understreger  Laakkonen og Poulsen. Eleverne får bedst mulighed for at lære fagsproget, når de kan arbejde med det sammen og forhandle om sproget gennem diskussioner og helst i tilknytning til den praktiske del af idrætten, så der er en forbindelse med konkrete situationer.

Videooptagelse og gruppearbejde

I 8.-klassen bruger læreren videooptagelser af elevernes spring for at kunne give dem individuel feedback. Eleverne får dog ikke det fulde udbytte af opgaven, mener  Laakkonen og Poulsen. Den kan med fordel ændres til at være en par- eller gruppeopgave, så der bliver åbnet for en samtale, hvor de analyserer springet, foreslår de.

Eleverne i 6.klasse arbejder i grupper, hvor de får lov til at støtte hinanden i deres praksissamarbejde, men de bruger først og fremmest hverdagssprog.
"Der er plads til forbedringer i forhold til fagsproget på begge skoler", mener Laakkonen og Poulsen. Eleverne skal arbejde i fællesskab både om den praktiske del af undervisningen og fagsproget. Sprog og nye ord læres bedst og udvikles gennem interaktionen med andre og i konkrete situationer, understreger de.

Teori i 9.klasse

Lærerne er opmærksomme på, at eleverne skal kunne et fagsprog til den afsluttende prøve, men det er ikke noget der arbejdes målrettet med i undervisningen før, de nærmer sig den. En af de interviewede lærere fortæller, at de bruger fagsproget meget og koncentreret i 9.klasse: "Der har de også teoritimer, mange flere teoritimer, hvor de ikke kommer ned i idræt, men vi er i klassen for at gennemgå noget teori".

Laakkonen og Poulsen ser to problemer ved det. "Det ene er, at det først er i 9.klasse at de arbejder koncentreret med teori, hvilket betyder, at eleverne først får stiftet bekendtskab med idrætsfagets teoretiske del i slutningen af deres skolegang, og derfor kun har en begrænset periode, hvor de har mulighed for at lære denne del af faget. Derudover betyder det også, at fagsproget bliver fjernet mere fra praksis", siger de.

Lærerne skal have mere fokus på det potentiale, der kan ligge i, at eleverne selv aktivt anvender et fagsprog for på den måde at få en dybere forståelse for faget. Idræt skal ikke kun ses som et praksisfag uden teori, men som et fag, hvor praksis og teori indgår i samspil.

Eleverne bruger det sprog, vi som lærere anvender. Lærere skal have et særligt fokus på deres sprog, for at eleverne kan tilegne sig et korrekt fagsprog og inddrage overvejelser om sprog, både når de planlægger og udfører deres idrætsundervisning. "Ved at inddrage et korrekt fagsprog i samspil med praksis kan man øge elevernes læring, hvilket må være målet for alle lærere", konkluderer Louise Laakkonen og Morten Poulsen i deres bachelorprojekt,

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.439 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt