Skoleledelse
9   43

Statsligt indgreb hjalp Mølleholmskolen til fremgang

Det føltes grænseoverskridende, da Mølleholmskolen i Taastrup pludselig mærkede statens ånde i nakken, fordi eleverne præsterede for dårligt i matematik. Men tilsynet havde effekt, og i dag kalder skolelederen det en solstrålehistorie.

"Vi fik et siciliansk tilbud, vi ikke kunne afslå".

Sådan lyder det, når skoleleder Per Hovmand i dag beretter om brevet fra Undervisningsministeriet, der havde noteret sig, at skolens elever to år i træk havde præsteret for dårligt i matematik i de nationale test. Med brevet stod det klart, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet havde plukket Mølleholmskolen ud til statsligt tilsyn.

Og mafia-referencen er ikke tilfældig. For skolen med de cirka 800 elever  i Høje-Taastrup Kommune på den københavnske vestegn kunne ikke undslå sig.

"Vi kunne ikke sige nej til dem, og det var en grænseoverskridende oplevelse, og den skulle medarbejderne lige sluge. Jeg må indrømme, at den statslige magtudøvelse nok gav lidt ævl og kævl i starten, men det kom vi hurtigt over, og så fik vi et glimrende samarbejde", beretter Per Hovmand.

Artiklen fortsætter under banneret

Få år tidligere var skolen opstået som et resultat af en fusion mellem to skoler, og Per Hovmand tiltrådte som leder samtidig med, at de dårlige resultater begyndte at tiltrække sig opmærksomhed i ministeriet.

I dag kan han og hans medarbejdere glæde sig over, at Mølleholmskolen  - efter at have været underlagt statsligt tilsyn i skoleårene 2015/16 og 2016/17 - nu atter har kæmpet sig fri af ministeriets stramme tøjler.

Det betyder blandt andet, at skolen i hvert fald ikke behøver at bekymre sig over den nye trussel om lukning, som staten nu - som et led i ghettopakken - kan tage i anvendelse over for skoler, der er i statsligt tilsyn og ikke formår at forbedre deres resultater i løbet af en treårig periode.

"Det er et meget drastisk skridt, men det er nok bedre, at min chef eller politikerne har en mening om det", siger Per Hovmand.

Mange tosprogede elever

Derimod beretter han gerne om, hvad det statslige indgreb har betydet for skolen, medarbejderne og eleverne - hvoraf mange er tosprogede.

"I nogle klasser er det over 50 procent, og tosprogsprocenten er støt stigende. Det er en stor udfordring for os, og derfor har vi i denne proces også fokuseret meget på elevernes sproglige kompetencer. Vi har også en del elever med danske kulturelle rødder, der har problemer på det sproglige område, så det blev altså et problem, vi identificerede", beretter skolelederen.

"Vi gik ud fra, at læsning er al lærings moder. Derfor satsede vi ikke kun snævert på matematik, selv om det var her, problemerne viste sig. Vi har satset på at give eleverne de sproglige kompetencer for at forstå den verden, de nu engang er sat i", siger Per Hovmand.

Efter at to læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet havde vist sig på Mølleholmskolen første gang, fik skolen i løbet af kort tid stablet en handlingsplan på benene. Den bestod af kompetenceudvikling på skolen lokalt, dels ved hjælp af læringskonsulenterne og dels med den viden, der allerede fandtes på skolen.

Læringsfællesskaber

"Vi arbejder meget med professionelle læringsfællesskaber. Det har været nøglen til, at vi er kommet derhen, hvor vi er kommet. Vi har brugt vores lokale ekspertiser i kraft af vores læsevejledere og matematikvejledere og AKT-vejledere. Vi trak også på læringskonsulenterne, men vi har især løftet meget på egen banehalvdel. Vi har identificeret problemer sammen, og sammen har vi også identificeret løsninger og måder til at komme problemerne til livs. Det kan både være faglige og trivselsmæssige udfordringer, derfor har vi også haft AKT-vejlederen med", fortæller Per Hovmand.

Efter en toårig periode lønnede indsatsen sig. Per Hovmand fik et nyt brev fra Undervisningsministeriet, der nu konkluderede, at skolen ikke længere har for mange elever, der falder ud over kanten.

Gode resultater

"Jeg synes faktisk, at det er en solstrålehistorie. Vi har opnået rigtig, rigtig gode resultater. Og nu ved jeg godt, at der er sået tvivl om de nationale test - men vores elever præsterer bedre i de nationale test, og resultatet har været overbevisende", fortæller Per Hovmand.

Efter det første chok over den statslige indgriben har han og medarbejderne i dag kun godt at sige om de statslige læringskonsulenter.

"Vi har været på en rejse sammen. Medarbejderne har følt, at de blev taget alvorligt, så vi har haft et frugtbart samarbejde - og medarbejderne føler, at de i dag er blevet mere kompetente".

Per Hovmand sammenligner processen med den treårige præmiepulje fra tiden under Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

"Her deltog vi, men vi fik desværre ikke pengene. Til gengæld fik vi en masse dårlig omtale. Jeg oplevede ikke, at den puljeordning skaber motivation. Det har været langt mere konstruktivt at arbejde på den måde, vi har oplevet med læringskonsulenterne. Det har været et projekt, der har skabt samhørighed og sammenhold og en følelse af, at man ikke står alene med de problemer, der kan melde sig ude i klasseværelserne", siger han.

I respekt for lærerprofessionen

I kølvandet på det statslige tilsyn har han og forvaltningen udarbejdet en handlingsplan om, hvad der skal ske fremadrettet. Og den handler kort fortalt om fortsat fokus på faglig læsning og udvikling af matematik-kompetencer - med konkrete bud på, hvordan det skal gøres.

"Det kan selvfølgelig været svært at pege helt præcist på, hvad det er, der har gjort det, for det er jo komplekst. Er det elevsammenlsætningen, der har ændret sig? Er det lærernes kompetencer? Men hvorom alting er, så har vi fået rettet op på tingene", siger Per Hovmand.

Oplevelsen med det statslige tilsyn har fået ham til at konkludere, at det "måske ikke er så skidt endda med et statsligt tilsyn - hvis bare det udøves med respekt for de lokale forhold".

"I starten var vi kritiske over for magtudøvelsen, så vi skulle lige vænne os til tanken. Men Undervisningsministeriet gør det i øjenhøjde, i respekt for lærerprofessionen - så i bakspejlet har det været et godt forløb. Og de her to læringskonsulenter har virkelig været gode". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ