STU
0   3

STU-unge lærer at håndtere sociale udfordringer gennem drama

Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå og sætte ord på deres tanker og følelser, men det kan de lære gennem rollespil. Lyngåskolen i Aarhus hjælper STU-unge til flere handlestrategier ved at lade dem genspille svære situationer, de har stået i.

Underviserne på Lyngåskolen vidste ikke, hvad de skulle stille op med en elev, som kastede med ting og rev sig i håret, når hun blev frustreret. De brugte tid på at finde ud af, hvad der påvirkede eleven, og nåede frem til, at hendes frustrationer og angst fremkaldes af flere usikkerheder. Blandt andet når hun ikke vidste, hvem der ville være på vagt på hendes bosted.

"Det tog tid for hende at sætte ord på, hvad det præcist handlede om. Ofte tror vores elever, at vi ved, hvad de tænker, og derfor forventer de, at vi kan hjælpe dem, uden at de fortæller os, hvad problemet er. Nu er pigen blevet bedre til at sætte ord på, hvad der fylder for hende", siger Britt Stenderup Pedersen, som underviser på STU4, som er Lyngåskolens linje for unge med ADHD og autisme.

De sidste tre år har hun og kollegaen Melanie Lynghøj Sørensen brugt drama til at give de unge indsigt i deres egne følelser og i andres intentioner.

"Vores erfaring fra rollespil med titlen 'Jeg kan ikke se, hvad du tænker' er, at de unge fanger ideen om, at vi ikke kan åbne et låg og se ned i deres hoveder. Den forståelse gør dem bedre til at bede om  hjælp", fortæller Melaine Lynghøj Sørensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Elev råbte om sin menstruation tværs gennem frokoststuen

Målet med rollespillene er netop at arbejde med de unges personlige og sociale handlemønstre og klæde dem på til at kunne takle udfordringer, de møder på deres vej. Ifølge de to undervisere er resultaterne tydelige: Eleverne bliver mere fleksible og bedre til at håndtere sociale sammenhænge.

Drama som forberedelseshistorie

Lynghøjskolen havde en elev, som skulle ud at flyve for første gang, og hun var meget bange. For at give hende en mindre stressende og mere tryg rejse øvede underviserne flyveturen med hende step by step. Fra indtjekning i lufthavnen, sikkerhedstjek, boarding, sikkerhedsprocedure, flyvetur til ankomst på destinationen.

Da eleven vendte hjem til Danmark, kunne hun fortælle, at det havde været en god flyvetur. Hun havde ganske vist været bange, men hun følte sig godt forberedt.

"Vi havde en pige, som råbte tværs gennem frokoststuen, at hun havde fået menstruation. Det er måske ikke den smarteste måde at fortælle læreren det på, så da vi spillede situationen, sagde eleven stille til læreren, at hun havde brug for, at de talte sammen på tomandshånd. Andre rollespil har handlet om, hvad man kan tale om, når man er til fest. Kan man for eksempel tale om musikken, og er det ok at tage hjem, hvis man er træt", siger Britt Stenderup Pedersen.

Historisk set har pædagogikken omkring børn og unge med autisme været præget af en høj grad af ydre styring for netop at nedbringe deres stressniveau og skabe plads til læring.

"Det problematiske i ydre styring kan være, at de unge i ringe grad udvikler handlestrategier, som de kan forstå og omsætte, når de skal ud i kendte eller nye fællesskaber eller situationer", siger Melanie Lynghøj Sørensen.

For diffust for eleverne at tale om føleler

Drama kan på flere måder være med til at generere flere løsninger på situationer, som ikke er så afgrænsede som sociale historier.

"Den sociale historie kan forklare et perspektiv, men det er for diffust for vores elever at tale om følelser, fordi følelser er uhåndgribelige. Drama giver unge med autisme mulighed for at lære at forstå sig selv og den verden. de begiver sig ud i, men også til at øve sig i handlestrategier i en virkelighedsnær ramme. På den måde opbygger de en rygsæk af strategier, som de kan have med på vejen mod et selvstændigt voksenliv", siger Melanie Lynghøj Sørensen.

"Vi oplever, at de unge husker det bedre, fordi de har brugt deres krop og har sagt tingene", tilføjer Britt Stenderup Pedersen

Gennem drama lærer de unge også at være en del af et fællesskab, hvor de opbygger tætte relationer til hinanden, fordi de lærer at samarbejde om en fælles opgave og nå et fælles mål. Som en af de unge siger:

"I drama er det fedt at være sammen med andre, og man lærer også at være sammen med andre".

Eleverne lever sig ind i deres roller

Gennem det seneste år har de to pædagoger udvidet undervisningen med teaterproduktioner, hvor eleverne er med fra ide over manuskript og replikker til produktion.

FAGLITTERATUR OM DRAMA

Hvis du vil vide mere om at benytte drama i undervisningen, henviser Britt Stenderup Pedersen og Melanie Lynghøj Sørensen til denne faglitteratur:

  • Developing Play and Drama in Children with Autistic Spectrum Disorders, 2002, London, David Fulton Publishers.
  • Fagdidaktik I teater og drama, Hanne Kirk, Ida Krøgholt, 2018, Forlaget Frydenlund
  • Æstetik og læring, Merete Sørensen & Bennyé D. Austring, 2006, Hans Reitzels Forlag
  • Perspektiver på specialpædagogik, Claes Nilholm, 2010, Forlaget Klim
  • Handicapforståelser, Bonfils, (afsnit om professionsblikke af Susan Tetler), 2014, Akademisk Forlag

"I drama har vi lavet historier. Vi har selv bestemt, hvad historien skulle handle om, hvordan den skulle spilles, og hvem der skulle spille rollerne. Jeg synes, det er fedt at være med", siger en elev.

Produktionerne tager udgangspunkt i de unges egne forestillinger, interesser og synspunkter.

"Når deres perspektiver tages alvorligt, og når de finder ud af, at deres ideer har værdi, fænger det dem. Man skulle måske ikke tro det, men de kan godt leve sig ind i en rolle. Nogle gør det superflot", fortæller Britt Stenderup Pedersen.

Underviserne skal være villige til at opføre sig fjollet

Læringsformen stiller også krav til underviserne. Først og fremmest skal de kende til autisme, didatik og specialpædagogik for, at undervisningen giver mening for eleverne. Britt Stenderup Pedersen har således en master i autisme fra Birmingham University, og Melanie Lynghøj Sørensen har én i specialpædagogik fra Aarhus Universitet. Men de skal også give noget af sig selv.

"Vi skal være villige til at opføre os fjollet, for de unge har brug for at få vist vejen, så de ikke er bange for at begå fejl. Drama handler netop om at turde give slip, lave fejl, sige pyt og prøve igen", siger Britt Stenderup Pedersen.

I øjeblikket underviser makkerparret fire elever ved hjælp af drama i en times tid hver onsdag eftermiddag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.417 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
116 andre er allerede tilmeldt