Underviserne på Lyngåskolen vidste ikke, hvad de skulle stille op med en elev, som kastede med ting og rev sig i håret, når hun blev frustreret. De brugte tid på at finde ud af, hvad der påvirkede eleven, og nåede frem til, at hendes frustrationer og angst fremkaldes af flere usikkerheder. Blandt andet når hun ikke vidste, hvem der ville være på vagt på hendes bosted.

"Det tog tid for hende at sætte ord på, hvad det præcist handlede om. Ofte tror vores elever, at vi ved, hvad de tænker, og derfor forventer de, at vi kan hjælpe dem, uden at de fortæller os, hvad problemet er. Nu er pigen blevet bedre til at sætte ord på, hvad der fylder for hende", siger Britt Stenderup Pedersen, som underviser på STU4, som er Lyngåskolens linje for unge med ADHD og autisme.

STU-elever uddannes til at stå i spidsen for social træning

De sidste tre år har hun og kollegaen Melanie Lynghøj Sørensen brugt drama til at give de unge indsigt i deres egne følelser og i andres intentioner.

"Vores erfaring fra rollespil med titlen 'Jeg kan ikke se, hvad du tænker' er, at de unge fanger ideen om, at vi ikke kan åbne et låg og se ned i deres hoveder. Den forståelse gør dem bedre til at bede om  hjælp", fortæller Melaine Lynghøj Sørensen.

Elev råbte om sin menstruation tværs gennem frokoststuen

Målet med rollespillene er netop at arbejde med de unges personlige og sociale handlemønstre og klæde dem på til at kunne takle udfordringer, de møder på deres vej. Ifølge de to undervisere er resultaterne tydelige: Eleverne bliver mere fleksible og bedre til at håndtere sociale sammenhænge.

"Vi havde en pige, som råbte tværs gennem frokoststuen, at hun havde fået menstruation. Det er måske ikke den smarteste måde at fortælle læreren det på, så da vi spillede situationen, sagde eleven stille til læreren, at hun havde brug for, at de talte sammen på tomandshånd. Andre rollespil har handlet om, hvad man kan tale om, når man er til fest. Kan man for eksempel tale om musikken, og er det ok at tage hjem, hvis man er træt", siger Britt Stenderup Pedersen.

Historisk set har pædagogikken omkring børn og unge med autisme været præget af en høj grad af ydre styring for netop at nedbringe deres stressniveau og skabe plads til læring.

"Det problematiske i ydre styring kan være, at de unge i ringe grad udvikler handlestrategier, som de kan forstå og omsætte, når de skal ud i kendte eller nye fællesskaber eller situationer", siger Melanie Lynghøj Sørensen.

For diffust for eleverne at tale om føleler

Drama kan på flere måder være med til at generere flere løsninger på situationer, som ikke er så afgrænsede som sociale historier.

"Den sociale historie kan forklare et perspektiv, men det er for diffust for vores elever at tale om følelser, fordi følelser er uhåndgribelige. Drama giver unge med autisme mulighed for at lære at forstå sig selv og den verden. de begiver sig ud i, men også til at øve sig i handlestrategier i en virkelighedsnær ramme. På den måde opbygger de en rygsæk af strategier, som de kan have med på vejen mod et selvstændigt voksenliv", siger Melanie Lynghøj Sørensen.

Unge med særlige behov får mod på at lære mere ved at bryde

"Vi oplever, at de unge husker det bedre, fordi de har brugt deres krop og har sagt tingene", tilføjer Britt Stenderup Pedersen

Gennem drama lærer de unge også at være en del af et fællesskab, hvor de opbygger tætte relationer til hinanden, fordi de lærer at samarbejde om en fælles opgave og nå et fælles mål. Som en af de unge siger:

"I drama er det fedt at være sammen med andre, og man lærer også at være sammen med andre".

Eleverne lever sig ind i deres roller

Gennem det seneste år har de to pædagoger udvidet undervisningen med teaterproduktioner, hvor eleverne er med fra ide over manuskript og replikker til produktion.

"I drama har vi lavet historier. Vi har selv bestemt, hvad historien skulle handle om, hvordan den skulle spilles, og hvem der skulle spille rollerne. Jeg synes, det er fedt at være med", siger en elev.

Produktionerne tager udgangspunkt i de unges egne forestillinger, interesser og synspunkter.

"Når deres perspektiver tages alvorligt, og når de finder ud af, at deres ideer har værdi, fænger det dem. Man skulle måske ikke tro det, men de kan godt leve sig ind i en rolle. Nogle gør det superflot", fortæller Britt Stenderup Pedersen.

Underviserne skal være villige til at opføre sig fjollet

Læringsformen stiller også krav til underviserne. Først og fremmest skal de kende til autisme, didatik og specialpædagogik for, at undervisningen giver mening for eleverne. Britt Stenderup Pedersen har således en master i autisme fra Birmingham University, og Melanie Lynghøj Sørensen har én i specialpædagogik fra Aarhus Universitet. Men de skal også give noget af sig selv.

STU-elever træner sociale færdigheder med nyt gratis materiale

"Vi skal være villige til at opføre os fjollet, for de unge har brug for at få vist vejen, så de ikke er bange for at begå fejl. Drama handler netop om at turde give slip, lave fejl, sige pyt og prøve igen", siger Britt Stenderup Pedersen.

I øjeblikket underviser makkerparret fire elever ved hjælp af drama i en times tid hver onsdag eftermiddag.