Nationale test
4   131

Professor: De andre forskere lægger os ord i munden, vi aldrig har sagt

Jeppe Bundsgaard svarer igen på den massive kritik af hans og Svend Kreiners arbejde med nationale test. DPU-professoren mener ikke, at de 32 forskere der i går udgav en fælles kronik med kritikpunkter, diskuterer på et fagligt og ordentligt grundlag.

Da Politiken udkom i går, var det med en kronik, hvor hele 32 forskere forsvarede de udskældte nationale test under overskriften "Drop kritikken af de nationale test", og i stedet sendte stikpiller af sted mod professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner. De to offentliggjorde i april en undersøgelse, der konkluderede, at de nationale test ikke er til at stole på.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er ikke en klædelig måde at diskutere forskning på, mener Jeppe Bundsgaard.

"Jeg synes, deres forsvar er tyndt, og det tjener dem ikke til ære med sådan en kronik".

Han er især ærgerlig over, at der bliver lagt ham og Svend Kreiner ord i munden, som de aldrig har haft.

"Det irriterer mig, at kronikken påstår en masse ting, om det vi siger, som enten er forkert, eller som vi aldrig har sagt. Vi siger ikke, at det er et problem for forskningen, at nationale test er usikre. Vi siger, at det er et problem for forskningen, at nationale test måler forkert. Det er den nye opdagelse, som vi ikke havde regnet med, og det skal de forholde sig til", mener han.

"Vi siger heller ikke, at nationale test skal droppes. Vi siger, at de skal sættes i bero. Det vil være det rette at gøre over for elever og lærere, som bruger deres tid på testene og tillægger dem værdi, når resultaterne er forkerte", fremhæver Jeppe Bundsgaard.

Golf og nationale test er som æbler og pærer

Kronikørerne dragede i kronikken en sammenligning mellem usikkerhed i test og golf, hvor resultatet sjældent vil være det samme antal slag på banen hver gang.

"Det overrasker næppe nogen, hvis en golfspiller, som spiller den samme bane flere gange, ikke bruger præcis lige mange slag på hver runde".

Sammenligningen med golf er ifølge Bundsgaard morsom, men ubrugelig, da man i golf har mange flere forsøg, end eleverne har i skolen.

"Når Simon Calmar Andersen har 48.000 elevers data, så er det ligegyldigt, at der er stor usikkerhed, men det er ikke ligegyldigt for lærerne. De skal forholde sig til resultatet for én elev af gangen, og hvad kan man bruge det til, hvis det kan svinge mellem 16 og 82 point? Det er ubrugeligt for lærerne, men disse forskere får det til at lyde som det er et problem for forskningen. Det har vi aldrig påstået".

"Vi har påvist, at fordi de nationale test måler forkert, så er det et problem for forskningen. Det svarer til, at nogle af deres golfspillere får køller, der er skæve, og det er uforudsigeligt, hvem der får disse køller og derfor skyder helt forkert. Vi siger derfor, at det kræver, at man undersøger det. Ikke at man laver kronikker, hvor man tillægger folk opfattelser, som de ikke har", siger Jeppe Bundsgaard.

 

400.000 elever sveder for 32 forskere

Han mener i det hele taget, at det er vigtigt med en saglig diskussion om, hvad der er formålet med de nationale test.

"32 forskere siger, at de har brug for nationale test. Der må man spørge, om det er rimeligt, at 400.000 elever sidder hvert år og sveder over de her test, for at nogle forskere kan få data at arbejde med? Og så kalder man det et pædagogisk redskab, men det løser i hvert fald ikke opgaven som pædagogisk redskab. Det løser heller ikke opgaven som styringsinstrument.

Det er i det hele taget et problem, at de nationale test er blevet et instrument, der skal løse alt for mange opgaver". 

Kan du følge de 32 forskeres kritik af jeres opfordring til at sætte nationale test på pause på grund af en enkelt undersøgelse?

"Nej, vores undersøgelse er ikke den eneste, der har vist de her alvorlige problemer. I forbindelse med offentliggørelsen af vores undersøgelse kom det også frem, at Undervisningsministeriet tilbage i 2016 lavede en rapport, som viste, at der var noget galt. Vores rapport var hovedet på sømmet".

I kronikken påpeger forskerne, at det er "en urimeligt generaliserende konklusion, at alle forskningsresultater skal tages op til revision".  Men der er ingen, der har bedt forskerne om at forsvare al forskning, svarer Jeppe Bundsgaard.

"Det er en misforståelse. Vi kommer omkring konsekvenserne af vores analyse, og der siger vi, at det kan have problemer for forskningen, og at det vil være godt at gå tilbage og kigge igen. Det er sådan, man gør, hvis man er en ordentlig forsker. Så forholder man sig til, om man er blevet klogere på måde, der gør, at tidligere resultater skal revideres. Det er styrken ved forskning", siger han og tilføjer, at det er problematisk, hvis forskere ikke kan skue bagud.

Bundsgaard: Vores forskning er fagfællebedømt

Et andet kritikpunkt i kronikken er, at Bundsgaard og Kreiners undersøgelse ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift eller peer reviewed.

"Ind til rapporten har været igennem en grundig peer review-proces, så er det jo ikke sikkert, at de har ret i deres beregninger", uddybede den ene kronikør, professor Simon Calmar Andersen, over for folkeskolen.dk i går.

Det er dog også en fejlagtig opfattelse ifølge Jeppe Bundsgaard.

"Vores rapport er peer reviewed af to førende forskere i psykometri fra Norge og Danmark. Det står i rapporten, så det tyder måske på, at han ikke har læst den", svarer Jeppe Bundsgaard. Ifølge ham vil det desuden være muligt for de fleste med en lille indsats og lidt viden om psykometri at genskabe analysen ud fra beskrivelsen i rapporten.

"Når vi går ud med noget så eksklusivt, så har vi selvfølgelig haft andre til at læse det igennem, og vi har haft en helt formel peer review-proces. Det er et dårligt trick, når det bliver fortalt, at de andre forskeres resultater er internationalt udgivet og peer reviewed. For de udenlandske forskere ved ikke, at de nationale test måler forkert".

Jeppe Bundsgaard havde hellere set en direkte diskussion mellem forskere, og han ser derfor frem til, at DPU vil afholde en konsensuskonference om emnet.

"Jeg vil personligt gerne mødes med hver og en af de 32 og tale, om der er nogle ting, som de ikke har forstået, vi har gjort. De har sikkert også nogle pointer, jeg kan lære af. Det er ordentlig forskning, når man mødes og diskuterer tingene".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

MORGENNYHEDSBREV

Hver morgen kan du blive klædt på til skoledagen af folkeskolen.dk's nyhedsbrev - Tilmeld dig og sammensæt selv dit morgennyhedsbrev:

Sammensæt nyhedsbrev