Lærerfyringer
5   24

Ekstra mange lærerfyringer i år

353 fyringer er allerede varslet i år, og Lærerforeningen frygter, at endnu flere lærere vil få den triste besked inden sommer. Siden 2008 er antallet af lærere i folkeskolen faldet otte ud af ti år.

»Vi regner ikke med at have arbejde til dig næste skoleår«.

Dén besked har 353 lærere modtaget i løbet af årets første måneder. Det viser en optælling af fyringssager fra årets start til den 23. april, som Danmarks Lærerforening (DLF) har foretaget for Folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Derved har antallet af fyringsvarslinger allerede nået samme højde på fire måneder som fyringstallene fra hele 2017 og 2018, hvor henholdsvis 357 og 318 lærere ifølge Lærerforeningen modtog et afskedigelsesbrev.

»Det er dybt bekymrende, og jeg frygter, at vi kommer til at se endnu flere fyringer. Vi hører nemlig lokalt, at der stadig er overvejelser om at fyre flere for at få den kommunale økonomi til at gå op«, fortæller Thomas Andreasen, formand for DLF's arbejdsmiljø- og organisationsudvalg, der behandler sager om lærerfyringer.

Han er ikke i tvivl om, at de mange afskedigelser går ud over kvaliteten af folkeskolen.

»Det er helt paradoksalt, at man år efter år fyrer lærere, imens man samtidig lægger flere opgaver over på skolen, ved at lærerne skal undervise langt mere, og at skolen skal inkludere mere. Det går simpelthen ikke op, og det skader selvsagt kvaliteten af den undervisning, som skolen kan levere«, siger han.

Færre lærere siden 2008

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af lærere, der underviser i folkeskolen, er faldet markant på ti år. Mens elevtallet kun er skrumpet med otte procent, er antallet af lærere faldet med 17 procent i perioden 2008 til 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet.

Ifølge Thomas Andreasen skyldes nedgangen i lærerstaben besparelser og faldende elevtal, hovedsageligt fordi flere elever i dag går på en fri- eller privatskole.

Siden årets start er der blevet varslet markante fyringsrunder rundtomkring i landets kommuner. Hidtil har der blandt andet være fyringsrunder på skolerne i Næstved Kommune, Assens Kommune, Herning Kommune, Svendborg Kommune, Viborg Kommune, Holstebro Kommune, Bornholms Kommune og Norddjurs Kommune.

Regnefejl fører til nedlagte stillinger

I Svendborg Kommune ramte januars fyringsvarsler hårdt. 36 ansatte på skolerne - hvoraf de 28 er lærere - stod til at miste deres job. Senere samme måned reducerede Svendborg Kommune antallet en smule. Men nu ser det faktisk ud til, at antallet af nedlagte stillinger alligevel bliver højere end først antaget. Det fortæller formand for Øhavets Lærerkreds, der repræsenterer Svendborg-lærerne, Lone Clemmensen.

»Kommunen har opdaget, at der var en regnefejl på en af skolerne. Det er virkelig trist«, siger hun.

De mange fyringer skyldes en kombination af besparelser og et faldende børnetal. Størstedelen af besparelserne henter kommunen ved at nedlægge klasser og så oprette større klasser. For at det kan lade sig gøre, har kommunen sløjfet sit loft over klassekvotienten på 26 elever, så det nu er på 28 elever, der også er det nationale loft.

De mange fyringer vil særligt ramme de svageste elever, lyder det fra kredsformanden.

»Besparelserne betyder, at man mange steder ikke længere får mulighed for at tage små grupper ud af klassen for at give dem ekstra støtte - og det endda i klasser med flere elever. Der bliver også færre timer i indskolingen med en lærer og en pædagog på samme tid«, fortæller Lone Clemmensen.

DEL DIN OPLEVELSE

Er du blevet varslet fyret dette forår, og har du lyst til at fortælle din historie, vil redaktionen meget gerne høre fra dig. Kontakt journalist Sebastian Bjerril på

bje@folkeskolen.dk

Følelsesmæssig rutsjetur

Det er almindelig procedure, at kommunerne uddeler fyringsvarslinger, før de ved, præcis hvor mange lærere der er brug for. De sidste måneder af skoleåret kan byde på naturlig afgang på grund af jobskifte, pension eller barsel, så nogle af de ellers varslede fyringer kan trækkes tilbage.

Og selv om det umiddelbart er en positiv melding at få at vide, at der alligevel er et job på den anden side af sommerferien, stiller det lærerne i en følelsesmæssigt svær position, fortæller Lone Clemmensen.

»Det er naturligvis individuelt, hvordan man tackler situationen. Men der er ingen tvivl om, at det er en følelsesmæssig rutsjetur først at blive valgt fra for så pludselig at få at vide, at man godt kan blive alligevel. For selv om man får at vide, at man ikke er blevet fyret, fordi man er en dårlig lærer, så rammer det alligevel meget personligt«, siger hun.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ