"Man må desværre sige, at kombinationen af en for stram økonomi og en folkeskolereform, som betyder længere dage - uden at der er ressourcer til at skabe det rigtige indhold - har givet alvorlige udfordringer", lyder det fra Mette Frederiksen i en ny bog.

Mette Frederiksen i ny bog: "Jeg undervurderede, hvor lange spor den konflikt ville trække"

"Vi troede på, at jo mere tid børnene kunne være sammen med deres lærere, desto dygtigere ville de blive. Men meget gik galt". Sådan siger Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen om lærerkonflikten i ny portrætbog.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken var ti, da Mette Frederiksen sammen med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og undervisningsminister Christine Antorini på et pressemøde i Statsministeriet præsenterede det regeringsindgreb, der stoppede lærerlockouten i 2013.

Datoen var 25. april. I dag næsten præcis seks år efter udkommer en portrætbog, hvor Socialdemokratiets formand og muligvis Danmarks næste statsminister Mette Frederiksen kommer med eftertanker om, hvilke spor lovindgrebet kom til at trække.

"Vi troede på, at jo mere tid børnene kunne være sammen med deres lærere, desto dygtigere ville de blive. Men meget gik galt. Vores udspil til folkeskolereformen blev blandet sammen med bestemmelserne om lærernes arbejdstid, og det førte til et slagsmål i overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening. I den proces følte lærerne, at de blev kørt over uden nogen hensyntagen til, hvordan deres dagligdag så ud", lyder det fra statsministerkandidaten i bogen 'Mette Frederiksen - Et politisk portræt', som journalist og politisk kommentator Thomas Larsen har skrevet.

30 timer, der forandrede skolen 

"Det var med rent hjerte"

"Det er et af de forløb, jeg har tænkt mest over bagefter, for jeg undervurderede, hvor lange spor den konflikt ville trække. Når jeg ser på, hvad der drev os, var det idealisme. Det var med rent hjerte", lyder det fra Mette Frederiksen i bogen, hvor hun forklarer, hvordan Socialdemokratiet ønskede at løfte de "alt for mange børn, der forlader skolen som funktionelle analfabeter". Hun understreger, at det er de socialt udsatte børn og i høj grad indvandrerbørn, som efter ti år i skolen ikke kan læse.

"Hvis ikke du får taget livtag med den form for ulighed, reproducerer du uligheden, og det vil resultere i et voksende etnisk proletariat. Derfor er det tvingende nødvendigt at skabe en skole, hvor vores børn, ud over at trives, dannes og blive demokrater, lærer at læse, skrive og regne. Det var det, der drev det hele, og vores udgangspunkt var faktisk udtryk for en cadeau til lærerne".

Statsministerkandidat: "Vores uddannelsessystem er blevet for abstrakt, for teoretisk og for akademisk" 

Folkeskolen kan blive taberen

Men i dag, seks år senere, erkender Mette Frederiksen, at det ikke gik som planlagt.

"Processer er lige så vigtige som det egentlige resultat. Hvis ikke processen bliver god, bliver resultatet det heller ikke. Det var vores ansvar, hvordan det forløb blev tilrettelagt."

Mette Frederiksen fortæller i bogen, at hun er bekymret for, om reformen nogensinde kommer til at virke efter hensigten.

"Man må desværre sige, at kombinationen af en for stram økonomi og en folkeskolereform, som betyder længere dage - uden at der er ressourcer til at skabe det rigtige indhold - har givet alvorlige udfordringer. Jeg håber, at vi kommer videre - ellers vil det i sidste ende være folkeskolen, der taber".

Bondo til Mette Frederiksen: Lad os finde løsninger