Lektor håber på Tour de France-effekt på læreruddannelsen

Udsigten til at få besøg af Tour de France kan vise sig at skabe mere efterspørgsel efter at lære sig fransk. En underviser i fransk på læreruddannelsen håber det vil føre til mindre boost af faget.

Publiceret

Om Tour de France

Tour de France-feltet kommer til Danmark for at køre de treførste etaper af løbet i sommeren 2021. I løbet af de tre dageforventes det, at 900.000 tilskuere vil stå langs de danske veje.Løbet transmitteres i 190 lande og har omkring 3,5 milliardertv-seere under løbet.

Kilde: Erhvervsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er noget specielt ved at kunne byde udenlandske gæster velkommen på deres eget sprog. Blandt andet derfor kan det vise sig at få positiv betydning for franskfaget på læreruddannelsen, at Tour de France kommer til Danmark i 2021.

Det håber underviser og lektor i fransk på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen på.

"Når verden kommer til Danmark, så begynder Danmark at få udsyn og dermed også et sprogligt udsyn. Der vil komme en helt masse mennesker til landet. Man kan måske godt klare sig med engelsk, men skal man tage ordentligt imod de her mennesker, så bliver man nødt til at modtage dem på det sprog, der er deres førstesprog", siger hun.

Tour de France-karavanen kommer til Danmark i sommeren 2021. Ifølge Erhvervsministeriet forventes løbet at tiltrække flere hundredtusinder udenlandske cykelfans, og imens ser millioner af tv-seere med fra alle hjørner af verden.

Kronprinsen med fransk-tale

Kronprins Frederik holdt tale ved præsentationen af den danske aftale med Tour de France. En tale kronprinsen holdt på fransk.

"Det viser respekt, at man kan holde en tale på et ordentligt fransk. Jeg tror ikke, at man skal undervurdere værdien af, at vi ved sådanne arrangementer har nogen, der kan tale til franskmænd på deres eget sprog", siger Annette Søndergaard Gregersen.

Danmark og Frankrig indgår aftale om et større sprogsamarbejde

Ifølge hende har det formentlig også styrket danskeres generelle interesse for fransk, at præsident Emmanuel Macron sidste august var på statsbesøg. Det første franske statsbesøg i Danmark siden 1982, hvor daværende præsident François Mitterrand var på besøg.

"Det er måske svært at snakke om en seperat Macron- eller Tour de France-effekt. Men hvis vi lægger de to begivenheder sammen, så tror jeg, at det vil give en øget opmærksomhed på det franske sprog", lyder det fra Annette Søndergaard Gregersen.

Oplever større fransk-interesse

Campus Carlsberg har op til ansøgningsfristen for kvote 2-ansøgninger til læreruddannelsen afholdt Åbent Hus, hvor interesserede har haft mulighed for at høre mere om uddannelsens mange fag. Her oplevede Annette Søndergaard Gregersen en større interesse for fransk, end hun har været vant til.

"Frankrig har også været meget omtalt i medierne blandt andet på grund af de mange demonstrationer med gule veste. Det er som om, at Frankrig er trådt ind i medierne i Danmark på en anden måde. Og samtidig har vi både Trump og Brexit. Så måske er entusiasmen omkring alt, der er engelsk, ved at stilne lidt af", siger hun.

Fransk-lektor: Drop snak om antal timer og fokuser på mængden af reel undervisning 

Det betyder ifølge Annette Søndergaard Gregersen, at der er flere unge, der mener, at det ikke er nok kun at lære engelsk.

"Jeg oplever, at der er flere, der tænker 'Jeg bliver nødt til at orientere mig flersprogligt og flerkulturelt, så man kan se tingene med en mere kritisk vinkel'.  Jeg tror, at det er en form for afbalancering af verdenstilstanden. Det er rigtigt godt".

Campus Carlsberg tilbyder for første gang til sommer en sproglærerprofil på læreruddannelsen. Her vil de studerende opnå undervisningskompetence i dansk og to fremmedsprog.